En meget tidlig og regnfuld julimorgen styrtede 25 kvadratmeter tag ned på Skov­vangskolen i Allerød. Det var meget heldigt. Både at det regnede voldsomt, og at det var i skolesommerferien, for det betød heldigvis, at det ikke kostede menneskeliv.

Det kunne ellers være gået meget galt, for nu viser det sig, at det kun et år gamle tag uundgåeligt ville være styrtet ned på et tidspunkt. Og så var det jo det absolut bedste tidspunkt, det skete på.

Taget styrtede ned i skolens pædagogiske servicecenter oven i computerarbejdspladser og bøger.

Årsagen til styrtet viser sig at være knækkede skruer. Heldigvis var nedløbsrørene stoppede, så vægten af den store vandmængde på det flade tag forårsagede sammenstyrtningen. Havde nedløbsrørene ikke været stoppede, var ulykken måske først sket en vinterdag med sne på taget.

Ifølge syns- og skønsrapporten over ulykken var de skruer, som taget var sat op med, knækket under iskruning. De var simpelt hen skruet over under monteringen. Det kunne ses, fordi brudfladerne på skruerne ikke var blanke, og på en af fladerne var der rust. Der var altså tale om en gammel skade, og regnvandet forårsagede blot, at sammenstyrtningen skete dén dag.

Entreprenøren har sørget for, at taget nu er genetableret. Et andet tag på skolen er blevet forstærket, og bygningen bliver undersøgt for fugtskader, før den tages i brug. Endnu har man ikke beregnet, hvor meget skaden har kostet til nyt tag, bøger og edb-udstyr.

Tagfirma accepterer ikke rapport

»Der er ikke tvivl om, at en del af skruerne er blevet vredet over ved monteringen og er efterladt med brud lige under hovedet«, skriver syns- og skønsmanden i sin rapport.

Han skriver også, at det stoppede nedløbsrør og det ophobede vand på taget var årsag til, at taget styrtede sammen på dette tidspunkt.

Teknisk chef i Allerød Kommune, Jens Ove Nielsen, siger, at der er tale om en menneskelig fejl. Beregningerne på byggeriet var rigtige, men skruerne var spændt for hårdt. Han mener, at det bør give stof til eftertanke for firmaet, der har monteret taget.

Byggeriet er en totalentreprise, og entreprenør er V. Lindenbergs Eftf. Aps. Herfra siger Finn Ketting Larsen, at der er tale om et hændeligt uheld.

»Jeg tror ikke, håndværkeren kan mærke det, når overskruning sker med skruemaskine. Vi har på forhånd fået beregninger over arbejdet, og de viser, at det kan holde, så det regner vi med. Man går jo ud fra, at den enkelte afleverer god kvalitet. Men Skantag, der står for monteringen af taget, må fremover udvide sin kvalitetssikring på området«, mener Finn Ketting Larsen.

Men hos Skantag i Skanderborg accepterer man ikke syns- og skønsrapporten. Direktør Peehr Svensson mener, at det udelukkende var regnvandet på taget, der var årsag til sammenstyrtningen. I fagbladet »Ingeniøren« afviser han klart, at Skantag har begået fejl. Peehr Svensson ønsker dog ikke at uddybe dette synspunkt over for Folkeskolen.

Byggesjusk

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan man kan gardere sig imod byggefejl. Når en skole skal bygge til eller bygge om, er det skolens leder, der er bygherre. Men skolelederen har ingen mulighed for at tjekke byggeriet undervejs. Der er næppe nogen, der har lyst til at kravle op og hoppe på et nybygget tag for at se, om det er i orden. Skolelederen må stole på entreprenøren og de enkelte firmaers arbejde.

I denne sag har der tilsyneladende været det tilsyn og de forudgående beregninger, der kræves for et byggeri.

»Syns- og skønsrapporten viser, at projektet her et godt nok. Fejlen er sket i udførelsen af byggeriet. I den korte version kan man sige, at der er tale om bygge­sjusk«, siger Jørgen Nielsen, der er forskningschef i By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut.

Han fortæller, at det næsten er umuligt at tjekke byggeri for fejl som dén, der er sket på Skovvangskolen.

»Tidligere sømmede man, nu anvender man i højere grad skruer, men der er ingen lang tradition for at arbejde på denne måde endnu. Det stiller krav til, at materialerne er gode nok, at værktøjet er i orden, og at håndværkerne har den fornødne viden«.

Jørgen Nielsen siger, at det er svært at vide, hvor svigtet er. Der kan være tale om en kraftigere skruemaskine, end håndværkeren plejer at bruge, der kan være tale om en anden hårdhed i træet, end der plejer at være.

»Jeg ved ikke, om håndværkeren kan mærke, at der er noget galt. Det afhænger af flere forhold, blandt andet af skruemaskinen, om håndværkeren kan mærke, at han har skruet skruen over«.

»Inden for god håndværkerskik regner man med, at håndværkeren tjekker sig selv. Man stoler på firmaet. Men inden for skruerne er der endnu ikke traditioner. Tidligere regnede man med, at hvis håndværkeren bøjede et søm, hev han det selvfølgelig ud og satte et nyt i«, siger Jørgen Nielsen.

Allerød Kommune har ingen aktuelle planer om at anlægge sag, da byggeriets entreprenør har udbedret skaderne for egen regning, men om andre parter i sagen ønsker en retssag, vides endnu ikke. Og hvordan man kan gardere sig imod lignende fejl, vides heller ikke.

Jørgen Nielsen fra By og Byg siger, at skolelederen som bygherre ingen mulighed har for at tjekke noget.

»Men samfundet har en forpligtigelse til at drage lære af byggefejl«, siger han.

»Jeg har noteret mig problemet her fra Skovvangskolen, og Byggeforskningsinstituttet er sammen med Økonomi- og Erhvervsministeriet blandet ind i tiltag på dette område. Vi vil undersøge sagen og bruge den viden fremover«, fortæller Jørgen Nielsen.

hlauritsen@dlf.org