Fælles gudstjeneste
Uanset om vi er kristne eller muslimer, er vi fælles om en eksistens på jorden, siger sognepræst
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når Enghave Plads Skole holder juleafslutning, foregår en del af arrangementet i Kristkirken, der også ligger på Enghave Plads. Det er gammel skik mange steder, men mange skoler med et stigende antal muslimer og ateistiske danskere har svært ved at holde traditionen i live, hvis de da ikke for længst har opgivet den. Skoleinspektør Hanne Reppien fremhæver, at når børn og voksne med forskellige religioner kan mødes i en kristen kirke på Vesterbro i København, skyldes det en særlig indsats fra sognepræst Mette Gramstrup, der under julegudstjenesten gør meget ud af at forklare islams og kristendommens fælles berøringsflader i det Gamle Testamente.
Mette Gramstrup afviser kategorisk, at hun hermed sælger ud af folkekirkens værdigrundlag:
'Jeg holder mig for øje, hvad vi er fælles om - ikke hvad der skiller os', fastslår sognepræsten.
'Uanset om vi er kristne eller muslimer, er vi fælles om en eksistens på jorden, og det er vigtigt i forhold til alle børn at få et sprog for de glæder og vanskeligheder, vi alle sammen møder, både i dagliglivet og i det religiøse liv. Jeg ser det som min opgave at vise børnene, at kirken har et sprog, der kan bruges, så vi får lettere ved at forholde os til livets uundgåelige kriser. Kærligheden er jo ikke afhængig af, hvor mange penge man kan tjene, eller hvor høje karakterer man får i matematik. Det gælder for både muslimer og kristne', siger Mette Gramstrup.
Hun er overbevist om, at når det store flertal af skolens elever får lov til at komme med i kirke, skyldes det, at alle parter viser åbenhed og tager sig tid til både at lytte til andre og forklare egne synspunkter. Viden giver tryghed. Det gælder både i kirkens forhold til skolen og til den boligblok, som kirkebygningen indgår i. I forbindelse med etablering af et fælles gårdanlæg tog Mette Gramstrup sig tid til at forklare gårdens mange tosprogede børn om kirkeklokkernes særlige sprog. Det tog de til sig, så hver gang de kan høre, at der kimes til bryllup, løber en gruppe pakistanske piger hen til hjørnet for at få et glimt af de flotte kjoler.
tonny
