Chefen får kontant afregning

På tre skoler i Lyngby-Taarbæk får lærerne lov til at lange verbalt ud efter skolelederen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kritik af skolelederen kommer på mange skoler til udtryk i lavmælt brok og hvisken-tisken i krogene på lærerværelset. Sådan er det ikke på tre skoler i Lyngby-Taarbæk. Her er kritikken sat i system og har fået et navn: lederevaluering.

'Når der er krav om, at hele folkeskolen skal evalueres, bør vi ledere gå foran og lade andre vurdere vores indsats. Men lederevaluering angår ikke kun os ledere. Den handler også om lærerne', siger skoleleder Vibeke Bachmann fra Taarbæk Skole.

'Vi er nødt til at gøre det legalt, at vi siger noget til hinanden, for så kan vi fange mange problemer i opløbet', siger hun.

På opfordring fra Danmarks Lærerforening har ledere og medarbejdere på tre skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune været med til at udvikle et materiale om, hvordan man kan gribe lederevaluering an i folkeskolen. Det er der kommet fire modeller ud af (se tekstboks).

I to af dem skyder medarbejderne groft sagt løs på lederen, så hun lettere kan danne sig et billede af, hvor godt hun leder. Men evalueringen foregår i en positiv ånd, så hun ikke udelukkende opfatter medarbejdernes feedback som negativ kritik, men som en hjælp til at rette op på de ting, der ikke fungerer.

'Selvfølgelig risikerer jeg at få en spand koldt vand i hovedet, men den risiko løber jeg gerne', siger Vibeke Bachmann.

Det fik hun nu ikke, da de gik i gang på Taarbæk Skole. Men lederevalueringen afslørede, at der var gniderier mellem lærere og pædagoger i indskolingen.

'De var ikke negative over for mig, men som leder er det min opgave at bruge de direkte meldinger til at finde ud af, hvordan vi kan løse dem i fællesskab', siger Vibeke Bachmann, der ved, hvem der har peget på problemet. Det skyldes, at medarbejderne ikke kan optræde anonymt.

'Hvis vi bare kunne sige øv-bøv til skolelederen, ville det være svært for hende at gøre noget ved problemerne, og så ville kritikken lægge sig som en tåge hen over skolen', siger Susanne Emmery, tillidsrepræsentanten for lærerne på Taarbæk Skole.

Det kan få nogle lærere til at holde igen med kritikken, når de skal lægge navn til, erkender hun, men når først de har vænnet sig til at arbejde med lederevaluering, bliver det lettere at fremføre kritik.

'Jeg vil have svært ved at tage mine kolleger alvorligt, hvis jeg ved, at de brokker sig i krogene, og de så alligevel siger, at det går åh så godt, når de sidder over for Vibeke', siger hun.

På en stor skole kan det være svært for skolelederen at have føling med alt, hvad der rører sig, men Taarbæk Skole tæller blot 12 lærere, to børnehaveklasseledere og to ledere. Alligevel mener Vibeke Bachmann ikke, der er nogen vej uden om lederevaluering.

'Vi er så få, at vi nærmest fungerer som én stor familie. Men hvis ikke vi kan tale sammen i familien, ender det i en skilsmisse, så selv om vi er en lille skole, er vi nødt til at skabe strukturerede måder at tale sammen på. Lederevaluering er én af dem', siger Vibeke Bachmann.

Det er Susanne Emmery godt tilfreds med. Blot minder hun om, at man skal huske at sætte tid af til at løse de problemer, medarbejderne afdækker.

'Det konkrete eksempel med det knirkende samarbejde mellem lærere og pædagoger har vi ikke tid til at se på nu. Det ville være rart, hvis vi havde haft mulighed for at tage fat på det, mens vi havde resultatet af lederevalueringen i frisk erindring', siger Susanne Emmery.

Vibeke Bachmann er ikke enig.

'Jeg vil gerne have tid til at finde ud af, hvem jeg skal søge råd hos, så vi kan gribe det an på den mest hensigtsmæssige måde', siger hun.

Fordele for lærerne

Lederevaluering giver ikke kun lederen et bedre overblik. Det får medarbejderne også, alene i kraft af at de er nødt til at sætte sig ind i lederens jobbeskrivelse for at kunne evaluere hende.

'Lærere tænker almindeligvis ikke over, hvorfor deres skoleleder har så travlt. Det har vi fået en større forståelse for nu', siger Uffe Løbner-Olesen, der er tillidsrepræsentant på Lindegårdsskolen.

Skoleleder Mogens Blom fra Trongårdsskolen peger på en anden fordel for lærerne.

'Alle team på min skole mødtes i to-tre timer for at snakke om, hvad de skulle sige til mig. Det var tydeligt, at de også havde fået nogle diskussioner om deres eget samarbejde', siger han.

Lederevalueringen gør heller ikke kun gavn indadtil. På de tre skoler i Lyngby-Taarbæk mundede den ud i en sammenskrivning, som skoledirektøren fik lov at tage udgangspunkt i, da han havde de tre skoleledere til medarbejdersamtale.

'Der er ingen tvivl om, at min medarbejdersamtale var langt bedre end tidligere, fordi vi havde en konkret skrivelse at tale ud fra. Men det kræver, at man arbejder ud fra en etisk balance. Ligesom lærerne skal have tillid til, at vi ikke bruger deres kritik af os til at forfølge dem med, skal vi have tillid til, at forvaltningen ikke udelukkende hænger sig i det negative og bruger det som en anledning til at fyre os', siger Vibeke Bachmann.

'Inspirationsmateriale til Lederevaluering' udkommer i serien 'Kvalitet i Dialog' og sendes i løbet af august til alle medlemmer af fraktion 3 i Danmarks Lærerforening.-Henrik Stanek er freelancejournalist