En skoleleder øger sine chancer for at komme igennem med sine tanker over for lærerne, hvis han er bevidst om, at han arbejder i et spændingsfelt fyldt af modsatrettede interesser. I modsat fald risikerer han at lægge forhindringer ud for sine egne ideer.

Det mener Per Jessen, der har været håndboldtræner i over 25 år. Desuden er han lærer på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, og for ham at se er der ikke den store forskel på at lede et håndboldhold eller et lærerværelse. Både træneren og skolelederen skal begå sig i et spændingsfelt, der er fyldt af modsatrettede interesser.

'Vi skal både være direkte i vores kritik og kunne pakke de hårde ord ind i diplomatiske vendinger. På samme måde skal vi kunne stå fast på vores synspunkter, samtidig med at vi er parate til at give efter for et godt argument'.

Han giver eksempler fra håndboldverdenen.

'Mens den ene spiller godt kan tåle at få at vide, at det er for dårligt, at hun misbruger så mange chancer i dagens kamp, vil en anden tro, at jeg ikke kan lide hende, hvis jeg kritiserer hende så direkte. Hun skal have at vide, at hun gør det godt. Først derefter kan jeg fortælle hende, at hun kan blive meget bedre, hvis hun følger mine råd', siger manden, der har ført Ikasts damehåndboldhold helt til top.

'Kunsten er ikke at give kritik, men at gøre det på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt og med det rigtige tonefald'.

Lederen står fast

Lederen skal også på én gang vise sine medarbejdere tillid ved at give dem ansvar og kontrollere, at de udfører opgaverne.

'Når jeg beder mine spillere selv træne i en anden hal, må jeg vide, om de nu også gør det. Derfor dukker jeg uanmeldt op og træner måske lidt med, så de tror, at jeg kommer for at svede sammen med dem. De opdager ikke, at jeg reelt kontrollerer dem'.

En skoleleder går ikke uden videre ind i en klasse og underviser sammen med læreren, så han kan ikke snyde sine medarbejdere på samme måde som håndboldtræneren. Det skulle heller ikke være nødvendigt. Lærere er ansvarlige medarbejdere, der har en uddannelse bag sig, så det bør være naturligt, at skolelederen overværer deres undervisning, mener Per Jessen. Men det bliver det kun, hvis skolelederen er klar over sin rolle.

'Han må ikke være belærende over for lærerne, når han har set dem undervise. Han skal tale med dem på et fagligt plan om deres måde at gribe tingene an på', siger Per Jessen, der i år står i spidsen for divisionsjuniorerne i Aalborg-klubben Visse IF.

En leder skal også være konsekvent. Når han har sagt, hvordan han vil have det, skal han stå fast. Men på den anden side skal han også være i stand til at give efter for et godt argument.

'Jeg accepterer ikke, at mine spillere melder afbud til træning, men selvfølgelig kan en af dem blive nødt til at bede om fri. Jeg accepterer imidlertid kun afbudet, hvis hun har et godt argument, for eksempel hvis hun skal til eksamen. Jeg kunne ikke finde på at give hende fri af den grund, at hun ellers ville blive sur på mig'.

'Umiddelbart ville det være det mest behagelige for mig selv, men så ville jeg ikke være den leder, jeg giver mig ud for at være over for spillerne. Jeg kan ikke sige, at jeg vil have det sådan og sådan, hvis jeg ikke selv overholder det. Som leder må man være parat til at tage en konfrontation med sine medarbejdere. Man skal selvfølgelig lytte til dem, men det er ikke det samme, som at de altid har ret'.

Lærerne får ros

Også når lederen tænker tanker, løber han ind i modsætninger. Han må gerne få flyvske ideer, men han skal også være realistisk. Igen sammenligner Per Jessen skolen med håndboldverdenen.

