Praksisfaglighed

Fire nye kommuner giver elever mulighed for at tage valgfag på erhvervsskoler

Hjørring, Slagelse, Brønderslev og Frederikshavn er blevet godkendt til at deltage i et forsøg med at lave en udskolingslinje eud 8/9, som sigter mod en overgang til erhvervsuddannelserne. 

Det giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at få undervisning i en række praktiske valgfag på en erhvervsskole, mens de fortsæt modtager undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi på deres folkeskole. 

Forsøget har eksisteret siden 2020, og i alt 13 kommuner er nu godkendt til at deltage i forsøget. 

Som en del af den nye skoleaftale får elever i hele landet fra næste skoleår mulighed for en mere praktisk udskoling gennem juniormesterlærerordningen, hvor de 1-2 dage om ugen kan være på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole.

uvm.dk: Fire kommuner giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at prøve kræfter med praktiske fag

De 13 kommuner

  • Hjørring
  • Slagelse
  • Brønderslev
  • Frederikshavn 
  • Tønder
  • Vesthimmerland
  • Odsherred
  • Aalborg
  • Ringsted
  • Thisted
  • Ringkøbing-Skjern
  • Faxe
  • Haderslev