Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne lytter koncentreret til Sofie og Mikkel, som refererer en historie fra H.C. Andersens barndom. En dreng kaster et blik tværs gennem lokalet til undervisningsminister Bertel Haarder, som har taget plads ved et bord med fem piger.
Kammeraterne i 3.a nikker ja til, at Sofie og Mikkel kan referere historien ud fra nøgleord.
»Talte de også højt og tydeligt?« spørger dansklærer Karin Kroer Andersen.
En pige svarer ja.
»Så ved I, hvad I kan skrive i jeres evaluering«, siger Karin Kroer til de to hovedpersoner.
Hun skriver nøgleordene op på tavlen og sætter klassen til at skrive referat af historien. Imens studerer Bertel Haarder de evalueringsskemaer for arbejdet med H.C. Andersen, som Karin Kroer har hængt op. De gør indtryk på ministeren.
»Eleverne lærer at forholde sig til, om de når målet for undervisningen. Det tager tid at skabe en kultur med selvevaluering, men her sker det systematisk, og alle elever er med på den«, lyder det begejstret fra Bertel Haarder.
Han har nedsat et udvalg, der skal se på regelforenkling i folkeskolen, og besøger Søhusskolen i Odense for at tale med lærere om, hvad det er for administrative krav, der trykker dem.
»Vi er på jagt efter eksempler på, at I synes, I spilder tiden på grund af centralistiske krav«, indleder Bertel Haarder frokostmødet.
»Vi synes ikke, at vi spilder tiden, men vi har problemer med at få tiden til at slå til«, korrigerer lærer Svend Christensen.
Karin Kroer sporer straks samtalen ind på de udskældte elevplaner.
»Vi kan sagtens udarbejde elevplaner for 15-16 elever i dansk, men det er umuligt at nå i samtlige fag«, siger Karin Kroer og foreslår, at der kun skal skrives elevplaner i de store kernefag.
Selv om Bertel Haarder er kommet for at lytte, giver han lærerne modspil. »Så får en elev, der mødes af kritik, ikke at vide, at han er brandgod i billedkunst«, indvender han.
Det kan man løse ved, at lærerteamet skriver det ind, som eleverne er gode til uden for kernefagene, mener Karin Kroer.
»Så man skulle altså ikke give elevplanen fri, før billedkunstlæreren har set den«, konstaterer ministeren.
Det kniber med tiden
Kim Lynbech og Nicolai Thomsen tager sig af samfundsfag, geografi og historie i de ældste klasser. Tilsammen skal de skrive 600 elevplaner, som alle skal være fremadrettede.
»Hvis vi skal tage vores arbejde og os selv alvorligt, er vi nødt til at aflevere ordentlige elevplaner til forældrene«, siger Nicolai Thomsen
En arbejdsgruppe på Søhusskolen har fundet frem til, at den bedste elevplan for matematik i 2. klasse fylder fire maskinskrevne sider. Det samme er tilfældet i dansk og andre fag, hvis lærerne skal omkring alle delmål.
Skoleleder Erling Pedersen forbyder sine lærere at sende 12 sider hjem til forældrene. Men han efterlyser en rammebekendtgørelse, så skolen i højere grad selv kan foretage nogle valg.
Bertel Haarder:
»Der er ingen tvivl om, at man kan gøre elevplanerne omfattende, men det er op til ledelsen og lærerne at aftale, hvad de skal indeholde. Det kan godt være, at vi ikke skal have den detaljeringsgrad, vi har i dag. Måske skal der være fag, hvor man nogle år næsten går på vågeblus. Måske kan nogle fag indgå i andre fag. Der skal ikke nødvendigvis være papir på alt«.
Lovgivningen er mere rummelig, end man skulle tro ud fra debatten, mener Bertel Haarder og henviser til det demokratispil, han spillede med elever fra skolens to 9.-klasser inden mødet.
»Jeg vil umiddelbart sige, at alle i min gruppe har nået målene for samfundsfag. Så hvis man kan lave det mere enkelt, får de en attest på, at de kan, hvad de skal«, siger han.
»Men eleverne skal jo have et nyt mål«, protesterer Nicolai Thomsen. »De skal vide, hvor de er gode, men også hvordan de bliver bedre«.
Umuligt at nå målene i små fag
Karin Kroer drejer debatten ind på trinmål.
»De små fag har enormt mange trinmål, og det føler vi som snærende, for vi skal godt nok være dygtige for at nå dem«, siger hun.
Målene er snævret ind, fordi de var for generelle, forklarer Bertel Haarder. Men også fordi mange lærere ikke har linjefag i de fag, de underviser i.
»Vi er så endt med at give jer en spændetrøje på«, siger ministeren.
Karin Kroer vender tilbage til elevplanerne, for det undrer lærerne på Søhusskolen, at de skal handle om elevernes faglige udvikling og kan handle om deres sociale udvikling.
»Begge dele bør være et krav«, siger Karin Kroer.
»Så bliver elevplanerne jo endnu længere«, afbryder Bertel Haarder.
»Ja, men det har en signalværdi at sidestille de to områder. Det vægter vi meget hos os«, siger hun.
»Vi har fagligt svage elever, som oplever elevplanerne som benspænd, hvis ikke der står noget om deres sociale kompetencer«, supplerer Jette Meier.
»Intet i loven forhindrer jer i at beskrive elevernes udvikling. I behøver ikke give dem et gok i nødden«, siger Bertel Haarder.
»Er det os, der tolker loven om elevplaner forkert?« spørger Kim Lynbech.
»Loven er fleksibel, men bekendtgørelsen er til debat, og jeg må nok erkende, at kravene er for stramme«, svarer ministeren.
Det siger bekendtgørelsen:
Elevplanen skal indeholde oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag.