Det er ikke nødvendigvis en gave at være højt begavet. Mange af eleverne mistrives, fordi de ikke får tilstrækkelige faglige udfordringer i skolen. Resultatet er, at børnene bliver ballademagere eller indadvendte, og begge dele er synd, skam og spild af resurser, mener psykolog Ole Kyed fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lyngby-Taarbæk.

For det kan lade sig gøre at tage hånd om særligt begavede elever - også inden for rammerne i den almindelige folkeskole, mener Ole Kyed. Han har i årevis beskæftiget sig med særligt begavede børn og kender de udfordringer, lærerne står over for. Derfor har han skrevet bogen 'Undervisning af elever med særlige forudsætninger', der er den første danske bog om højt begavede elever, der er direkte målrettet lærere.

Bogen er en erfaringsopsamling med bidrag fra såvel lærere, forældre, elever som forskere, der alle har erfaringer og viden omkring denne børnegruppe. 'Hidtil har man taget for givet, at børn, der kan læse og skrive, inden de begynder i skolen, nok skal klare sig. Men bogens budskab er, at de har lige så meget krav på opmærksomhed som alle andre børn. De skal ses og høres som de børn, de er, og så skal de støttes, så de kan få en god faglig uddannelse. De skal simpelthen tages alvorligt. Men vi skal passe på, at vi ikke kun tænker fagligt. Vi skal tænke i brede, menneskelige termer', understreger Ole Kyed.

Der er plads til de kloge

Ole Kyed er ikke fortaler for eliteskoler.

'Jeg tror ikke på revolution, men på evolution. På en gradvis udvikling af folkeskolen. Lærere skal ikke tvinges, men grænserne skal trækkes for at pirre deres nysgerrighed. Det er bedre at gå den anden vej og arbejde med det enkelte barn inden for det skolesystem, vi har. Skolen skal ændre sig, så den også kan rumme de kvikke elever. Det bør ikke være sådan, at de føler sig unødigt anderledes. Alle børn har ret til at få udfordringer i skolen', siger Ole Kyed.

Det er ikke kun eleverne, men også lærerne selv, der kan profitere af en øget opmærksomhed på kloge børn, mener han.

'Når kvikke børn understøttes fagligt, følelsesmæssigt og socialt, udvikler de sig. Og det gavner klassen meget mere at have et produktivt og glad barn end en understimuleret elev'.

Ole Kyed understreger, at det ikke kræver særlige forudsætninger hos de lærere, der har højt begavede elever i klassen.

'Det kan sagtens lade sig gøre at rumme de elever. Også selv om læreren ikke har specielle forudsætninger for det.

Det kræver, at læreren er god til at støtte barnet, finde og stimulere de positive sider. Og vil gøre en indsats for at finde andre personer, der ved mere om emnet. Men det betyder, at lærere skal flytte sig og turde undervise på en anden måde. Derfor er det godt, hvis lærerne står sammen og supplerer hinanden på tværs af fag og årgange. Netværk er en god ide', siger Ole Kyed.

Samtidig kræver det, at lærerne er opmærksomme på de kloge børn, så de kan udpege dem.

'Vi lægger op til, at lærerne reflekterer over de elever, de har. At de tænker over, om de har højt begavede elever i klassen, og at de ikke mindst snakker sammen. Der er brug for diskussioner på lærerværelset'.

avnes

Hidtil har man taget for givet, at børn, der kan læse og skrive, inden de begynder i skolen, nok skal klare sig. Men bogens budskab er, at de har lige så meget krav på opmærksomhed som alle andre børn. De skal ses og høres som de børn, de er, og så skal de støttes, så de kan få en god faglig uddannelse. De skal tages alvorligt.Vi lægger op til, at lærerne reflekterer over de elever, de har. At de tænker over, om de har højt begavede elever i klassen, og at de ikke mindst snakker sammen. Der er brug for diskussioner på lærerværelset.