Man kan mene, hvad man vil om den siddende regering, og om det er rigtigt eller forkert at gøre det, den gør. Men noget, man ikke kan gøre, er at bruge forkert og usagligt ordbrug hvad enten man er for eller imod.

Dette svar henvender sig til artiklen »Folkeskolen truet af ny postlov« (Folkeskolen nummer 34), hvori man ser følgende citat: »Det er et angreb på ytringsfriheden«, udtalt af vores egen næstformand, Stig Andersen. Det er tydeligt, at næstformanden er imod, at staten beholder de i artiklen nævnte 13-14 millioner kroner om året, som Folkeskolen i øjeblikket modtager for dets portoudgifter.

Men, Stig Andersen, vil du godt være venlig at se på den udtalelse igen. Hvis du forsøgte at bruge den i byretten, ville den falde til jorden med et brag alene fordi det er et falsum. Hvad enten du blot er sur over, at bladet nu skal finde pengene et andet sted, eller du ikke har helt styr på, hvad ordet ytringsfrihed egentlig dækker over, ved jeg ikke, men uanset hvad, så betyder din udtalelse, hvis man skal tolke den korrekt, at regeringen med støttepartier vil forbyde foreninger af enhver art at ytre sig. Det er der overhovedet ikke tale om, men en sådan replik lyder naturligvis godt i den offentlige debat. Hvis det er din holdning, at det rent faktisk er at fjerne ytringsfriheden, så er det foreningens/bladets pligt at indgive sagen for domstolene.

Jeg støtter foreningen i meget, men ikke i at man skal forsøge at svine nogen til for noget, de ikke har gjort. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt at se, at man har forsøgt at argumentere med falske udsagn.

En lille note: Skulle kampen nu ikke falde ud til bladets fordel, så kan man i disse elektroniske tider føre debatter online. Med andre ord bliver ingen budskaber kvalt af regeringen.

Svar

Når jeg taler om »angreb på ytringsfriheden«, er det naturligvis en politisk markering og ikke en juridisk vurdering.

Reel ytringsfrihed handler ikke alene om formelle rettigheder i henhold til grundlovens bestemmelser. Det handler i høj grad også om at give gode muligheder for en åben og bred demokratisk debat og om lighed for loven.

Finanslovsforslaget betyder, at blade fra faglige organisationer får pålagt dramatiske portoforhøjelser, mens eksempelvis de politiske partiers blade går fri.

For Folkeskolen er der tale om en forhøjelse fra 7,5 millioner kroner om året til 21 millioner kroner. Eller næsten 200 procent.

Jeg tror ikke, at DLFs medlemmer er parate til store kontingentstigninger. Derfor er dette en trussel mod bladets muligheder for at kunne fortsætte som et attraktivt fagblad, der i høj grad er med til at sætte dagsordenen i den skolepolitiske debat og sikre en åben debat blandt foreningens medlemmer.

Finansloven er endnu ikke vedtaget. Alle gode kræfter må arbejde sammen om klart og tydeligt at modarbejde dette urimelige forslag.

Jeg fastholder mit ordvalg.

Stig Andersen, næstformand for DLF