A er mit navn for en lærer, hvis rigtige navn jeg aldrig har hørt.

Man hører ellers tit om A, når man taler med skoleledere - og kolleger for den sags skyld - så der må være kloner af A rundt om på flere lærerværelser.

A unddrager sig nemlig helt klart enhver form for teamarbejde, det være sig i klasseteamet, fagteamet eller alle de andre team. Grunden hertil er lidt mere uklar, for man har ikke talt med A om miseren. I mange tilfælde er der heller ikke overvejelser hos ledelsen om årsagen til A's ageren.

Naturligvis er problemet reelt. Med de udfordringer, vi står med som lærere, har vi brug for hinanden i teamet, ligesom teamet kvalificerer undervisningen.

A fylder tilsyneladende meget i mange skolelederes hoved. A bliver brugt som argument for, at man som skoleleder må lægge teamarbejdet i faste, strukturerede rammer. I nogle tilfælde med krav om dagsorden og referat med indbygget fremmødeprotokol, i andre tilfælde nøje planlagt med tidspunkt, indhold og deltagerkreds et helt skoleår frem. En bemærkelsesværdig metode, når alle gennem årene sådan set har været enige om vanskelighederne ved at planlægge et helt år i forvejen.

Det hele naturligvis med mødepligt, det er jo hele ideen.

Hvilken udvikling og kvalitetsundervisning kan man egentlig opnå ved at tvinge A og kollegerne til en hyppig, måske endda ugentlig, kollektiv pælesidning i forskellige team?

Får man på denne måde A til at se fornuften i teamarbejdet og til at bidrage?

En tanke sniger sig ind: Er det i virkeligheden langt flere end A, man tænker på? Næ, næppe, det ville være en bombe under hele team-tankegangen.

Der er en oplagt risiko for, at teamarbejdet lider skade, når det lægges ind i faste strukturer af ledelsen, i stedet for at teamet selv har råderum. Behovet for teamarbejde kan skifte gennem skoleåret, der kan være tykke og tynde perioder for de forskellige team, teamarbejdet skal give mening i forhold til opgavens indhold.

Hvis det at holde teammøder bliver et mål i sig selv, opstår der overhængende fare for mødelede.

A er angiveligt en hindring for at indgå den nye arbejdstidsaftale.

Hvordan kan man have tillid til, at teamet arbejder sammen om undervisningens mål, når man har en type som A? Hvad skal man stille op med A, hvis man mister det ledelsesinstrument, der ligger i struktur, form og faste rammer? Er det ikke at svigte resten af teamet, hvis A frit kan lægge sig hjem på sofaen uden at bidrage med noget som helst?

Sagen er bare, at tillid til lærerne er centralt i den nye arbejdstidsaftale. Tillid til, at når målene er kendt, fører læreren og teamet dem ud i livet. I den nye aftale går det ikke med detailstyrende ledelse, faste rammer og løbende kontrol.

Hvis man som leder har det sådan generelt, bliver det rigtig svært. Så skulle man nok snarest skrive til sin skolechef, at man ikke er parat til den nye aftale, inden den bliver indgået for hele kommunen.

Hvis man har det sådan i forhold til lærer A alene, hvad skulle så være begrundelsen for, at A skulle være afgørende for teamarbejdsformen på alle andres bekostning?

Hvis lærer A virkelig er en dårlig lærer, så betyder det mindre, hvilken arbejdstidsaftale der er gældende. Der skal andre ledelsesinitiativer til. Tydelig og direkte ledelse er ikke nødvendigvis hård ledelse. Man kunne jo begynde med en dialog med A med indbygget vejledning i klart sprog. Og så vise lærerkollegiet den tillid, der er nødvendig for at drive en moderne skole - med eller uden ny arbejdstidsaftale.

Niels Kjeldsen er næstformand i Ballerup Lærerkreds