Når det blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. Med denne floskel indleder jeg denne gang mit udslip om medierne i undervisningen.

Forleden udkom en dugfrisk undersøgelse af medievaner blandt de 6-16-årige i 12 lande i Europa.

Undersøgelsen påpeger blandt andet, at danske børn hver dag bruger 57 minutter på at spille spil på computeren, at de helst ser udenlandske programmer på tv, og at de hellere bruger familiens egen computer til at søge informationer på end skolens. Tendensen for læsning af trykte medier er også med denne undersøgelse i fortsat nedgang, nemlig på 17 minutter om dagen.

De bruger altså med andre ord hellere medierne end bøger og aviser - som om det i grunden var nogen nyhed. Det bekræfter blot den udvikling, der har været i gang gennem de seneste mange år - det bliver bare mere og mere tydeligt, for hver ny undersøgelse der kommer.

Det er interessant at se de første reaktioner. Kulturens forfald er her atter en gang på spil, ligesom den var det, da jazzen kom til Europa, og da tegneserier blev udbredte. Verden står ikke længere, og vi må belave os på at friste en miserabel tilværelse i elendighed over, at ordentlig kultur ikke mere taler til de opvoksende generationer.

Man er inde på, at årsagen til, at børn i Danmark bruger computeren primært til spil, muligvis skal søges i, at de er forkælede - de har video og tv og endda computer på deres egne værelser.

Ligesom det var noget forvrøvlet sludder, at kulturen forfaldt, da den blev beriget med jazz og tegneserier, lige så forkert er det, at den lider under computerspillenes indmarch - den ændrer sig bare.

Det eneste sikre, man kan sige om undersøgelsens tendens, er, at man i stigende grad har fået demonstreret, at børns og unges kommunikative kompetencer og præferencer i hvert fald ligger et andet sted end i bøger og aviser. Grunden til, at de selvsagt tyer til spillenes verden, er den helt enkle, at der simpelthen ikke er andet inden for interaktion mellem billeder og bruger. Selvfølgelig ligger der også et element af den omsiggribende underholdningstørst, men den er generel i vores del af verden.

Der findes et hav af spil, og de fleste er ret dårlige, og børn bliver da også hurtigt trætte af at spille dem, men så kan man jo bare købe et nyt, men i de senere år er der kommet flere spil, der lægger vægt på intuition, overblik, kreative løsninger og behandling og vurdering af informationer. Oven i købet er de rigtig gode spil ofte engelske, men det gør ikke noget, for børnene vil gerne forstå, hvad der bliver sagt, for så kan de jo komme videre. Der er dog danske undtagelser, eksempelvis 'Magnus & Myggen'.

Alt sammen er det kompetencer, vi i skolen gerne vil have, at vore elever har med sig, når de forlader os. I virkeligheden ikke så dårligt.

Alt i alt handler det om, at der aldrig har været afsat penge til at udvikle undervisningsrelevante, intuitive og interaktive programmer, men det har været overladt til privat foretagsomhed og dermed skudt ned i fødslen. Det koster mange millioner at udvikle den slags, og der er slet ikke de penge i den danske undervisningssektor til satsninger af denne kaliber. Pengene kommer aldrig ind igen.

Det er blot spørgsmålet, om vi har råd til at lade være. Skal vi sidde og vente på nye undersøgelser, der taler det samme tydelige sprog. Nej!

Vi skal bygge vindmøller - ikke sidde og skutte os bag hegnet og begræde savnet, men sørge for tidssvarende læremidler - vi er nogle, der er klar.

Per Sloth Møller er leder af Medie@bc på Hømarkskolen i Svendborg