First Lego League er et undervisningsprojekt et omfattende multimålsprojekt. I år er rammen en ubemandet ekspedition til Mars og det er jo temmelig aktuelt i slip­strømmen af de europæiske og amerikanske sonder, som denne sommer er sendt mod den røde planet.

First Lego League løber fra midten af september til midten af november, og deltagerne skal dels arbejde teoretisk med temaet Mars, dels fremstille et robotkøretøj, som kan udføre nogle givne operationer på Mars.

Nå ja, Mars og Mars. Robotten skal faktisk blot køre rundt på en i dette tilfælde rød plastdug på 2,5 gange 1,25 meter. Det gør imidlertid ikke den udfordring til eleverne mindre, som består i at konstruere og programmere et sådant robotkøretøj. Det kræver megen opfindsomhed og mange afprøvninger, og undervejs lærer eleverne ikke så lidt om, hvordan moderne teknologi egentlig fungerer.

Til konstruktion og programmering anvendes Lego Robolab. Det er heraf, det midterste ord i det lange navn kommer.

»First« er et akronym, et ord dannet af forbogstaverne i: For Inspiration and Recognition of Science and Technology. Det er også navnet på den amerikanske nonprofit­organisation, som står bag First Lego League og det angiver aktivitetens hovedformål: www.usfirst.org

League giver associationer til en turnering og det er ikke forkert, men her må det også gerne læses med de bibetydninger, der kommer af seven-league boots: syvmilestøvler og The League of Nations: Folkeforbundet.

Undervisningsprojektet afsluttes nemlig med en turnering mellem de deltagende hold, hvoraf de fleste undervejs har taget syvmileskridt i deres samarbejdsformer og teknologiske forståelse. Endelig er der i Skandinavien en finale, hvor vinderne fra de norske, danske og svenske turneringsbyer deltager.

Lokalturneringerne i Danmark finder sted i Ballerup, Billund, Herning, Nordborg, Aalborg og Århus, men der kan sagtens deltage hold, som ikke har udspring i disse byer.

Principielt skal man blot tilmelde holdet på www.hjernekraft.org, hvor der også er information om aktiviteten, men det er en god idé at kontakte den stedlige organisation først. Oplysning om den findes også på Hjernekraft.

I de skandinaviske lande står First Scandinavia overordnet for aktiviteten: www.firstscandinavia.org

Nu kunne man tro, at konstruktion og programmering af robotten er det altoverskyggende, men det er det ikke. De deltagende hold skal også arbejde rent teoretisk og fremlægge resultatet på turneringsdagen.

Man kan roligt fastslå, at der er mange indfaldsvinkler i denne sammenhæng til arbejde med Mars.

Man kan tage udgangspunkt i de nyeste forskningsresultater, men man kan også se på mere historiske aspekter og inddrage den italienske astronom Schiaparellis (1835-1910) iagttagelser af canali. Det blev på engelsk til canals og udløste mange spekulationer om højt udviklet liv på Mars. Det var en inspirationskilde for H.G. Wells til bogen »Klodernes kamp« (1898), som Orson Welles i 1938 omsatte til et fatalt radiohørespil.

Man kan også nærme sig temaet udfra en vinkel, der tager udgangspunkt i den raketbaserede udforskning af Mars, og dermed inddrage de forestillinger, man i tidens løb har gjort sig om at landsætte mennesker på Mars.

Man kan næsten ikke undgå at komme rundt om Solsystemet, teorier om dets opståen, Mælkevejen, Universet, Big Bang ja, for enden gemmer overvejelsen om Gud sig. Og sådan lander vi sikkert i Tårbæk igen.

Der er bunker af resurser på internet. Blandt de oplagte er www.mars2003.dk, som rummer undervisningsprojektet Mars 2003. Men det er også værd at følge med på en website som www.ing.dk Inge­niøren/net og www.esa.int, hvor man følger den europæiske rumforskning også på dansk.