Jeg tror godt, at lærere kan finde ud af at gå med paraply'.

'At papirer kan blive våde, er ikke et argument for at genindføre gangene'.

'Jeg vil vædde om, at der bliver lavet overdækkede gangarealer på dén skole i løbet af nogle år'.

Debatten handlede længe om det danske vejr. Arkitekterne havde virkelig ramt noget i forsamlingen ved at tegne en skole uden gange.

Debatten foregik ved konferencen 'Rum - Form - Funktion - i folkeskolen'. En blanding af arkitekter, skolefolk og forvaltningsfolk var forsamlet for at diskutere fremtidens skolebyggeri. 240 personer i alt.

Konferencen havde baggrund i den store arkitektkonkurrence, som Undervisningsministeriet, Arkitektskolen i Århus og Amtscentret for undervisning i Århus Amt havde arrangeret. Der var tre projekter i konkurrencen, der blev afgjort i maj - en ombygning af en skole i Odense, en om- og tilbygning på en skole i Svendborg og så den frie opgave: at bygge fremtidens skole på en bar mark i Trekroner ved Roskilde. Og det var dén, debatten her handlede om. Hele konferencen drejede sig om processerne bag konkurrencen, alle diskussionerne mellem forskellige fagfolk og inspiration til fremtidens skolebyggeri.

Vinderne af Trekroner-projektet blev Tegnestuen Vilhelm Lauritzen.

Frækhed belønnes

Kundskabens Have - til inspiration. Den firlængede gård - traditionen. Og så fremtidens skole - intet mindre.

De store ord var fremme hos skaberne af den nye kommende skole ved Roskilde. Der var også store ord fra dommerkomiteen.

'Dette projekt er langt mere spændende, end jeg havde turdet håbe, da vi udskrev konkurrencen', sagde arkitekt og fagdommer Jørn Ørum Nielsen.

'Gangarealer er ofte dét, der ødelægger en institution. Men her er de væk, kvadratmeterne er i stedet lagt ind i lokalerne. Det sparer penge, og det giver en langt mere spændende bygning. Frækhed belønnes. For det er sgu' frækt at sløjfe gangene'.

Jørn Ørum Nielsen talte om, at det var fleksibiliteten, enkeltheden og fremsynetheden, der vandt.

'Flere har bagefter haft indvendinger om, hvad så når man går fra én bygning til en anden i regnvejr og med papirer i hånden. Så må vi svare, at man må putte papirerne i en plasticpose eller finde på noget andet. At papirer bliver våde, er ikke et argument for at genindføre gangene. Samtidig taler mange jo i dag om, at vi ikke får frisk luft nok, men det er der mulighed for her'.

Læ for blæsten

Nu handlede det ikke kun om gange, der ikke var der.

Arkitekt Henrik Kurt Christensen fortalte, at projektet var begyndt med en spadseretur rundt på marken i Trekroner. En stormfuld affære, for der er tale om en meget forblæst mark, og i baggrunden var der oven i købet en del trafikstøj. Dér opstod ideen om den firlængede gård. Der skulle skabes læ inden for nogle meget tykke mure.

Den indre gård - som kaldes Kundskabens Have - er på størrelse med to fodboldbaner. Dér skal ligge nogle forskellige små og større huse. Værksteder, faglokaler, klublokale, skolefritidsordning, tumlesal og et hus i tre etager med aula, køkken og pædagogisk servicecenter.

'Haven i midten af skolen skal inddrages aktivt i undervisningen. Nogle af de små huse kan have grønne planter i espalier op ad muren. Der skal være træer, og grundens hældning kan også udnyttes', sagde Henrik Kurt Christensen.

I starten af arbejdet havde der været planlagt gange i skolen, men da arkitekterne som et forsøg prøvede at fjerne dem fra tegningerne, hang det hele bedre sammen. Så fra haven går man direkte ind i sit klasserum.

For hver gang der er to hjemmelokaler i en længe, er der også et fællesområde.

