Regering og opposition står stadig stejlt over for hinanden i spørgsmålet om den deling af linjefagene dansk og matematik, som regeringen foreslog i en redegørelse om læreruddannelsen i foråret.

Det blev klart på en konference om lærer- og pædagoguddannelsen, som Undervisningsministeriet afholdt i København i sidste uge for lærere, pædagoger, magistre, politikere, embedsmænd og konsulenter.

Regeringen vil dele matematik og dansk op i fire linjefag dansk 1 og dansk 2 og matematik 1 og matematik 2, der er beregnet til undervisning af henholdsvis små og store elever. Målet er at styrke fagligheden i såvel folkeskolen som læreruddannelsen.

»Uanset hvad, så er tiden løbet fra, at 0,7 årsværk kan dække undervisningen af elever fra 1. til 10. klasse i dansk og matematik«, sagde Ulla Tørnæs.

En studerende, der vælger både dansk 1 og dansk 2, får med regeringens forslag 1,1 årsværk i dansk mod 0,7 årsværk i dag. Men hvis den studerende kun vælger for eksempel dansk 1, så får hun kun 0,55 årsværk, og det er en svækkelse i forhold til nu, siger kritikere af forslaget.

S vil bevare enhedslæreren

Men det er ikke kun tallene, der skiller vandene. Selve den danske enhedsskole, som Socialdemokraterne og De Radikale har kæmpet for i årtier, er på spil.

»Det vigtigste for oppositionen er, at princippet om enhedslæreren bliver bevaret«, siger Carsten Hansen, der sidder i Folketingets Uddannelsesudvalg for Socialdemokraterne.

»Desuden mener jeg også, at det er naivt af regeringen at tro, at ret mange vil vælge at blive småbørnslærere«.

Socialdemokraterne vil fastholde de udelte linjefag på 0,7 årsværk.

En anden knast i forhandlingerne har været regeringens forslag om at halvere timetallet i de praktisk-kreative fag på seminarierne. »En utilsigtet effekt af læreruddannelsesloven fra 1997 har været en overproduktion af lærere med linjefag i disse fag«, lyder begrundelsen fra Ulla Tørnæs.

Regeringen bløder nu op på det punkt.

»Jeg er åben over for at drøfte andre modeller, der kan løse problemet. Jeg vil gerne diskutere, om man kunne samle billedkunst, håndarbejde og sløjd i et praktisk-kreativt fagområde, måske endda samle de tre fag i et selvstændigt linjefag. Hjemkundskab kunne så bevares som et helt linjefag«, sagde Ulla Tørnæs.

»En anden mulighed kunne være, at vi fastholder fire linjefag som i dag. Men det vil kræve en stram central udbudsstyring for eksempel i form af dimensionering«.

Carsten Hansen noterer sig med tilfredshed det nye signal, »fordi nogle af drengene har nemmere ved at lære, når de bruger hænderne«.

Regeringen foreslår fortsat et kursus i specialundervisning i stedet for kurset »Skolen i samfundet«, selv om mange partier og organisationer er imod en nedlæggelse af Skolen i samfundet.

Kompetence i evaluering

Undervisningsministeren kastede des-uden en ny bold ind på banen:

»I lyset af forårets OECD-review af grundskolen vil jeg også opfordre til, at vi tænker over, hvordan vi forbereder de lærerstuderende til at skulle arbejde i en folkeskole med øget fokus på evaluering. Jeg kunne forestille mig, at de lærerstuderende får kompetencer ind for evaluering i slutningen af deres uddannelse, for eksempel i forbindelse med deres praktik«, sagde hun.

Regeringens oprindelige plan om at lægge pædagog- og læreruddannelsen sammen er faldet til jorden.

»Vi skal fortsat have to selvstændige uddannelser«, fastslog ministeren. »Men vi vil styrke sammenhængen mellem de to uddannelsers faglighed«.

Tre seminarielærere kom med et forslag til en løsning af det centrale problem delingen af dansk og matematik: Dansk henholdsvis matematik skal fortsat være ét linjefag. Men den studerende skal i slutningen af studiet vælge et modul, der specialiserer hende i begynderundervisning eller udslusningsundervisning i dansk/matematik. Senere kan den studerende så tage det andet modul som efteruddannelse.

De nye uddannelser eller rettere med ministerens ord: »Ændringerne af uddannelserne skal kunne træde i kraft til august 2006«.

Hun regner med at fremlægge lovforslag i det tidlige efterår.

jvolsen@dlf.org