Undervisning a la Gardner

Hvis man kommer rundt om enhver fase af indlæringen, får man børnene med

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Hyllinge Skole får alle elever i de små klasser specialundervisning. Ikke fordi de har problemer, men for at undgå at de senere falder fra.

'Vi får vores børn ud af specialundervisningen ved at rette dem tidligt', fortæller den 48-årige Else Post, der står for specialundervisningen.

Hun har over flere år uddannet sig til 'One brain Facilitator', en amerikansk uddannelse, der arbejder med metoder til at få de forskellige områder i hjernen til at fungere bedre sammen. Else Post tager i sin undervisning udgangspunkt i Howard Gardners teorier om de syv intelligenser (se Folkeskolen nummer 33). Målet er, at børnene på alle syv områder lever op til en minimumsgrænse for, hvad de skal kunne på deres alderstrin. Gør de ikke det, får de i en periode individuel undervisning, hvor Else Post finder ud af, hvor skoen trykker.

'Jeg går ind og finder ud af hvor blokeringerne er, der gør, at udviklingen er gået i stå. Der er en grund til, at udviklingen er gået i stå. Det kan være alt mellem himmel og jord. Det kan være både store, voldsomme ting som skilsmisse eller små ting, som sker i et almindeligt forhold mellem børn og forældre, hvor man har følt sig afvist eller er blevet vred', fortæller Else Post.

Det er en forudsætning for at lære nyt, at der er fri passage mellem de forskellige områder i hjernen.

Opstår der følelsesmæssige blokeringer, fungerer nervesystemet ikke optimalt, og eleven er ikke i stand til at lære nyt. De negative følelser kan komme i vejen og blokere for indlæringen, forklarer Else Post.

'Har man en voldsom oplevelse, går man ind og siger 'det vil jeg ikke opleve igen' og laver en blokering. Så begynder man at lave omveje. Jeg går så ind og løser op for den emotionelle knude, så der igen er fri passage. I løbet af et halvt år er barnet som regel fuldt på højde med de andre', siger Else Post.

Slappe muskler

Når Else Post skal finde årsagen til, at en elev sakker bagud, tester hun dem for at finde blokeringer, samtidig med at hun tester deres faglige færdigheder.

Næste punkt er at finde ud af, hvorfor barnet har fået en blokering og er gået i stå i sin udvikling.

I undervisningen laver børnene forskellige øvelser, alt efter hvilket felt de har deres svagheder på. Har en dreng svært ved at læse, kan det være, fordi han har nogle blokeringer, der gør, at det er svært at opfatte bogstavernes form og lyd. Så kan det hjælpe drengen at skrive et bogstav i luften med begge hænder, mens han siger bogstavet højt. Det får hjernehalvdelene til at arbejde bedre sammen.

Eleverne modtager typisk fire til seks timers undervisning. Forældrene er ofte med. Else Post har flere gange oplevet, at det fører til, at forældrene bedre kan forstå, hvorfor deres barn reagerer, som det gør.

Succesoplevelser

For de fleste børn er det nok at deltage i undervisningen. Den begynder i børnehaveklassen og fortsætter i første. Else Post har 1.b i tre timer om ugen. I de timer bestræber hun sig på, at børnene får brugt alle syv intelligenser. De skriver bogstaver i luften med begge hænder for at stimulere det fysiske, de hører musik af hensyn til det musiske og lægger ting rundt omkring i lokalet for at styrke deres rumlige fornemmelse.

Else Post mener, at al undervisning burde styres efter de samme principper

'Jeg har arbejdet som dansklærer i alle de år, jeg har været lærer. De sidste 10-15 år, hvor jeg har kendt noget til Gardner, har jeg tilrettelagt undervisningen, så alle syv intelligenser er blevet tilgodeset. Jeg kan se, at hvis man kommer rundt om de her ting i enhver fase af indlæringen, så får vi børnene med', siger Else Post.

Hun peger også på, at succesoplevelser på et område styrker de andre områder.

'Hvis et barn er meget stærk på et område, skal det have en oplevelse i undervisningen, hvor det siger 'nå, det er sådan, det er'. Fordi så siger man, åh hvor er jeg god, og det her, det kan jeg. De får selvtillid, og så kan de også godt lære det, de ikke er så gode til, og det, de ikke synes er så sjovt', fortæller hun.

Det kræver, at læreren hele tiden er på stikkerne.

'Hvis jeg ikke kommer rundt i en klasse med 26 børn og får ramt dem alle, der hvor de er gode, så er der nogle, der falder fra, og det skal de jo ikke. De skal være med alle sammen', siger Else Post.

mk