Enkle og klare faglige mål, som lærere og forældre kan bruge til at tjekke, om eleverne lærer det, de skal. Kanon over begivenheder og forløb, der fra de små klasser skal læres i rækkefølge og give eleverne kronologisk overblik over historien. Mundtlig afgangsprøve i faget - samt 13 andre anbefalinger, deriblandt igangsættelse af omfattende videreuddannelse af lærerne og forskning i, hvordan der rent faktisk undervises i historie, anbefaler historieudvalget i sin rapport, der lå færdig umiddelbart før skolernes sommerferie.

Skønne, spildte kræfter, mener lektor Bernard Eric Jensen, der forsker i historiefagets didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Bertel Haarder og udvalget giver det udseende af, at der er tale om en faglig oprustning. Det er jeg uenig i. Jeg mener, at det snarere er en del af en kulturkamp, hvor man forsøger at foretage en national oprustning. Det er et nationalt genrejsningsprojekt«, siger Bernard Eric Jensen.

»Der er ikke noget, der tyder på, at eleverne på længere sigt vil huske de kanoniserede begivenheder, bare fordi man gør faget til et prøvefag og indfører et bestemt pensum«, siger han. Det har ikke fungeret i gymnasiet, og det fungerede heller ikke, dengang faghæftet 'Historie 84', som Bertel Haarder tog initiativ til, forrige gang han var undervisningsminister, dannede normen. Det viser KUP-rapporten om historie fra 1994«.

National historieundervisning

Udvalgets anbefalinger peger imod at gøre folkeskolens historieundervisning til et nationalt projekt, mener Bernard Eric Jensen. Til støtte for synspunktet citerer han Bertel Haarder fra et interview, kort efter at han tiltrådte som undervisningsminister i anden omgang: »Vi grundtvigianere har altid set det nationale som ikke bare vejen til, men som den eneste vej til det universelle. Der findes ikke en abstrakt menneskehed. Al menneskelighed har en national udformning« (Berlingske Tidende, 20. februar 2005).

»Det synspunkt er årsagen til, at vi nu får en kanon over historiske begivenheder, der er ekstremt national. Derfor mener jeg, at man med god grund kan sige, at dette her ikke er et fagligt projekt, men i første række et forsøg på at genoplive det nationale erindringsfællesskab, der blandt andet kan bruges til kulturelt at assimilere indvandrere«, mener Bernard Eric Jensen.

Elevdemokratiet afskaffes

»Skolen skal da ikke være demokratisk. Det er os, der bestemmer, hvad børnene skal lære, for vi er klogere end dem, men skolen skal forberede dem til et samfund med frihed og folkestyre«, sagde Bertel Haarder i et interview i Folkeskolen nummer 27/2005. Bernard Eric Jensen mener, at hvis man i dag underviser ud fra den holdning, bliver det for døve øren.

»Hvis undervisning i for eksempel historie skal danne erindringsspor, så skal børn og unge opleve, at det, de beskæftiger sig med, er perspektiverende, nyttigt og interessant. Hvis det ikke opleves således, bliver det noget pligtstof, som man muligvis kan til eksamen og muligvis ikke. Men sjældent 14 dage senere«.

Kan eleverne magte en diskussion af undervisningen på et seriøst grundlag? Bliver den ikke let præget af modeemner som da Vinci-mysteriet, korsridderne og den slags?

»Børn og unge i dag er videbegærlige. Men de vil gerne vide, hvorfor netop det valgte emne er værd at vide noget om. I vores samfund er der en overflod af viden og information. Til undervisningen er det nødvendigt at selektere noget, der er interessant og væsentligt for eleverne. Desuden må man huske på, at skolen ikke har monopol på historieformidling. Der er stor interesse for historie i befolkningen, også blandt børnene. Det må man tage højde for i planlægningen af undervisningen«.

Evaluering mangler

Bernard Eric Jensen beklager, at der for folkeskolens vedkommende aldrig er foretaget en systematisk erfaringsopsamling omkring den historieundervisning, der bliver lagt op til i det faghæfte, der i 1995 erstattede »Historie 84«, og som i høj grad inddrager elevernes synspunkter om, hvilke emner og aktiviteter de finder interessante. Danmarks Evalueringsinstitut har til gengæld evalueret historieundervisningen i gymnasiet, der bygger på de samme principper, og her var udmeldingen fra gymnasieeleverne helt klar: Denne historieundervisning holder vi af, den kan vi lide, den perspektiverer, og vi kan bruge den til noget. Hans indtryk på baggrund af mange diskussioner med folkeskolens historielærere er, at folkeskoleeleverne deler denne holdning.

Det er til gengæld dokumenteret, at eleverne ikke bryder sig om den undervisningsform, Bertel Haarder fik indført med »Historie 84«. En international undersøgelse med 30.000 adspurgte elever, Youth and History fra 1997 - i Danmark blev talmaterialet behandlet og kommenteret af Vagn Oluf Nielsen i bogen »Ungdom og historie i Danmark« (1998) - viser, at historiefaget var i krise overalt i Europa - mindst dog i de østeuropæiske lande, hvor historieundervisningen indgik i opbygningen af en ny national identitet. Bernard Eric Jensen er ikke i tvivl om årsagen:

»Grundpillen i fagets krise var, at historieundervisningen lægger op til pensumindlæring. Den reproduktive form for undervisning, hvor man skal kende årstal, ting og personer. Det er noget, som børn og unge i dag har meget svært ved at tænde på«, siger han. »Det blev netop søgt ændret med 'Historie 95'«.

Tilgængelig viden skrottet

Bernard Eric Jensen undrer sig over, hvorfor Undervisningsministeriet ser bort fra al den forskning, der viser, at Bertel Haarders opfattelse af historieundervisning ikke fører til et godt resultat. Det er ikke mindst underligt i lyset af, at ministeriet i mange andre sammenhænge ønsker undervisning, der er baseret på evidens, det vil sige, at det er undersøgt, om undervisningsformen faktisk virker. Det eneste eksempel på en undersøgelse af fagets tilstand, som Historieudvalget har valgt at støtte sig til, er et speciale, som en studerende ved Syddansk Universitet er ved at skrive. Specialet var ikke indleveret og bedømt endnu, da udvalget udsendte sin rapport i juni.

»Al anden tilgængelig viden har man skrottet. Det vil jeg kalde en tendentiøs omgang med foreliggende forskning«, siger han.

»Kritikerne burde læse rapporten først. Heraf fremgår det, at vi har udvalgt nogle meget konkrete kernepunkter, som kan bruges til at perspektivere ud fra. [...] Nu skal vi arbejde på at sikre en bedre kvalitet, og det har været hensigten med vores arbejde« Jens Aage Poulsen, lektor ved CVU Jelling og medlem af Historieudvalget | Information 3. juli»At nogen opfatter historie-kanonen som endnu en brik i regeringens borgerligt ideologisk prægede kulturkamp, er [...] det rene vrøvl. Historiekanonen er blot et af flere tiltag, der skal styrke historiefagets faglighed i folkeskolen. Hverken mere eller mindre« Keld Grinder-Hansen, leder af Dansk Skolemuseum | Berlingske Tidende 1. juli»Det er en historiekanon for dem, som drømmer sig tilbage til 1800-tallets smukke præstegårdshaver, men som næppe hjælper til at forstå verden af i dag« Forskningschef Steffen Heiberg | i Politiken 17. juli