At gangarealerne er fjernet, betyder, at de fire længer rundt om haven kan få dagslys ind i rummene fra to sider. Desuden kan man undgå den mekaniske ventilation, fordi alle rum kan gennemluftes ved blot at åbne vinduerne i begge sider.

Dommerkomiteen skrev i deres betænkning, at færdslen ud og ind i al slags vejr ville betyde, at indgangspartierne skulle dimensioneres med plads til overtøj og skiftesko. Det manglede i projektet.

Det skal være brugernes skole

'Børn er ligeglade med, om de skal gå ud i regnvejr. Det er kun noget, der foregår i de voksnes hoveder. Og på friskoler har det for eksempel aldrig været noget problem', sagde seminarielærer Kim Løwenstein, der har været pædagogisk konsulent på projektet.

Han fremhævede, at der skal være plads til mange forskellige læringsformer, fordi børn lærer forskelligt.

'Man kan sagtens lære noget i et rum, der ikke er skole. Kodeordene for mig har været forandring og forankring. Man skal helst have så meget forankring, at man tør bevæge sig, at man tør forandringen'.

Og noget af forandringen er, hvis skole og fritid smelter sammen, og pædagoger og lærere samarbejder mere, mener Kim Løwenstein.

Både arkitekt og pædagogisk konsulent understregede, at de har tænkt sig at aflevere en skole til brugerne og så i øvrigt lade dem om at præge den i den retning, de synes er rigtig.

'Dette er en ramme, nu skal vi i dialog med bygherre og brugere. Det er en lang proces', sagde arkitekt Henrik Kurt Christensen.

En opgave uden bindinger

'Et succesrigt projekt, men det fordrer jo en bar mark, masser af plads, ja en helt ny by. Det er sjældent, der ikke er begrænsninger, når man skal bygge', lød en indvending fra en arkitekt i salen.

Svaret var, at det jo var rigtig nok, men at hele formålet med konkurrencen har været at inspirere.

'Jeg beder til, at dette bliver virkeliggjort, så vi kan se det fungere i praksis. Men der er ingen grund til at vente tre år, som det tager, før Trekroner-skolen er klar, I kan bare lade jer inspirere og bruge af ideerne', sagde fagdommer Jørn Ørum Nielsen.

Det fik arkitekt Henrik Kurt Christensen til at komme med en opfordring til forvaltningerne.

'Konkurrencen om Trekroner-skolen var meget åbent formuleret, og det er vigtigt, hvis der skal ske nytænkning. Så pas på når I formulerer konkurrencer og oplæg ude i kommunerne, for hvis opgaven har for mange bindinger og er for stram, så får I altså kun en standardvare og ikke noget nyt', sagde han.

En tidligere skoleleder tog ordet og sagde, at det glædede ham at se en skole, der var bygget til børn med lemmer. Den slags skoler er et sjældent syn. Og oven i købet får eleverne her mulighed for at mødes på tværs af aldre. Det er nytænkning, mente han.

Flere i debatten fremhævede, at haven skal planlægges godt og anlægges så tidligt som muligt, så den bedre kan stå for det slid, der bliver. Hvis græs og planter ikke får ordentligt fodfæste, bliver haven hurtigt nedslidt.

'Der har været flere væddemål om gangarealer i løbet af debatten', sagde en leder af en friskole. 'Men man kunne også vædde om, at der på denne skole vil være færre børn med indeklimaproblemer. Det væddemål vil jeg gerne stå for'.

'Regn er ikke i sig selv et problem', mente arkitekt Henrik Kurt Christensen. 'Det er regn og blæst, der er et problem, og vi har sørget for, at der bliver læ inde i haven. Jeg forstår da godt nogles indvendinger, men man bliver nødt til at tro på, at det virker, og at det er værd at prøve, ellers sker der aldrig noget nyt'.

Kim Løwenstein sagde, at skolen skal indrettes efter brugerne, og hvis de har brug for en overdækket gang eller en pergola, så gør de dét.