Skolebestyrelsesformand Mohamad Al-Abd på Nord-Vest Privatskole i København vil ikke sige et ondt ord om forældrene. Det er trods alt dem, skolen lever af, og skolen er hans hjertebarn. Men nogle af dem ved simpelt hen ikke, hvad der kræves af dem som forældre i skolen. De skal først til at lære det.

Det vil Mohamad Al-Abd hjælpe dem med.

»De aner ikke, hvordan en dansk skole fungerer«, siger han.

For ham og skolens lærere hænger det fint sammen, at skolen på én gang er muslimsk og moderne dansk.

Men ikke nødvendigvis for forældrene. Deres skoleerfaring stammer fra autoritære skoler med terperier og korporlig afstraffelse.

Specielt religion er et spændingsfelt på skolen.

»Nogle forældre blander religion og tradition sammen. De fleste er fornuftige, men der findes også enkelte, der lever i en anden tidsalder«, siger skolebestyrelsens formand.

Spændingen betyder på den ene side, at lærerne tager behørigt hensyn til et tabu som nøgenhed. Men det er ikke et stort problem, mener Kenneth Sund, der underviser i musik, dansk, billedkunst og historie.

»Selvfølgelig er der særlige hensyn at tage på en holdningspræget friskole, men jeg har undervist voksne indvandrere i otte år, og det behøver ikke at være en begrænsning«, siger han.

På den anden side var netop begrænsningen et problem for Henriette Hesselmann, der var med til at oprette skolen i 2004. For eksempel, da hendes 6. klasse fik inddraget Gyldendals »Den levende verden« - »... fordi mor syntes, den var ulækker«, som en af pigerne siden forklarede. Hun oplevede også klager over en amerikansk film, hun viste.

»Det værste er, at man ender med at udøve selvcensur«, siger hun.

Da Henriette Hesselmann fik afslag på at invitere en præst i en time - samtidig med at børnene terpede koranvers i arabisktimerne - fik hun nok og sagde op til fordel for et job på Islev Skole i Rødovre.

Sidste efterår skrev hun en klage over skolen til Bertel Haarder. Det fik senere Skolestyrelsen til at bede om en redegørelse.

Skolebestyrelsesformand Mohamad Al-Abd forstår baggrunden for hendes utilfredshed.

Netop sidste skoleår var en prøvelse for skolen, der på grund af sin egen succes var vokset fra 60 til over 300 elever - og med tilsvarende mange nyansatte lærere. Resultatet var mere eller mindre kaos i undervisningen.

Fædre som hjælpelærere

Mange forældre klagede over uro på skolen. De forventede, at børnene kunne styres med mere fasthed. Det førte til konflikter, da en lille gruppe fædre meldte sig som hjælpelærere for at skabe ro.

Det begyndte som et forsøg, men fædrene forstod ikke grænsen for deres rolle. For eksempel lukkede de dørene op til klasserne, hvis de ikke mente, læreren havde styr på undervisningen.

Lærerne sagde fra, da de begyndte at stoppe film eller musik, som de fandt anstødelig.

»Det er lærerne, der skal have det sidste ord, og vi stoppede gradvist med forsøget«, fortæller Mohamad Al-Abd.

En del forældre klagede over undervisningens indhold. Nogle over, at eleverne skulle lære musik, som var forbudt ifølge deres læsning af koranen. De blev afvist, hvilket betød, at enkelte tog deres børn ud af skolen.

Andre klagede over, at nye lærere gav alt for mange lektier for i arabisktimerne i form af koranvers, der som salmevers skulle læres udenad. De fik medhold, og koran-terperiet er i dag taget af skemaet.

»I dag har vi det meget bedre end sidste forår«, siger Mohamad Al-Abd.

De mest umulige elever har enten lært at gå i skole eller er smidt ud. Tilsvarende er de mest umulige forældre rejst. Og Gyldendals »Den levende verden« er i dag i cirkulation igen i 6. klasse - men med gule post-it-sedler over de mest anstødelige tegninger.

Lars Møller