5.a havde brug for at få fokus på det positive. Der var mange problemer, og lærerne syntes, de havde prøvet alt. Mange elever havde det skidt med hinanden. Samtidig var der en dreng, som lærerne gerne ville have, at eleverne fik hjælp til at rumme og takle.

Derfor sendte Sindal Skole bud efter psykolog Jan Soelberg fra PPR i Hjørring. Han har udviklet et program om klasseregler og ugentlig evaluering.

»Som voksne er vi gode til at sige, hvad vi ikke vil have, at børnene gør. Men det er bedre at fortælle, hvad vi gerne vil have«, siger Ulla Poulsen, der er lærer i klassen, der nu er blevet til 6.b.

Hun fortæller, at hun aldrig tidligere har været med til at tale så åbent og til at sætte navn på de elever, der har særlige problemer. Men det virker, og børnene ved jo godt, hvem der har det svært.

»Tidligere havde eleverne en fornemmelse af, at én elev måtte alt. Men nu kan de se, at vi alle - inklusive den pågældende elev - arbejder for at få en god klasse«.

Lærerne fortæller, at eleven i øvrigt er blevet gladere.

Det handler ikke om at finde en syndebuk, men om at være ærlige om de problemer, som man er en del af, som lærerne formulerer det.

»Vi opstiller nogle læringsmål«, siger psykolog Jan Soelberg.

»Vi siger dermed, at vi tror på, at eleverne kan, og at vi vil hjælpe dem og støtte dem i at lære det«.

»Ingen bryder sig om at få at vide, hvad man ikke kan, og hvor man fejler, men det er fint at tale om, hvad man kan blive bedre til. Og alle har noget, de skal lære«.

Bruger mindre tid på konflikter

Netop det at alle skal lære noget - også de klassekammerater, som andre måske ser op til - betyder noget, fortæller lærerne.

»Man kan tale om, at nogle måske har mere brug for at øve sig, før de kan sige 'undskyld'. Det betyder meget. Men vi oplever også, at nogle af de stille elever er kommet mere på banen«, siger Anja Nørgaard, lærer i 2.a.

Nu oplever lærerne elever, der gerne vil have lov til at gå ind i en anden klasse og sige undskyld til en elev.

Det handler om at øve sig. Det er læring, og der er læringsmål. Eleverne lærer at formulere sig, og de lærer demokrati. Desuden giver de præcis ros og modtager det samme.

I 6.a bruger de nu langt mindre tid på konflikter end tidligere.

Lærerne fremhæver, at det betyder meget, at eleverne selv har formuleret reglerne, og at de er synlige i klassen. For nogle har det også været godt at tegne reglerne, så husker de dem bedre.

Lærerne har været på et tretimerskursus hos Jan Soelberg. Han fungerer som konsulent og kan kontaktes, hvis der er brug for det.

»Det er dejligt, at lærerne videreudvikler programmet. Som i 2. klasse, hvor de har udvidet med at tale om de enkelte elevers fokuspunkter hver uge. Det vil jeg tage med i mit program«, siger Jan Soelberg.

Når flere skal inkluderes

Skoleleder Morten Nielsen fortæller, at alle klasser skulle have deltaget i projektet, men på grund af besparelser blev det kun nogle af klasserne.

Egentlig begyndte arbejdet med, at forvaltningen udarbejdede en trivselsundersøgelse. Den viste, at urolige elever fyldte meget på skolen.

»Vi skal være bedre til at fortælle forældrene, hvilke forventninger vi har til dem og eleverne, men vi må også se indad, og arbejdet med klassetrivsel giver en struktur. Lærerne har jo altid arbejdet med trivslen, men dette giver dem en ramme«, siger Morten Nielsen.

Han fremhæver, at man altid har haft brug for adfærdsregler i skolen, men at man oplever et stort pres i dag, og at AKT-problemer fylder meget.

Psykolog Jan Soelberg siger, at tidligere var de fleste indstillinger til PPR om læsevanskeligheder, men nu er det AKT-problemer.

»Vi er også under økonomisk pres og skal inkludere flere i skolen. Men man skal have værktøjer og kunne gøre det ordentligt. Så længe børnene trives, er det godt at inkludere, men vi skal ikke være blåøjede og tro, at alle kan rummes i folkeskolen«, mener Morten Nielsen.

»Lige nu går en elev enten i normalklasse til 50.000 kroner om året eller i specialklasse til én million kroner, men dette kan være en mellemmodel. At man får ekstra støtte til gavn for alle. Og hvis en elev som Poul kan være et år eller to mere i normalklassen, så er vi nået langt. Det betyder meget både for ham og for de andre i klassen«.

hl@dlf.org

Se Jan Soelbergs udviklingsprogram på www.jan-soelberg.dk