De 1.000 skoler, der endnu ikke har en hjemmeside, kan hente hjælp ved at klikke sig ind på nettet på en helt ny hjemmeside, som fire masterstuderende har udarbejdet.

'Hjemmesiden kan bruges til inspiration og som en skabelon til opbygningen af skolens hjemmeside', fortæller Ida Styhr, cand.scient.pol.

og en af arkitekterne bag hjemmesiden. Sammen med Berit Lunding, cand. phil., og to andre medstuderende fra Roskilde Universitetscenter har hun skrevet en masterafhandling om grundskolernes hjemmesider. Afhandlingen resulterede i en hjemmeside, der kan hjælpe skolerne i arbejdet med at udarbejde deres egen hjemmeside. 'Det er en færdig demonstrationsside, hvor skolerne kan skifte navnet ud med deres eget og simpelthen lægge deres egne tekster ind', siger Ida Styhr.

Vedkommende projekt

Gruppen valgte at kaste sig over netop det emne af flere grunde.

'Vi bemærkede, at skolerne fik en dårlig karakter på nettet i 'Bedst på nettet's test. Samtidig synes vi, at det er et vedkommende projekt, der berører mange', fortæller Ida Styhr med henvisning til elever, forældre og lærere rundt omkring på alle landets skoler. Berit Lunding tager over. 'Jeg har selv to børn i skolesystemet og var irriteret over, at deres skole ikke havde nogen hjemmeside', siger hun.

Samtidig vidste gruppen, da de startede projektet, at loven om gennemsigtighed med al sandsynlighed ville komme.

'Så der var jo et hul at fylde ud', siger Ida Styhr.

Derfor opstod ideen om at lave en grydeklar løsning til skolerne.

Gruppen valgte at fokusere på to ting, da projektet begyndte. For det første skal skolernes hjemmesider leve op til nogle rent formelle krav. For eksempel skolens karaktergivning, fagudbud og pædagogiske principper.

Men det er ikke nok for at lave en god hjemmeside. Brugernes ønsker er også vigtige. 'Så vi har snakket med lærere og forældre og hørt, hvad de egentlig vil have', siger Ida Styhr. De har brugt to fokusgrupper hos lærerne. Her var repræsentanter både fra skoler, der i forvejen havde en hjemmeside, og fra skoler, der ikke havde en hjemmeside.

En af de helt afgørende ting viste sig at være, at det skal være let at bruge.

'Lærerne vil gerne gøre forældrene glade. Det skal være let at give dem de informationer, de gerne vil have. Samtidig skal det se pænt ud', siger Berit Lunding. Hun fortæller videre, at ønsket om at sætte sit personlige præg er stort. Lærerne vil for eksempel vise billeder, logo og specielle farver.

'De vil gerne bevare deres identitet på nettet', fortæller Berit Lunding.

Opslagstavlefunktion

Gruppen brugte en fokusgruppe med forældre og 'lånte' medarbejderne hos Told og Skat. Via deres intranet fik medarbejderne et spørgeskema, hvor 700 medarbejdere svarede på, hvad deres ønsker og forventninger til deres barns skoles hjemmeside er.

'Det er i høj grad den daglige information, at man aldrig rigtig ved, hvad ens børn skal, hvornår er det nu, der er lejrskole', siger Berit Lunding. 'Skemaændringer og almindelige orienteringer var også vigtige. Opslagstavlefunktion, hvor det er rart at kunne finde oplysninger om praktiske ting', tilføjer Ida Styhr. Mange forældre pegede på mulighederne for et debatforum. Her ønskede de i særlig grad at debattere om skolebestyrelsens arbejde og barnets egen klasse.

Rent teknisk har skabelonen den fordel, at det ikke er nødvendigt for den enkelte lærer at have tekniske færdigheder.

'Det er nemt at bruge. Det tager en halv time at lære, hvordan du lægger ting ind og opdaterer siden', siger Ida Styhr. Det drejer sig nemlig kun om, at læreren kan indsætte indholdet i skabelonen. Og det har været vigtigt for gruppen.

'Vi har lagt meget vægt på brugervenlighed, dels skal det selvfølgelig være rart at bruge hjemmesiden som forældre, dels skal det være til at have med at gøre på skolerne', siger Ida Styhr. Systemet koster 5.000 kroner om året og giver skolen mange muligheder for at sætte sit helt eget præg på sidens grafiske fremtoning.

Der er flere varianter med hensyn til både strukturen og layoutet, fortæller Ida Styhr. 'Der er jo ingen, der gider ligne alle de andre'.

Det store arbejde på skolerne ligger i at skrive teksten til hjemmesiderne.

'Det er det, der tager tid. Men de fleste skoler har tingene på papir eller pc'er, og så er det bare at kopiere det over', siger Ida Styhr. Berit Lunding kan stadig ikke klikke sig ind på sine børns skoles hjemmeside. Der er nemlig ingen. Men hun behøver nok ikke finde tid til at hjælpe dem. Arbejdet er nemlig i gang.

Bedre hjemmesider

www.bedrehjemmesider.dk hedder siden, hvor skolerne kan hente ideer og hjælp. Her er også links til den omtalte lov og vejledning om kravene til hjemmesidernes indhold og udformning. Hjemmesiden fik topkarakter af det offentlige kvalitetsprojekt 'Bedst på nettet.'

Det har ingen af de 718 uddannelsesinstitutioner, der er blevet bedømt, opnået.