Endnu en gang slår regeringen et slag for den nye lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne, som trådte i kraft den 1. juli i år. I sit nye regeringsgrundlag »Vækst, Velfærd og Fornyelse II« skriver regeringen, at den vil sikre, at de enkelte uddannelsesinstitutioner offentliggør »op­lys­ninger om institutionernes mål for uddannelserne og om deres resultater, blandt andet karakterer«.

Det er ikke mere end en måned siden, at regeringens største parti, Venstre, lancerede en kommunerangliste, som er baseret på 9. klasses prøvekarakterer. Listen rangordner kommunerne efter, hvor godt skolerne i kommunen har klaret sig i forhold til, hvad man kunne forvente.

Da Tanja Miller, der sidste år afleverede en ph.d.-afhandling om karaktergivning, hørte om Venstres kommunerangliste, var hendes umiddelbare reaktion:

»Det kan de da ikke mene seriøst«.

Men Venstre mener det seriøst. Hensigten er angiveligt at måle undervisningens kvalitet i landets kommuner.

Det kan man bare ikke ifølge Tanja Miller:

»Karakterer er skabt til at måle elev­præstationer ikke undervisning. Punktum«.

I midten af 70erne blev der i folkeskolen af samme grund indført intern evaluering af undervisningen i form af elevsamtaler og forældrekonsultationer.

Med offentliggørelsen af Venstres rangliste frygter Tanja Miller, at man vil sætte lighedstegn mellem høje karakterer og god undervisning. Det kan betyde, at der vil gå inflation i karaktererne, fordi lærerne gerne vil fremstå som dygtige lærere både internt på skolen og over for kommunalbestyrelsen.

Ønsket om at skabe mere gennemsigtighed gør, at skolerne åbner sig mod samfundet på en måde, som utilsigtet kan komme til at belaste det komplekse, men lidt skrøbelige karaktersystem, mener hun.

Forvirring om anvendelse

I bekendtgørelsen om folkeskolens afsluttende prøver og karaktergivning i folkeskolen står der heller ikke noget om, at karakterer kan måle undervisningens kvalitet. Tværtimod står der netop i paragraf 44, stykke 2, at karakterer skal gives »efter opstillede mål og ikke ved en sammenligning mellem eleverne«. Altså er det elevens præstation i forhold til de nationale, faglige mål, som der gives karakterer efter ligesom på de gymnasiale og videregående uddannelser.

Sådan var det ikke, før skoleloven fra 1993 blev vedtaget. Da blev karakterer netop anvendt med det sigte at placere eleverne i forhold til hinanden, og ikke efter hvor meget eleven havde lært.

Selv om formuleringen i bekendtgørelsen er klar, følger virkeligheden den ikke. Heller ikke i gymnasieverdenen.

Tanja Miller henviser til en sag fra 1989, hvor en hel gymnasieklasse på Ribe Katedralskole fik deres tyskeksamen annulleret, fordi 12 ud af 22 elever scorede et 13-tal med et gennemsnit for hele klassen på 11,5 til følge. Det var åbenbart umuligt for Undervisningsministeriet at forestille sig, at elever fra et område, der grænser op til Tyskland, kunne være bedre til tysk end resten af landet.

Ribe-sagen ligger mange år tilbage, men den er et godt eksempel på den tankegang, der stadig eksisterer

»Stiger landsgennemsnittet, taler man om, at der sker en devaluering af karaktererne. Men man kunne jo også vælge at tolke det som et udtryk for, at eleverne er blevet klogere. Det ville være noget mere rimeligt og logisk, når nu loven siger, at de bedømmes ud fra nogle faglige mål. Men mange lærere er præget af en overleveret tradition på dette område. De har svært ved at slippe tanken om, at en klasses karaktergennemsnit skal være 8«, forklarer hun.

Stor usikkerhed

I det hele taget er det fuldstændig meningsløst af Venstre at udarbejde en rangliste ud fra en præmis, der hedder, at karakterer er en objektiv måling af undervisningens kvalitet, siger Tanja Miller.

»Karakterer er subjektive. Det er der slet ingen tvivl om. Når en lærer giver karakterer, sker det på baggrund af nogle beslutningsprocesser, hvor læreren medregner såkaldte pædagogiske hensyn. I min afhandling har jeg dokumenteret, at lærerne ud over det faglige ofte kommenterer både sociale og personlige færdigheder, men det er kun det faglige, der bliver formidlet videre til eleven. Det kan være, at eleven trænger til opmuntring eller en skideballe, men når Emil får 8, så ser han kun karakteren og ikke motivet bag«, forklarer hun.

Prøvekaraktererne, som Venstres rangliste er baseret på, er unddraget disse forhold, men en eksamenssituation er så til gengæld forbundet med en masse andre usikkerhedsfaktorer.

»En lærers forhåndsindstilling til eleven kan spille vældig meget ind på elevens præstation. Mange elever lider af eksamensangst. Hele det psykologiske spil under prøven påvirker også præstationen. Desuden er det et lotteri at gå til afsluttende prøve, fordi man skal trække et spørgsmål«, påpeger Tanja Miller og tilføjer:

»En prøvekarakter er kun et udtryk for, hvordan eleven klarede sig lige præcis i den situation«.

jabrahamsen@dlf.org

Tanja Miller er uddannet cand.mag. i historie og psykologi. Fra 1999-2002 var hun ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet. Hendes afhandling drejer sig om karaktergivning og andre evalueringsformer. Afhandlingen er endnu ikke blevet bedømt.