Morgensamlingen er forbi. En efter en forlader lærerne aulaen med hver deres klasse foran sig. 1.b bliver inden for de lysegule vægge. I dag skal de lære bogstavet 'ø', men ikke på en helt almindelig måde.

Der er ingen borde i lokalet, så børnene sætter sig i en rundkreds på gulvet. Alle har faste pladser, men der går et par sekunder, inden de finder dem. Deres lærere Else Post og Michael Neerup hjælper lidt til.

1.b går på Hyllinge Skole. En skole med godt 200 elever, og som ligger i nærheden af Næstved.

'Er der nogen, der ved, hvad en ø er?' spørger Else Post.

Klassen tøver lidt, inden en dreng rækker fingeren i vejret.

'Der kan være en lille ø og en stor ø. Så kan der være en ø, hvor der ikke bor særlig mange mennesker, og en, hvor der slet ikke er nogen', siger han. En anden dreng har også et bud.

'Bornholm er en ø. Det er bare sådan en stor en af granit', foreslår han.

Else Post forklarer, at der er vand rundt om en ø. Så tager hun en koklokke og lægger en bunke hulahopringe foran børnene.

Det hele sejler

Else Post instruerer børnene i, hvad der skal ske, slår på klokken og peger på en pige uden fortænder i overmunden. Pigen tager en ring og lægger den ud på gulvet. Ringen er pludselig en ø og gulvet et hav. Else Post slår igen på klokken og peger på et andet barn. Sådan fortsætter det, indtil alle ringene er fordelt på gulvet.

Nu skal børnene agere skibe, der sejler mellem øerne. De bliver udstyret med tørklæder, som de folder som sejl. Else Post synger en sang, og på sangens sidste ord skal børnene hoppe ind i en ring. To drenge havner uden for ringene, men finder til sidst et sted at stå.

'Du er på Bornholm nu', råber en dreng.

'Nej Danmark, Danmark', lyder svaret. En pige forklarer, at Danmark altså ikke er en ø, men et land. Den forklaring bliver accepteret, og så fortsætter legen et par runder til. Øerne bliver samlet sammen, og Else Post får børnene til at kigge op på den blå tavle.

Hun skriver et stort ø, først på tavlen og bagefter i luften. Så skriver eleverne ø'er i luften med den hånd, de normalt tegner med.

'ø ø ø ø ø og streg' lyder det, hver gang et bogstav bliver skrevet. Bagefter skriver de med den anden hånd og til sidst med begge hænder. Hele overkroppen bevæger sig, og da de samtidig skal stå på tæer, kan en af pigerne ikke holde balancen. Hun er ved at snuble, men når at redde situationen.

'Jeg skal tisse', lyder det, og pludselig er tre af drengene på vej ud at tisse. De får lov at gå en efter en, mens timen fortsætter.

Hver elev får udleveret en æske farvekridt og et stykke A3-papir med et stort Ø. To drenge afstemmer lige farverne, begge har et orange kridt. 'Godt', siger den ene og nikker bekræftende, mens han viser sit kridt frem. Børnene går i gang med at skrive oven på det ø, der er på papiret i forvejen.

'Prøv at se, hvordan det kommer til at se ud', siger en lyshåret pige i ternede bukser.

'Det er fordi, vi bare kan det her', svarer veninden og ser veltilfreds ud. Også hun er i ternede bukser.

Efter at have skrevet med både højre, venstre og begge hænder får børnene lov til at tegne på papiret.

De skal tegne deres ø om til noget andet. To piger begynder at diskutere, hvad de skal tegne, mens de andre går i gang. I løbet af to minutter er de fleste ø'er blevet til hoveder. En tegning forestiller en fin dame med hatten på skrå. Hatten sidder der, hvor stregen i ø'et sad før.

Så ringer klokken, men børnene reagerer overhovedet ikke. De arbejder bare videre. Tre drenge er holdt op med at tegne. De griner, mens de begynder at folde deres papirer sammen.

'Se, vi har lavet avisbåde', siger en af dem. Den tredje har lavet en papirflyver, som han stolt viser frem.

Så er timen slut. Michael Neerup samler børnene i en flok henne ved døren. Han åbner den, og 1.b løber videre til den næste time.