I Folkeskolen nummer 29-32 hævder Niels Christian Sauer kategorisk, »at livet er for kort til løntjekmøder«. I nummer 36 er han kommet på bedre tanker og giver mig pludselig ret i, »at løntjekmøder er umagen værd«. Da slige indrømmelser fra Sauer ikke er hverdagskost, er det spændende, hvad han så har fundet på for at underbygge sit forudindtagede had til Ny Løn. Det er igen objektive kriterier for løndannelsen, der ganske vist i det forrige indlæg handlede om, at objektive indlæg faktisk var subjektive, fordi de var bestemt af skoleinspektøren. Desværre kunne jeg ikke overbevise ham om, at tillæg til klasselærere eller til skolebibliotekarer er objektive. Nu mener Sauer i stedet, at det er størrelsen af tillægget, der ikke er objektiv. Ak, ak. Der er faktisk tale om objektive kriterier, men forholdet imellem dem kan selvfølgelig diskuteres det er jo bare en helt anden sag.

Niels Christian Sauer slutter sit seneste subjektive indlæg med en svada om, at jeg skal forholde mig til de problemer, der rejses. Det har jeg gjort, idet nogle af hoved­spørgsmålene omkring den nye løndannelse handlede om, at livslønnen i forhold til det gamle lønsystem skulle sikres det er den, i hvert fald i København. Sikring af en reallønsfremgang, som både vi i Københavns Lærerfor­ening og andre har opnået, og klare, indiskutable kriterier for løn­dannelsen, som vi også opfylder. Det betyder ikke, at Ny Løn er ideel. Den skal forbedres, den skal forenkles, og det er vi i gang med.

Det værste er, at Sauer slet ikke har forstået hovedprojektet. Nemlig at Ny Løn ikke skal gøres til genstand for subjektive bedømmelser. Han skriver: »Hvad med de uhåndgribelige faktorer, der er af langt større betydning for undervisningens kvalitet end en hvilken som helst objektiv faktor?« Dét er netop arbejdsgivernes krav, som vi hidtil med held har afvist. Jeg håber sandelig ikke, at lærerne kommer til at fungere under et Sauersk lønsystem, og vil gøre mit til at forhindre det.