Amtskredsene skal fjernes, og nogle af de mindste kredse - blandt andet ø-kredsene - nedlægges. Disse to forslag er blandt Dafolos anbefalinger til fremtidige strukturændringer i DLF.

Fjernelse af amtskredsene vil betyde en fladere struktur, fordi man sparer et led, mener Per Østergaard og Börje Lindblom fra Dafolo.

'Ja, det kunne godt være en måde at slanke organisationen på', mener formand for Vestsjællands Lærerkreds, Reinhard Werner.

'Men man kunne også i stedet styrke amtskredsene og så nedlægge kredsene'.

'Vi har nogle kredse, der er alt for små - deriblandt min kreds. Vi er fem kommuner med i alt 550 medlemmer, og det er ikke meget. Jeg jamrer ikke, og vi har en god økonomi, men det er småt. To af kommunerne i kredsen her har ingen forvaltning, og det gør altså ikke tingene lettere. Andre steder består en kreds af én kommune og 3.000 medlemmer - det passer bedre'.

Vestsjællands Lærerkreds har ikke råd til at ansætte en konsulent, men hvis man lagde kredsene i amtet sammen, ville Vestsjællands Amtskreds have 3.200 medlemmer. Det ville ifølge Reinhard Werner betyde, at man kunne opbygge et fagforeningshus med tre ansatte konsulenter og dertil fem totalt frikøbte personer, én fra hver kommune, samt fire HK'ere og det antal computere, man havde brug for. Sådan et fagforeningshus kunne placeres i Slagelse eller Ringsted.

'Så vil nogle sige, at medlemmerne får langt til fagforeningen. Men denne kreds bor i Kalundborg, og medlemmerne på den største skole i kredsen har 45 kilometer herhen, så det kunne nok lade sig gøre. Meget foregår jo også per telefon, og ellers kører vi ud til medlemmerne', siger Reinhard Werner.

'Samtidig ville en styrket storkreds være en kæmpefordel, for så kunne man droppe hovedstyrelsen, som den ser ud i dag. Den kunne i stedet bestå af amtskredsformændene, og det ville betyde en halvering i forhold til i dag'.

Reinhard Werner kalder amtskredsen, som den eksisterer i dag, for en politisk blindtarm, en strukturel overlevering fra fortiden, og den har ingen magt.

'Der er nogle repræsentationer, som amtskredsen står for, men med hensyn til forhandlinger om lønvilkår for lærerne ved de amtskommunale skoler stikker vi kredsformænd jo alligevel hovederne sammen og vælger en forhandlingsleder. Det ville vi også gøre uden amtskredsen'.

Nogle opgaver skal flyttes

Kredsformand for Aalborg Lærerforening, Bjarne Krogh, mener, at man godt kunne nedlægge amtskredsene. Han er selv amtskredsformand for Nordjyllands Amt.

'For min skyld kan man godt fjerne amtskredsene, men man skal da lige finde ud af, hvem der så varetager de opgaver, amtskredsene har'.

'Hvis DLF centralt tager sig af forhandlingerne om VUC-forstandernes og viceforstandernes lønvilkår samt lærere og ledere på de amtskommunale skoler og også udfører sygeopfølgningen for medlemmerne af landskredsen, så kan man godt nedlægge amtskredsene'.

Bjarne Krogh fortæller, at man i Nordjylland allerede har en fladere struktur. Dér mødes man sjældent i amtskredsstyrelsen, der tæller 35 personer. Til gengæld mødes de otte kredsformænd én gang om måneden for mere uformelt at udveksle erfaringer.

Han ser ikke amtskredsene som noget magtcentrum.

'Men strukturen bliver ikke fladere af, at DLF centralt overtager de forhandlinger, som amtskredsen har nu. Dog kunne det blive bedre, hvis DLF havde nogle rejsende konsulenter, der tog sig af disse forhandlinger. Vi ser gerne, at DLF centralt overtager dette'.

Vil ikke blive billigere

Helen Sørensen er kredsformand for Herningegnens Lærerforening og amtskredsformand for Ringkøbing Amt. Hun ser ikke amtskredsen som en del af et hierarkisk system, men mere, at amtskredsen svæver et sted ved siden af kredsene.

'Jeg tror ikke, man vil spare penge ved at nedlægge amtskredsene, for samtidig anbefaler slutrapporten jo, at man opretter nogle regionale kontorer, men når vi skal diskutere dette, skal vi da se på hele organisationen og være åbne over for forskellige muligheder', siger Helen Sørensen.

Hun mener, at DLF centralt hurtigt vil kunne overtage forhandlingerne med VUC-forstanderne og med konsulenterne.

'Men vi skal tage os godt af specialskolernes lærere. De har tidligere følt sig glemt, men nu har vi sammen med DLF centralt opbygget en struktur med månedlige møder og kurser for dem, så de nu kan mærke, at de har en fagforening. Jeg tror, det er svært for den enkelte kreds at varetage deres interesser, og dér skal vi være omhyggelige med at skabe en god ordning for dem. Men alt det må vi diskutere - også med de involverede medlemmer'.

Helen Sørensen fortæller, at amtskredsen bruges koordinerende, at amtskredsstyrelsen får post cirka én gang om ugen, og at bestyrelsesposterne i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd er fordelt i amtskredsstyrelsen, ligesom amtskredsen har udpeget én til at sidde i bestyrelsen for Nørre Nissum Seminarium.

Møder med ukendt status

Dafolos slutrapport nævner ikke kredsformandsmøderne med et ord. Det gør DLF's vedtægter heller ikke. Kredsformandsmøderne er et mere uformelt forum. Men hvilket forum? Det vil amtskredsen i Nordjylland gerne vide. Amtskredsen har netop sendt et brev til hovedstyrelsen, hvor den spørger om dette.

'Der er to muligheder. Der kan være tale om at indkalde kredsformændene for at give en orientering. Der er altså tale om ren information. Og den anden mulighed er, at man vil høre, hvad kredsformændene mener om et bestemt emne', siger Bjarne Krogh.

'Men det svæver lidt, hvornår der er tale om det ene, og hvornår der er tale om det andet. Det ville være rart på forhånd at vide, om vi bare skal lytte, eller om man vil høre vores mening om en sag, så vi kan forberede os. Man bør præcisere i indkaldelsen, hvilket møde der er tale om, og hvilke punkter der er på dagsordenen. Vi er frustrerede over upræcise kredsformandsmøder. Vi bliver jo taget til indtægt for nogle beslutninger bagefter', siger han.-