Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Johannes får penge. Bente har valgt at have lidt færre timer hver uge. Og Mette tager indimellem en hel dag, hvor hun kobler af.
Feriefridagene er tre dage, som lærerne selv vælger, hvordan de vil bruge. Ikke alle kommuner giver mulighed for at tage hele fridage, men i Korsør kan det godt lade sig gøre.
I overenskomsten fra 1999 blev det aftalt, at læreren selv kan vælge, om hun vil have nedsat årsnormen eller få pengene.
I det hæfte, som hovedstyrelsen har sendt ud som et oplæg til medlemsdebatten, er et af de foreløbige krav, at lærerne følger det private arbejdsmarked og får fem feriefridage. I pjecen stiller hovedstyrelsen det forslag, at feriefridagene skal indregnes som en nedsættelse af det årlige timetal. Hovedstyrelsen mener, at feriefridagene dermed kan være med til at mindske presset på lærerne. Fem feriefridage vil betyde, at den enkelte lærer skal arbejde cirka en time mindre om ugen.
Pusterum
Men på Skolen ved Noret i Korsør er Bente Svava Hansen og Mette Aagaard Christiansen ikke i tvivl om, at hvis kravet om flere feriedage skal mindske presset på lærerne, skal det være muligt at holde de fem dage som hele fridage.
'Jeg er ny lærer. Jeg har mange timer. Jeg tror ikke, jeg vil mærke forskel på, om jeg har 24 eller 23 timer om ugen. Jeg mærker en hel dag meget mere. Så kan jeg tage til et familiearrangement om lørdagen og alligevel nå at forberede mig', siger Mette Aagaard Christiansen.
Hun sætter flere feriefridage og højere løn øverst på sin liste over krav til overenskomsten.
'Men jeg har jo heller ikke tid til at gå så meget op i overenskomstkrav, og det er de ting, som jeg kan mærke i hverdagen', siger hun.
Bente Svava Hansen er tillidsrepræsentant på skolen. Hun har valgt at indregne feriefridagene i årsnormen.
'Det er lidt idealistisk. Jeg mener, at eleverne har krav på, at jeg er der, så meget som jeg kan. Men jeg kan se, at det betyder meget for de yngre lærere, at de får et pusterum, som kan ligge uden for skoleferierne', siger hun.
Hun har også feriefridagene højt placeret på sin kravliste. Men hun synes, det er vigtigere at sikre, at de overenskomstansatte får en bedre pension.
Johannes Skovdal har valgt at få penge i stedet for fridage. Han mener, at det vigtigste krav til overenskomsten er mere i løn.
'Jeg vil hellere give afkald på feriefridagene og så få mere i løn. Vi skal have mere i løn for at tiltrække flere mænd til faget. Og det mangler der virkelig', siger han.
Formanden for Slagelseegnens Lærerkreds (kreds 54), som Skolen ved Noret hører til, Karl Sigsgaard, mener, at kravet om fem feriefridage kun vil interessere medlemmerne, hvis de kan få fem hele dage, hvor de kan hvile ud.
'Vi har præsenteret det krav til medlemsmøderne, men det er ikke noget, som medlemmerne er gået voldsomt op i. Det er helt afgørende, om man får dem som dage, hvor man kan puste ud. Hvis det skal være et krav, skal det ledsages af kravet om, at man kan holde hele dagen fri', siger Karl Sigsgaard.
Det er forskelligt, hvordan kommunerne har det med at give lærerne hele fridage.
'I Skælskør går man meget op i, at eleverne ikke skal have vikar. Derfor er det næsten umuligt at få hele feriefridage der', siger Karl Sigsgaard.
maria
Flere forskelle
DLF har spurgt om, hvilke forhåndsaftaler kommuner og kredse har indgået om forskellige uddannelser. Her er et pluk af uddannelserne samt eksempler på, hvor forskellige tillæggene kan være fra kommune til kommune.
Skolevejleder: 1.200-10.000 kroner per år.
Skolebibliotekar: 1.200-10.000 kroner per år.
Speciallæreruddannelsen: 2.000-13.000 kroner per år.
Skole-IT: 1.100-6.900 kroner per år.
Cand.pæd: 2.400-7.000 kroner per år.
Medlemskrav
Kreds 54 har til alle medlemsmøder bedt deltagerne om at udfylde et skema, hvor de prioriterer overenskomstkrav. Undervejs er der kommet flere krav til, som de første medlemmer så ikke har kunnet prioritere.
- Ret og pligt til videre-/efteruddannelse
- En reguleringsordning, der sikrer fuld parallelitet mellem den offentlige og private sektor
- Krav om lempeligere arbejdsvilkår for de ældre lærere
- Generelle procentvise lønstigninger
- En forhøjelse af pensionen for overenskomstansatte
- Regulering af tjenestemandspensionen
- Øget betaling for de undervisningstimer, der går over 25 om ugen
- Central lønaftale for klasselærere
- Forhøjelse af undervisningsgodtgørelse, betaling for ventetid, udvidelse af feriefridagene.
