Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For to år siden var Karl Skovgaard formand for Karlskovskolens bestyrelse og en af arkitekterne bag planen om at nedlægge sin egen skole og naboskolen og samle eleverne på en nybygget skole (se også side 6-7).
I dag afleverer han sine to sønner på områdets nye privatskole, Karlskov Friskole.
Karl Skovgaard er dermed én af de forældre, som måtte lægge ryg til mange verbale tæsk i forbindelse med skolestarten.
Anledningen var en undersøgelse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). Den viste, at antallet af børn i de private skoler for første gang nogensinde runder 85.000. Og ikke nok med det: Det er, påstod rapporten, især de velbjærgede, som sender deres børn i privatskole. Hvor 19 procent af forældrene i folkeskolen forlod uddannelsessystemet efter grundskolen, er det tilsvarende tal på privatskolerne 13. Forældrene i privatskolerne tjener desuden mere end forældrene i folkeskolen, og de har større formuer.
Undersøgelsen blev i LOs nyhedsbrev »A4« fulgt på vej af rektor fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Lars-Henrik Schmidt. Han ser søgningen mod privatskolerne som et udtryk for, at elitekulturerne isolerer sig. Privatskolerne er ikke længere holdningsskoler, men udmærkelsesskoler, der profilerer sig på at have bedre lærere, flere timer og et højere fagligt niveau, siger DPU-rektoren til »A4«, og der er en god del snobberi i det.
»Det er blevet et led i forældrenes selvpromovering. Ligesom de kan fremvise deres nye BMW, kan de også henvise til, at deres barn går i privatskole«.
Tendensen bekymrer Lars-Henrik Schmidt. Han advarer om, at privatskolerne underminerer » vores vigtigste kulturbærende institution« folkeskolen.
Politikerne skabte friskolen
Karl Skovgaard genkender ikke sig selv og sit skolevalg i det billede. Han havde gerne sat drengene i den nye folkeskole, men skjulte politiske dagsordener forhindrede en fornuftig løsning, mener han.
»De to skolebestyrelser var enige om, hvordan den nye skole skulle se ud, og hvor den skulle ligge. Hvis politikerne havde accepteret vores forslag, var der aldrig opstået en friskole. Det tror jeg i hvert fald ikke. Men da det kom frem, at politikerne havde bestemt, hvor skolen skulle ligge, røg kæden af. Så var det ikke muligt at nå et kompromis«, siger den gamle skolebestyrelsesformand.
Harmen mod politikernes diktat skyldes ifølge Karl Skovgaard to forhold: Dels at borgerne følte sig holdt for nar. Dels at placeringen af den nye skole forfordelte et af de gamle skoledistrikter.
Formanden for den nye friskole, Karl Andreassen, mener ikke, at den nye skoles placering var den eneste eller vigtigste årsag til, at friskolen opstod.
»Uanset hvor kommunen havde lagt den nye distriktsskole, ville der være behov for en friskole, for vi ville stadig være underlagt det samme politiske regime, og vi kunne stadig risikere, at de skar i bevillingerne eller lukkede flere skoler. Nu har vi vores egen skole, og nu er det os selv, som styrer det«, siger friskoleformanden.
»I Give Kommune får børnene 162 lektioner. Vi er oppe på 187 lektioner plus tre kvarters lektiehjælp om dagen«.
At nye friskoler som den i Karlskov ikke er egentlige friskoler, strider mod formanden Karl Andreassens erfaringer.
»Mange nye friskoler opstår givetvis som lokale protestskoler. Det gælder også vores. Men man kan ikke opbygge og samle en skole på en protest. Man bliver nødt til at tilbyde en bedre skole. Og når man først går i gang, dukker en masse spørgsmål op. Hvad er det, vi vil med skolen? Hvorfor vil vi lave den? Hvordan skal den være? Hvad betyder det at være friskole? Hvor megen disciplin vil vi have? en masse spørgsmål, som kræver, at forældrene involverer sig, og snart er protesten død. Så handler det i stedet om noget helt andet og vigtigere«, siger Karl Andreassen, der, siden han blev inddraget i arbejdet med den nye skole, har læst Gardner, Grundtvig og Kold og været med i utallige pædagogiske diskussioner.
»Det er jo dette engagement, som betyder, at friskolen i sidste ende bliver et aktiv i lokalområdet«, siger han.
Pause i arbejdet
Der findes ingen tal for, hvor ofte der opstår private grundskoler dér, hvor kommunen lukker folkeskoler. LOs nyhedsbrev »A4« citerer Dansk Friskoleforening for, at det sker imellem hver fjerde og hver anden gang, men friskoleforeningen kan ikke bekræfte tallet, og hverken kommunerne eller Undervisningsministeriet har en dækkende statistik.
Og mens lærere og forældre er ved at finde sig til rette på både friskolen og den nye folkeskole, Elkjærskolen, sidder tre mænd og sludrer på ploven, der er spændt efter en stor blå Ford-traktor. Halvdelen af marken er pløjet op, den anden halvdel er stadig stubmark. Det var på den mark, at den nye skole skulle have ligget, hvis det stod til bestyrelserne.
folkeskolen@dlf.org