'Ligesom jeg kan drømme om at vinde mesterskabet, kan en skoleleder drømme om at skabe den perfekte skole. Men det kræver, at spillerne og lærerne er gode nok til det. Ellers må vi spørge os selv, hvordan vi gør dem bedre, og så arbejde videre derfra. Drømmen må ikke overtage hverdagen, men den må godt præge den, for vi mennesker udvikler os, når vi stræber efter nye mål'.

Ofte er der ikke langt fra succes til fiasko i sportens verden. Hvis det går skidt for holdet, bliver træneren fyret, mens han er et geni, når resultaterne bringer holdet i top. Her gælder det om at være ydmyg over for sin rolle.

'Det er selvfølgelig rart for mig at få at vide, at jeg gør det godt. Men jeg ved, at spillerne har scoret vores mål og dækket modstanderne op, så jeg skal give rosen videre til dem. Hvis en skoleleder tager al æren for et vellykket, pædagogisk projekt, bliver lærerne sure. Det kan godt være, det var lederens idé, men lærerne har knoklet for at skabe succesen', siger Per Jessen, der mener, at det er op til lederen selv at fornemme, hvornår han skal være synlig, og hvornår han bør være ydmyg. Derfor skal han kende det spændingsfelt, han har at bevæge sig i.

Enhver leders mareridt er de medarbejdere, der altid brokker sig. Lederen må vurdere nøje, hvordan han kan sætte ind over for den enkelte medarbejder. Per Jessen anbefaler to metoder.

'I den ene trykker jeg hele tiden spilleren med min energi. Hun skal mærke, at hun ikke kan køre mig træt, for jeg signalerer altid, at jeg har mere energi end hende'.

'I den anden bruger jeg dialogen og fortæller spilleren, at hun trækker energi ud af mig, når hun altid vil lave noget andet end det, jeg har forberedt hjemmefra. Så vil hun sandsynligvis svare, at det bare er for sjov. Fint, så kan hun lige så godt lade være'.

Han har erfaring for, at de fleste bliver glade for, at de slipper ud af rollen som brokhoved.

Lederen spørger lærerne

Både træneren og skolelederen kan ændre en stemning eller skabe en udvikling via den måde, de fylder lederrollen ud på. Men det kan være svært for én selv at afgøre, om det billede, man har af sig selv som leder, stemmer overens med medarbejdernes opfattelse. Men det er der råd for, mener Per Jessen.

'Det er oplagt, at skolelederen bruger medarbejdersamtalerne til at finde ud af, hvad lærerne mener om hans ledelsesstil. På den måde er samtale med til at udvikle både læreren og lederen'.

Han medgiver, at det kan være svært at få lærerne til at åbne for posen, især hvis kemien mellem leder og lærere ikke er den bedste.

'De fleste vil måske holde deres mund, men det skulle være mærkeligt, om ikke mindst en af lærerne tør sige sin mening om lederen', siger Per Jessen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Fire former for samtale

Håndboldtræner Per Jessen arbejder med fire former for samtale, når han omgås sine spillere:

Den private samtale: Træneren spørger til spillerens arbejde, kæreste og børn. På den måde viser træneren, at han er opmærksom på spillerens person og ikke bare den måde, hun spiller håndbold på. Den private samtale er et vigtigt redskab til at vinde spillerens tillid med.

Den rådgivende samtale: Her kan det handle både om håndbold og om gode råd til livet uden for banen, for eksempel når spilleren er i tvivl om, hvilken uddannelse hun skal vælge. Træneren kan selv tage initiativ til at give spilleren gode råd, for eksempel om at ændre adfærd.

Den afreagerende samtale: Her læsser spilleren af på træneren. Hun får lov at brokke sig, indtil hun har fået luft for sin utilfredshed. Samtalen virker altså som en ventil. Samtalen kan også vende den anden vej, så træneren får luft.

Den udviklende samtale: Her spørger træneren til spillerens mening, for eksempel hvad hun vil med sit spil, hvad der er hendes mål, og hvad hun gerne vil blive bedre til. Spiller og træner er på lige fod i samtalen.stan