'Vi tegner ikke flade tage - punktum', siger en arkitekt.

Men det er nu ikke meget galt. Arkitekterne har efter flere års pause inden for skolebyggeri pludselig fået travlt. Der skal bygges nye skoler, der skal bygges til, og der skal bygges om. Og blandt de mange nye skolebygninger, der er på tegnebordet, findes der en del med flade tage. Altså næsten. For det er rigtigt, at bygningsreglementet fra 1995 ikke tillader helt flade tage længere.

'Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af', står der i bygningsreglementet.

Videre står der, at 'dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældningen på tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 centimeter per meter'.

Det svarer til en taghældning på 2,5 procent.

Et tag med denne hældning vil se fladt ud med det blotte øje. Og netop dét tiltaler mange arkitekter, der kan lide det stramme nærmest minimalistiske udtryk, man derved kan give bygningen.

Angivelserne for taghældning i bygningsreglementet er blevet strammet med årene. I reglementet fra 1977 er der ingen specielle angivelser. De er først kommet med senere.

Det gik for hurtigt i 60'erne

'Det, der er sket med byggeri fra 60'erne, kan ikke ske i dag', siger arkitekt Mikael Olrik fra Statens Byggeforskningsinstitut.

'I 60'erne blev der også bygget mindre huse, hvor fabrikanterne forlangte, at der skulle stå vand på taget af dem. De blev bygget med et meget tykt lag asfalt på taget og derefter et lag sten. Disse sten skulle stå under vand. Der skulle være et badekar på taget, fordi det var med til at køle huset ned. Disse huse holdt i massevis af år, og jeg tror, de har det fint i dag. Men så var det, at der også i 60'erne kom tagpap til, og så gik det galt. Samtidig gik det hurtigt, der blev jo bygget omkring 20-30 skoler om året dengang', siger Mikael Olrik.

Han mener, at de fleste arkitekter i dag sørger for at lave en hældning, der er større end dén, byggereglementet anbefaler.

'Jeg vrider mig altid, hvis det ikke kan lykkes at få rejsning på taget', siger arkitekt Per Olsen, Rådgivningstjenesten for skolebyggeri.

'Mange laver i dag skolebyggeri med tage, der hælder tre til fem procent. Jeg har også lige været med til at gøre det på en sal i en skole, men jeg prøver altid at få et rigtigt tag på'.

'Man kan altid spørge sig selv, om sådan en lille hældning nu også holder. Det gør det nok - måske', siger Per Olsen.

Han mener, at den lille hældning bliver et større problem, hvis der er tale om to tage, der støder op til hinanden, for så får regnvandet svært ved at løbe ordentligt af.

'Mange arkitekter kan lide de firkantede, skarptskårne bygninger. Hvis man for eksempel ser Corbusiers bygninger fra 20'erne, så kan man konstatere, at de godt kan stå i Sydfrankrig, men bare i Nordfrankrig kan huse med flade tage dårligt tåle at stå ude'.

Per Olsen forklarer, at der er en grund til at overveje et næsten fladt tag, når det gælder skoler.

'Klasserum bliver let meget dybe, fordi man i dag gerne vil have, at lokalerne på en skole hænger sammen i en klump. Det betyder, at der bliver tale om meget høje tagkonstruktioner, hvis man ønsker tagrejsning på en så dyb bygning, og det kan simpelt hen skabe problemer med, at taget skygger, eller at tagkonstruktionen bliver for tung. Det afhænger så også af de materialer, man vælger. Men hvis skoler var lange smalle bygninger, så kunne man bedre lave tagrejsning på, uden at bygningen derved blev så høj'.

Det giver ikke nødvendigvis de samme problemer at bygge énfamilieshuse med næsten flade tage, for ved så små tagflader er problemerne mindre. Ligesom et parcelhus i beton ikke kan stå og arbejde så meget i vind og vejr, som en større og lettere konstruktion - som en skolebygning - af blandede materialer kan.

'Dengang i 60'erne og 70'erne, hvor det gik rigtig galt, var der også tale om åbenplanbygninger og flytbare vægge, og så ville vi jo gerne have de firkantede bygninger, der var flade foroven, fordi det er nemmere at lave flytbare vægge, når der er flad foroven', siger Per Olsen.

Robuste materialer til skoler

'Hvis man overholder reglerne, skulle det jo være i orden, og vi overholder selvfølgelig bygningsreglementet', siger arkitekt Jakob Brøndsted fra tegnestuen KHR AS Arkitekter, der har tegnet flere skolebygninger og renoveret skoler.

'Vi tegner ikke flade tage. Vi sørger altid for, at der er en lille hældning, og der er desuden mange regler for størrelser på afløb og nedløb også. Vi tager altid højde for, at materialerne til en skole er robuste, så taget ikke ødelægges, fordi nogle elever går på det'.

Jakob Brøndsted fortæller, at tegnestuen netop har været ude for at skulle renovere en skole med aluminiumstage, fordi tagene var utætte.

'Det kunne vi først ikke forstå, da det skulle være et stærkt materiale. Men det viste sig, at de stående false i samlingerne, hvor pladerne var bukket rundt om hinanden, var blevet flade, sikkert fordi der havde løbet elever på taget, og så løb vandet ind dér. Det vil altså sige, at man godt kan bruge aluminiumsplader til et kirketag, men ikke til taget på en skole', siger Jakob Brøndsted.

Han mener ikke, der er problemer i at lave skoler med kun en lille taghældning.

'Der kan være brug for de små taghældninger, hvis man skal bygge en samlingssal eller et bibliotek. Fordi der er tale om rum med store dybder. Når man taler med lærerpersonalet på en skole, taler de jo også om fleksibilitet, om små rum til grupper og store rum til samling. Desuden kan et tag også skulle være ret fladt for ikke at skygge for noget andet', siger Jakob Brøndsted.