For et år siden var der udsigt til stor lærermangel. En undersøgelse viste, at der alene i Ringkøbing Amt var behov for 1.021 nye lærere. Det svarer til næsten en tredjedel af det samlede antal lærere i området. Nu er lærermanglen aflyst.

Ingen af dem, som Folkeskolen har været i kontakt med, kan i dag pege på et behov for lærere, som ikke godt og vel bliver opfyldt. De færreste tror desuden, at der vil op­stå mangel på arbejdskraft i de nærmeste år.

»Vi er i tide og utide blevet tudet ørerne fulde med, at der vil komme til at mangle lærere, men ser vi på vores hverdag, holder det ikke stik. Når vi opslår permanente stillinger, får vi ansøgninger nok, og de kommer fra folk, der har en læreruddannelse. Det eneste sted, hvor det kan knibe, er, hvis vi inde i skoleåret opslår et barselsvikariat eller et andet tidsmæssigt begrænset job«, lyder meldingen fra John Christensen, kultur- og socialchef i Skjern Kommune.

Mange årsager

Lærerundersøgelsen fra 2002 er der ikke noget at udsætte på. Den fulgte præmisserne, byggede på prognoser og tilbagemeldinger fra de enkelte kommuner og medtog forventede antal elever, elevtal per lærer, lærernes alder og forventede afgang til pension eller andet erhverv. Alligevel holder den ikke.

Årsagerne varierer fra kommune til kommune.

I Lemvig spiller det en betydelig rolle, at man har nedlagt stillinger.

»Jeg ved ikke, hvordan det ser ud i andre kommuner, men vi har inden for det sidste år haft en sparerunde, der har reduceret antallet af stillinger med 14-15, så tallene passer ikke hos os«, siger børne- og kulturchef Gunnar Nordestgaard. »Dertil kommer, at Danmarks Statistik har udsendt en ny befolkningsprognose, hvor den nedadgående udvikling i befolkningstallet i udkantsområderne er forstærket. De kommende 13 år går vi fra 18.500 til 15.500 indbyggere. Det er et betydeligt større fald end forudset for bare et halvt år siden«.

Hvad de nye tal betyder, er svært at sige. Børne- og kulturchefen tager da også et stort forbehold med hensyn til fremtidens elevtal, men ...

»Det er klart, at den slags meldinger gør det svært at forestille sig, at lærermanglen bliver som forudsagt«, siger Gunnar Nordestgaard.

Bliver i jobbet

De syv skoler i Trehøje Kommune har ikke på noget tidspunkt haft problemer med at skaffe uddannede lærere.

»Skrækscenariet er afblæst«, siger sko­ledirektør Preben Staun. »Forklaringen er, dels at lærerne formentlig bliver længere i jobbet, dels at vi har nemt ved at tiltrække ny arbejdskraft, fordi kommunen er placeret midt mellem amtets to største byer, Herning og Holstebro«.

At lærerne venter med at gå på efterløn eller pension, fremgår også af nye tal fra Danmarks Lærerforenings medlemskontor. Fra at være kun cirka 1.000 aktive lærere mellem 60-63 år i 1998 er der i dag på landsplan 4.000. Årsagen kan være den ændrede efterlønsordning, eller at kommunerne blandt andet gennem seniorordninger er begyndt at gøre en indsats for at holde på ældre medarbejdere.

Det sidste er tilfældet i Ikast.

Kommunen har indført et fastholdelsestillæg på et løntrin, som efter individuel vurdering tildeles lærere over 61 år.

»Vi giver også et rekrutteringstillæg«, siger skole- og kulturchef Simon Kirk. »Men det er ikke kun nyansatte, vi er interesseret i. Vi vil gerne beholde medarbejdere med erfaringer, som skolerne har brug for«.

I den midtjyske tekstilkommune kan det knibe med at skaffe uddannede lærere til vikariater, der dukker op i løbet af skoleåret. Ellers er man velforsynet med lærerarbejdskraft. Prognoserne skal derfor revurderes.

Usikre faktorer

Skole- og kulturchefen mener, at det er svært at sige, hvordan udviklingen på lidt længere sigt vil forme sig.

»Vi har fået en ny folkeskolelov 1. august, og økonomien er ikke kendt endnu. Måske vil nogle kommuner vælge at gå ned på det minimumstimetal, som ministeren har indført, en anden usikker faktor er de forestående forhandlinger om arbejdstidsaftalen, en tredje at nogle politikere taler for at sætte lærernes undervisningstid op. Alle tre forhold kan påvirke behovet for lærere kraftigt«, siger Simon Kirk.

Holmsland Kommune på Vestkysten ligger næsten så langt fra et lærerseminarium, som man kan komme. Alligevel er der ingen problemer med at skaffe lærere.

»Vores problem har været, at unge, der rejser bort for at tage en uddannelse, ikke kommer tilbage, men faktisk er der mange med rødder i området, der vender tilbage, og vi har også haft gavn af den nye meritlæreruddannelse«, siger forvaltnings­chef Jens Ole Koch.

Meritlæreruddannelsen spiller en rolle for rekrutteringen i flere kommuner. Blandt andet i Ikast og Skjern. Det samme gør Nørre Nissum Seminariums netlæreruddannelse, der giver mulighed for, at de studerende kan have job ved siden af i en del af studietiden.

»Da undersøgelsen af lærermanglen blev gennemført, kunne der ikke tages højde for de to nye uddannelser. Alene af den grund er den uaktuel i dag«, siger Simon Kirk.

De mange faktorer gør det svært at pege præcist på, hvad der foregår, men i Ringkøbing Kommune tror børne- og kulturchef Paul Lönneker, at en årsag til, at kommunens otte skoler bliver ved med at få nok ansøgninger, kan være, at man bruger resurser på blandt andet introduktion og efteruddannelse. Det sidste kan være årsag til, at en del erfarne lærere søger til kommunen fra andre steder i landet.

folkeskolen@dlf.org

Lærerne er blevet mere mobile

Merit- og netstuderende underviser ved siden af studierne

Ældre lærere bliver i jobbet

Unge tiltrækkes af rekrutteringstillæg

Antallet af stillinger skæres ned

Befolkningstallet falder

Gode arbejdsforhold får lærere til at blive i jobbet

Gode arbejdsforhold virker tiltrækkende på nye

Nogle skoler har generelt let ved at tiltrække ny arbejdskraft.