Flere penge i pungen. Det har mange lærere ventet længe på. Ved indførelsen af ny løn satte lærerne forventningerne op, men DLF's lønundersøgelse viser, at efter det første år måtte flere smække pungen i med et skuffet blik.

De første nye lønaftaler skulle senest indgås den 31. marts i år.

Da DLF i april gennemførte en undersøgelse af ny løn, viste det sig, at kun 68 procent af kommunerne havde færdiggjort lønaftaler.

'Det betyder, at pengene ligger i kommunekassen og trækker renter. Det er helt uacceptabelt. Vi kræver til forhandlingerne om Overenskomst 02, at lønaftalen strammes op. Kommunerne må holde tidsfristerne', siger formand for DLF's faglige udvalg, Jon Kowalczyk.

Han mener, at lønundersøgelsen afslører en række punkter, hvor kommuner ikke gør som aftalt.

'Der er for mange kommuner, der ikke lever op til forpligtelserne. Vi vil forpligte den enkelte kommune. Vi vil presse Kommunernes Landsforening (KL) til at sige til sine medlemmer, at det er forpligtende aftaler og ikke vejledende', siger Jon Kowalczyk.

KL's forhandler ved overenskomsten, borgmester Ole Andersen, har ikke hørt om problemstillingen før. Han mener, at det er muligt, at de enkelte kommuner er blevet enige med lærerne om at rykke tidsfristerne.

'Begrebet ny løn er forbundet med forhandling og smidige systemer. Selvfølgelig skal vi leve op til de aftaler, der er indgået, men jeg tillader mig at gå ud fra, at det gør kommunerne også', siger Ole Andersen.

Kommuner kører friløb

Ved overenskomsten 1999 aftalte Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening, at en halv procent af lønsummen skulle anvendes til løn i perioden 1. april 2000 - 31. marts 2001.

129 kredse har svaret på, hvordan lønsummen er brugt. Over halvdelen af dem svarer, at der er brugt mindre end en halv procent af lønsummen.

'I dag er kravet om, hvor stor en del af lønsummen der forventes at blive anvendt på tillæg, aftalt på landsplan. Det viser sig, at den forpligtelse ikke er håndfast nok. Derfor kræver vi til denne overenskomst, at den enkelte kommune er forpligtet til at anvende sin del af lønsummen til ny løn', siger Jon Kowalczyk.

Ole Andersen vil ikke afsløre sin holdning til at forpligte den enkelte kommune til at lade lønkronerne flyde.

'Det må vi se på til den tid sammen med andre krav', siger han.

Mange kredse har i undersøgelsens bemærkninger skrevet, at det har været svært at få fat i kommunens lønstatistikker.

'Det er et problem, der er endnu større de steder, hvor kommunerne forhandler lønnen på den enkelte skole. Her er lederne ofte ikke klædt ordentlig på og stiller krav, der ingen belæg er for i lønaftalen. Der spildes timer på udarbejdelse af raffinerede vurderingssystemer, som jo netop ikke er det, der blev aftalt med ny løn', siger Jon Kowalczyk.

Han mener, at det på længere sigt kan gå ud over især de yngre lærere og lærere, der efter et par år vender tilbage til folkeskolen.

Den gennemsnitslønsum, der var tilgængelig, da man havde anciennitetsforløbet, skal i princippet stadig være tilgængelig i ny løn. Nyuddannede lærere begynder på løntrin 26 og kommer så op på løntrin 30 efter fire års ansættelse og på løntrin 35 efter otte års ansættelse.

'For at sikre at alle lærere får en yderligere centralt aftalt lønudvikling, stiller vi krav om, at der skal komme et yderligere kvalifikationstillæg til lærere, der har været beskæftiget længere end 12 år. Det vil gøre noget for at sikre dem, og så har vi nogle overenskomster til at forbedre det yderligere', siger Jon Kowalczyk.-