Helsingør Kommune har levet op til lovens krav om undervisning af en ordblind elev, lyder det fra Østre Landsret. En nu 16-årig dreng og hans far sagsøgte kommunen for mangelfuld undervisning og for at volde drengen psykiske mén efter flere år i specialklasser.

»Man bliver præget psykisk af at blive sat i en specialklasse sammen med adfærdsvanskelige og retarderede børn. Og når man ikke føler, at man kommer nogen vegne, så mister man sin selvtillid«, forklarer drengens far Jan Wulff Møller.

Eleven har fra 3. klasse gået i forskellige typer specialklasser, frem til han kom i en læseklasse i 7. klasse. Jan Wulff Møller har gennem hele skoleforløbet forsøgt at få ordblindeundervisning til sønnen, men kommunen har fastholdt, at han har generelle indlæringsvanskeligheder og derfor hører hjemme i specialklasse. Han har afleveret test og undervisningsforslag til kommunen sammen med vurderinger fra Ordblindeinstituttet, en klinisk psykolog og læsecentre, der viste, at drengen er ordblind. Men ifølge Jan Wulff Møller blev intet af dette taget alvorligt.

»Er man ordblind, har man behov for en helt speciel undervisning. Den har kommunen ikke haft, og man har heller ikke villet sende min søn videre til den korrekte undervisning«, siger han.

Har sikret god undervisning

Helsingør Kommune fastholdt gennem hele retssagen, at eleven har generelle indlæringsvanskeligheder, og at de tilbud, han modtog, derfor har været de rigtige. To test foretaget i 2. og 3. klasse har vist tegn på dette. Psykologens vurdering lød dengang:

»Umiddelbart placerer han sig begavelsesmæssigt under normalområdet - dog skal scoringsresultatet ses i forhold til hans generthed, manglende lyst til at være i centrum og hans ringe selvtillid«.

Kommunen fortæller, at lærere, ledere og ansatte har gjort sig store bestræbelser for at sikre god undervisning. De peger på, at forældrenes problematiske forhold under en skilsmisse og faderens holdning til sønnens skolegang har været et problem.

Generelle indlæringsvanskeligheder

Østre Landsret anerkender på baggrund af en undersøgelse fra Ordblindeinstituttet, at eleven er ordblind. Men landsretten finder også, at han har generelle indlæringsvanskeligheder, og det er udslagsgivende for dommen.

Professor Carsten Elbro, læsekonsulent Kirsten Jacobsen og cand.psych. Laila Boye, som har været indkaldt som sagkyndige i sagen, siger umiddelbart ja til, at eleven har et intelligensmæssigt handicap, men opregner derefter en række årsager til, at testene skal læses med forsigtighed og kræver yderligere undersøgelser.

Laila Boye forklarer, at generthed og ringe selvtillid kan have stor betydning for udfaldet af en test. Carsten Elbro peger desuden på, at den store fremgang fra første til anden test tyder på skæve resultater.

Drengens far mener ikke, at sønnen har generelle indlæringsvanskeligheder, og som han siger: »Selv hvis han havde, hvorfor skulle det så betyde, at han ikke har krav på ordblindeundervisning?«

Og her får han støtte af Carsten Elbro.

»Det er praksis, at tegn på generelle indlæringsvanskeligheder går forud for ordblindhed, og så vil det være almindeligt at henvise til specialklasse. Men det er en praksis, der ikke har et godt fundament. Hvis elever har ordblindevanskeligheder, skal de derimod tilbydes ordblindeundervisning«.

Det er ifølge Carsten Elbro forkert at tro, at ordblindhed skal behandles anderledes hos elever, som også har generelle indlæringsvanskeligheder. Han og de to andre sagkyndige kan ikke vurdere, om de tilbud, eleven har fået, har været de rigtige, fordi skolerne ikke har dokumenteret, hvilken undervisning de har givet. Men de understreger, at det er svært at give ordblindeundervisning i en specialklasse med adfærdsvanskelige, fordi ordblindeundervisning først og fremmest kræver ro.