Styring af den offentlige sektor er til debat, rengøringskoncernen ISS er ved at overtage driften af flere daginstitutioner, og det er ikke nogen selvfølge, at fremtidens ledere rekrutteres blandt fagfolk. Tværtimod er der en tendens til at se ledelse som en profession, der generelt kvalificerer til ledelse i mange forskellige organisationer og virksomheder. Den seneste tids debat om fremtidens skoleledelse bekræfter tendensen. 'Væk med de uduelige skoleledere', 'cand.scient. pol.erne blander sig langsomt, men sikkert med kommunale HK'ere og giver sektoren et fagligt løft', skrev Børsens Nyhedsmagasin den 7. maj. Og i en udtalelse om det nyeste udspil fra Kommunernes Landsforening om skoleledelse siger en direktør i ISS, at firmaet ikke har pædagogisk kompetence i forhold til ledelse af skoler, men at man alligevel ikke ser noget problem i at overtage ledelsen!

Opfattelsen bygger på forståelsen af ledelse som en selvstændig profession. Ledelse opfattes som en separat og distinkt funktion, der ikke knyttes til et bestemt fag, en bestemt fagkultur eller institutionstype. Synspunktet aktualiseres blandt andet af den moderniseringstænkning, der under navnet New Public Management, NPM, primært støttes af økonomer i forhold til ændring af styrings-, ledelses- og organisationstænkningen i den offentlige sektor. NPM er et udtryk for et skifte fra værdistyring med vægt på de personlige og menneskelige faktorers betydning for processen og resultaterne til en mere detailpræget målstyring med vægt på synlige output, effektivitet og produktivitet, som kan måles med kvantitative indikatorer. Opfattelsen er, at mennesket alene motiveres af personlige og økonomiske incitamenter, og derfor er det ikke personlige relationer, men kontrakter, der er styreredskabet.

Opfattelsen af, at kun lærere er kvalificerede til skoleledelse, læner sig op ad den forståelse, at faglige kvalifikationer er en forudsætning for at varetage ledende stillinger. Ledelsens fagspecifikke kvalifikationer fremhæves som vigtige i forhold til en organisations muligheder for at løse sin opgave og forestå sin egen udvikling. Ved faglig ledelse forstås at lede med fagligt ansvar for en opgave eller funktion. Ledelse ses både som et relationsforhold og en proces, hvor de, der leder, og de, der bliver ledet, deltager. De norske skoleforskere Fuglestad og Liljefjord siger: Det er samhandlingen mellem aktørerne i organisationen, som står i fokus. Det er kulturen, de samhandler i, og dialogen mellem dem, der kvalificerer grundlaget for at handle i forhold til hverdagens mange opgaver og dilemmaer. De mener, at det er den slags ledelse, som skolen har brug for for at initiere refleksions- og læreprocesser i organisationen.

Det er svært at være fagligt duelig i forhold til skolens mangeartede, komplekse, pædagogiske, økonomiske og administrative ledelsesopgaver, og svaret - på hvem der skal lede folkeskolen - afhænger derfor i høj grad af, hvad man opfatter som kernen i ledelsesopgaven. Er kernen primært de pædagogisk-faglige - eller mere generelle managementagtige kompetencer?

Hvis kernen er at lede det daglige pædagogiske arbejde, personalets kompetenceudvikling og skolens udviklingsproces - i samspil med forældre og folkevalgte politikere - er det at være uddannet lærer og at have udviklet en bred praksiserfaring i skolearbejdet et godt grundlag for skoleledelse. Læreruddannelse og skoleerfaring er et godt grundlag for at udvikle ledelsestænkning og handlekompetence i forhold til opgaverne. Dermed siger jeg ikke, at andre former for faglighed ikke med fordel kan indgå i skolens ledelsesteam. Men det er vigtigt, at fagfolk ledes af fagfolk - at en biskop er teolog, at hærchefen har militær uddannelse, og at bankdirektøren er økonom. Det er betænkeligt at gøre ledelse til en separat og skarpt afgrænset funktion, der ikke knyttes til et bestemt fag, en bestemt fagkultur eller institutionstype. Det faglige grundlag er en væsentlig forudsætning for, at lederen kan gå ind i et offensivt spil med medarbejdere, forældre og folkevalgte politikere om dagsordenen for skolens arbejde.

Se kildeangivelser og læs en uddybende tekst på http://www.folkeskolen.dk