I Ballerup skal de små elever røre sig mere, mener byrådet. Derfor har eleverne i indskolingen fra og med dette skoleår to dobbeltlektioner i idræt om ugen.

For at underbygge den permanente ordning vil politikerne i de kommende år sætte penge af til at forbedre idrætsfaciliteter og skolegårde. Der er også sat mål op for, hvad eleverne skal lære i idræt, og lærere og børnehaveklasseledere er i fuld gang med at efteruddanne sig i faget.

Et af målene med satsningen på idræt er at styrke basale færdigheder som styrke, balance og smidighed hos elever med en dårlig kropsbevidsthed.

'De gode elever vil komme langt, men de svage elever vil også rykke sig rent kropsligt, for vi får bedre tid til at finde de børn, der har problemer med motorikken', siger Kirsten Spahn, der er idrætslærer for en 3.-klasse på Rosenlundskolen.

Kommunens idrætskonsulent, Per Kølle, håber, at opmærksomheden på idrætsundervisningen smitter af på andre lærere.

'Børn og unge skal kende til deres knogler og muskler. De skal vide, hvad et blodtryk fortæller, og de skal lære at tage det. Børn skal ligesom voksne forstå de signaler, deres kroppe sender', siger Per Kølle, der har skrevet den handleplan, der ligger til grund for satsningen på idræt.

'Lærerne i de enkelte klasser skal skabe en kropsuddannelse, så børnene lærer at lytte til deres kroppe. Når de først finder ud af, hvor mange kilometer de kan gå efter at have spist deres madpakke, øger de deres opmærksomhed mod kroppen, og så er de bedre i stand til selv at beslutte, hvad de vil bruge den til', siger Per Kølle.

'Alle kan lære at stå på hænder og gå i bro, de kan lære at spille flere boldspil, og de kan lære at hæve sig op i armene. Men det kræver, at der er en plan for, hvad lærerne skal undervise dem i. Det er ikke nok, at de får lov at lege. De skal undervises for at lære noget', siger Per Kølle, der har udarbejdet et skema med 26 øvelser, som idrætslærerne kan bruge til at følge elevernes udvikling.

For eksempel skal eleverne fra børnehaveklasse til 2. klasse lære at gå forlæns og baglæns på en streg, de skal kunne hoppe sidelæns på et ben, og de skal kunne hoppe med fodskifte. De skal også kunne gribe og kaste store og små bolde.

Forældre skal følge med

Det er i høj grad forældrenes ansvar, at antallet af motorisk og fysisk svage elever er vokset gennem de seneste 25 år, fordi de ikke sørger for, at deres børn bevæger sig i tilstrækkelig grad, mener Per Kølle. Det vil Ballerup Kommune også gøre noget ved.

'Forældre ved alt for lidt om det behov, børn har for at udfolde sig dagligt. Derfor spørger ingen til, hvad deres børn skal lære i idræt. Men hvis børnene ikke lærer de basale færdigheder, falder de og slår sig. Det har børn altid gjort, men i dag slår de sig kraftigere, fordi de ikke når at tage fra, og så bliver de bange', siger Per Kølle.

I 1. klasse på Rosenlundskolen arbejder idrætslærer Ole Hansen på at få forældrene til at anerkende, at idræt er et fag på niveau med dansk og matematik.

'Jeg har lavet en idrætsmappe, så forældrene kan se, hvad deres børn skal lære. De kan også læse om de basale færdigheder, så de kan følge med i, om deres børn for eksempel kan stå på et ben', siger Ole Hansen.

Når politikerne i Ballerup har udvidet timetallet i idræt, skyldes det, at Per Kølle i mange år har forsynet dem med konkret viden om, at børn får en ringere og ringere fysik.

Ordningen er permanent, men politikerne vil gerne vide, om det øgede antal idrætstimer, efteruddannelsen af idrætslærerne og investeringen i redskaber og bedre faciliteter i skolegårde og idrætslokaler styrker eleverne.

Derfor skal en gruppe forskere fra næste skoleår og tre år frem følge udviklingen i børnenes almene motoriske og fysiske færdigheder inden for koordination, kondition, muskelstyrke, udholdenhed og bevægelighed.-Henrik Stanek er freelancejournalist