Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er noget galt, når kolleger de kun
tæller år, og hvor spekulationen
kun handler om dette: Hvornår er det mon,
at jeg når frem til folkepensionen?
Ja, hvad kan betale sig? Og hver en dag
rummer tanken om at nå den alder,
hvor livet skal leves i ro og i mag,
og hvor tjen'stepensionen forfalder.
Om to eller tre eller fem år så går
de fra jobbet og alting ophøjes.
Her er altså noget, jeg ikke forstår
- er livet 'at lære at nøjes?'
Jeg får lyst at skrige: I har kun et liv
og I bruger det blot på at vente!
Og det gi'r mig selv dette chok-perspektiv,
som jeg dælme skal have in mente:
Den dag, hvor jeg selv tæller dagene til,
at pensionen den bliver mig givet,
så håber jeg inderligt, nogen de vil
gi' mig sparket og sige: 'Lev livet!'
Fru Fischer
