De danske folkeskolelærere vil være med til at vælge deres fagforeningsformand, konkluderer rapporten om Udviklingsprojektet. Der er blevet spekuleret og vredet hænder i mange hovedstyrelsesmedlemmers hjem, og spekulationerne er endt med, at kun ni støtter medlemmernes krav om urafstemning, mens 15 er imod. Det bliver kongressen den 3.-5. oktober, der skal tage endelig stilling, men der har forslaget ikke en chance, vurderer en af tilhængerne, Niels Christian Sauer:

'Kongressen vil ikke afgive så megen magt, så længe hovedstyrelsen ikke er enig'.

'Jeg er ikke i tvivl om, at medlemmerne er interesseret i at være med til at vælge formand', konstaterede Vivi Hansen på hovedstyrelsesmødet i sidste uge. 'Det er et komplekst arbejde at være formand for så stor en forening. Man kan blive ved med at diskutere fordele og ulemper, men jeg er nået frem til, at jeg er imod. Interessen er der, men den kan lige så godt munde ud i gode diskussioner med de lokale politikere'

'Når jeg er endt med ikke at støtte', sagde Ole Skov, 'så er det, fordi det er en kongres, der lægger foreningens politik og derefter vælger den formand, der skal føre den ud i livet. Den sammenhæng slog hovedet på sømmet for mig'.

Bondo for, Schjødt imod

Den kommende formand vil under alle omstændigheder blive valgt af kongressen, men den foreløbig eneste kandidat, Anders Bondo Christensen, støtter urafstemningstanken: 'Jeg synes ikke, det er at vise mindre respekt for medlemmerne at bruge kongressen. Men en af grundene til, at jeg går ind for direkte valg, er, at jeg har prøvet at være rundt på valgturne og oplevet medlemmernes skuffelse over, at de alligevel ikke kunne få lov at stemme', sagde han og var ikke nervøs for, at en eller anden 'medieklovn' ville kunne samle flertal.

Udviklingsprojektets formand, Astrid Schjødt Pedersen, er til gengæld efter lange overvejelser nået frem til, at hun er imod urafstemning, mens Lotte Lange, Randi Bøyesen og den nuværende formand, Anni Herfort, undlod at stemme.

Anni Herfort undlod dog ikke at bemærke, at det forslag, som nu sendes frem til kongressen, slet ikke nævner næstformanden. Der er altså mulighed for, at medlemmerne vælger ny formand med henblik på, som der står i Udviklingsrapporten, at kunne handle frit i forhold til kongressen, som så ti dage senere vælger næstformanden:

'Sikke et parforhold, det kan blive til mellem de to ...'.

Hovedstyrelsen så også på et andet Udviklingsprojekt-forslag til nye vedtægter, nemlig valg af hovedstyrelsesmedlemmer på listevalg a la Folketingsvalget i stedet for som nu, hvor kandidaterne opstiller som enkeltpersoner med en stribe stillere og en personlig suppleant. Heller ikke det forslag får hovedstyrelsens opbakning med sig på kongressen. 18 var imod, fire for, mens fem undlod at stemme. På kongressen kræver forslag til vedtægtsændringer to tredjedeles flertal.

Bornholmske Jan Niedersøe fremhævede et eksempel hjemmefra. Ved det nyligt overståede regionsvalg dannedes tre blokke, den ene en borgerliste, hvor én person trak syv andre med sig ind i regionsrådet, som hver for sig ikke ville have været i stand til at blive valgt ind. Bagefter sprængtes listen, så flere af de nyvalgte nu kommer til at sidde og repræsentere en anden politik end den, de blev valgt ind på.

Men Astrid Schjødt så nogle perspektiver i muligheden for, at enkeltpersoner kan danne valgforbund, og Peter Hess-Nielsen så muligheder for at undgå stemmespild. I 1980'erne sad Jørgen Stampe og Rigmor Jark på så mange stemmer, at tusinder af læreres stemmer på dem gik til spilde.