Selv om de lokale ledernetværk i fremtiden bliver placeret direkte under Lederforeningen, accepterer lederne, at retten til at forhandle deres løn og arbejdsvilkår fortsat ligger i lokalkredsen.

Men kredsen skal tilbyde lederne, at de får en repræsentant med i forhandlingsdelegationen, ligesom lederne skal være med til at planlægge strategien. Derudover anbefales det, at det opnåede resultat skrives under af alle kredsens deltagere i forhandlingerne. Reelt vil det sige kredsformand og formanden for den lokale lederforening.

Sådan lyder essensen af det forslag om ledernes fremtidige placering i DLF, som en enig hovedstyrelse bakker op.

Det samme gør lederne. I sidste uge gav de forslaget deres fulde tilslutning på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Lederforeningen.

'Vi vedkender os vores lokale tilhørsforhold på det punkt, der hedder forhandlinger. På den anden side kan ingen kreds længere forhandle hen over hovedet på lederne. Vi har faktisk lagt et columbusæg, som bør kunne bæres igennem kongressen. Det tilgodeser både de skoleledere, der reelt selv forhandler deres løn, og de ledere, der føler, at de ikke selv kan løfte opgaven. Derfor anbefaler vi forslaget', sagde Jens Færk, formand for Lederforeningen.

Anders Bredsdorff fra Roskilde Amt udtrykte sin respekt for det resultat, Lederforeningen har opnået. Men han mente, at repræsentantskabet talte for meget om kredsformændenes smertegrænse.

'Hvad med vores egen smertegrænse? Hvor går den? Jeg ved godt, at I har vendt og drejet ordene i forhandlingerne, men jeg bliver stødt over udtryk som tilbydes og anbefales. De udtrykker ikke, at vi er ligeværdige partnere med lærerne', sagde han.

Jens Færk påtog sig opgaven at forsvare ordvalget:

'Det er faktisk os, der har ønsket, at der skal stå tilbyde, for så kan kredsen ikke forhandle uden om os og bagefter sige: 'I bad jo ikke om at komme med''.

På det ordinære repræsentantskabsmøde i marts gjorde Ebbe Damsbo fra bestyrelsen sig til talsmand for, at lederne skal helt ud af kredsene og selv have lov at forhandle. Men også han bakker op om det nuværende forslag, nu da det er præciseret, at alle forhandlingsdeltagere skal underskrive resultatet.

'Underskriften er et udtryk for, at kreds og ledernetværk kan samarbejde, så hvis en kreds ikke følger anbefalingen om at lade os skrive forhandlingsresultatet under, har den et forklaringsproblem', sagde Ebbe Damsbo.

Tillid til hovedstyrelsen

Finn Guldberg Hansen fra Fyns Amt var godt tilfreds med underskriftsdelen. Men ligesom flere andre på mødet var han bekymret over, at der ikke står noget om, hvem der skal finansiere arbejdet i ledernes netværk lokalt og på amtsplan.

'Vi vil gerne sikre os en lokal økonomi, men det signal er ikke tydeligt nok', sagde han.

Også Annette Blichfeld fra Århus Amt mente, at der er nogle uklarheder omkring økonomien.

'De lokale led skal fungere, men vi har svært ved at få penge til vores politiske arbejde. Vi vil få det samme besvær fremover, hvis det ikke bliver tydeligt, at kredsene skal betale', sagde hun.

Det fremgår af retningslinierne for det fremtidige lokale samarbejde, at kredsene efter nærmere aftale skal stille deres faciliteter til rådighed for ledernes medlemsmøder og styrelsesmøder. Men der står ikke noget om finansieringen.

'Vi skal betale fuldt kredskontingent, så kredsene får svært ved at sige til sine ledere, at de ikke kan få penge til deres arbejde', sagde Jens Færk.

Uklarheden omkring den lokale økonomi skyldes, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan Lederforeningen skal finansieres centralt. Det sker på kongressen, og udgangspunktet er det nuværende niveau, fastslog Jens Færk.

I dag er foreningen afhængig af, at DLF's hovedstyrelse bevilger et tilskud år for år, hidtil på cirka 2,7 millioner kroner. Det er ikke holdbart, så kongressen skal tage stilling til, hvordan Lederforeningen kan sikres en selvstændig økonomi.

'Hovedstyrelsen vil anbefale kongressen en model, som betyder, at vi vil få et fast tilskud per medlem. Det bliver så et mellemværende mellem os og hovedstyrelsen, hvor mange penge et medlem skal udløse. Men der er forståelse for, at vi ikke kan klare os for mindre end nu, med den sagsbehandling vi skal foretage og med en ny struktur, der vil betyde flere opgaver. Det må vi have tillid til', sagde Jens Færk.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Færk stopper som formand

Jens Færk genopstiller ikke til formandsposten i Lederforeningen, når han er på valg til foråret. Det meddelte han på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Odense i sidste uge.

'Jeg har gjort mig mange overvejelser om, hvorvidt jeg skulle fortsætte eller ej. Min mulighed for at vende tilbage til mit job som leder af Skåde Skole i Århus udløber 1. april næste år, og det har naturligvis spillet ind på min beslutning', sagde Jens Færk.

'I og med at jeg melder ud nu, får bestyrelsen god tid til at finde min afløser', sagde Jens Færk, der har været formand, siden Lederforeningen blev stiftet i december 1998.

Allerede før sommerferien orienterede Jens Færk den øvrige bestyrelse i Lederforeningen.