»2400 unhappiness skal blive til 2400 happiness«.

Sådan siger skoleleder på den sammenlagte Tagensbo Skole Jens Husum.

Danmarks Radio har fulgt skolen i 30 uger fra foråret sidste år til starten af i år. Problemer med ildspåsættelse, voldsomme pigeopgør, manglende respekt for lærerne og et splittet lærerværelse præger skolen i perioden.

»Vi valgte at være med i programmet, fordi vi måske kunne få ændret fokus og med et fotografisk øje få belyst noget, vi ikke selv kunne se«, siger skoleleder Jens Husum, da Folkeskolen møder ham, efter at programmet er blevet sendt.

»Vi er så meget mere, end udsendelsen fortæller. Vi har dejlige børn og gode lærere, der gerne vil yde en indsats. Og det ser man ikke foldet ud. Det føles lidt som at være med i et realityshow«.

Tagensbo Skole har kun eksisteret to et halvt år. Den er resultatet af en sammenlægning mellem Grundtvigskolen og Bispebjerg Skole, som var to af kvarterets hårdest belastede. Med fusionen fulgte en gæld på 3,5 millioner kroner. Siden har der været yderligere sparerunder og fyringer. De stærkeste forældre vælger at tage deres børn ud, og elevtallet er faldet markant. Sidste år blev sygefraværet blandt lærerne fordoblet til 30 procent. Men nu er stemningen ved at vende. Sygemeldingerne er faldet markant. På to år er der forsvundet 26 lærere, enten frivilligt eller fordi de er blevet forflyttet. I dag er der 50 lærere tilbage. I øjeblikket bliver der bygget omkring skolen, og til august næste år åbner nye bygninger med blandt andet dansesal og fitnessrum, der også skal komme lokalområdet til gavn.

»Alle ved, at når man gennemfører en fusion, så er der modstand. Men nu er vi på vej frem. Vi håber, at vi via den nye skole kan være med til at give hele Bispebjerg et løft«, siger Jens Husum.

Allerede nu er der flere, der søger børnehaveklassen.

»Indskolingen fungerer. Det er der, de nye kunder kommer«.

Presset hverdag

Foråret var særlig hård på Tagensbo Skole. Ledelse og lærere brugte ekstratid på en særligt udfordrende 9. klasse. Ledelsen fik også nys om, at en pigebande var på vej. En havde en kniv med. Jens Husum tilkaldte politiet. En civilbil og en mandskabsvogn cirklede om skolen. Ledelsen fik fat i pigerne, inden der skete noget. Situationen blev løst ved at tale den igennem med pigerne, selv om de ikke var elever på skolen.

»Det gælder om at skabe en sikker skole. Få tryghed i hverdagen for de børn og forældre, der kommer her. Vi har et rigtig godt samarbejde med SSP og AKT om det, der sker uden for skolen«, siger Jens Husum. Charlotte Abildgaard er administrativ leder på skolen. Hun mener, at når det gælder sikkerheden, er der sket en udvikling.

»Det tager noget tid, når man lægger skoler sammen. Men nu har vi fået samlet trådene og gennemført nogle procedurer. Det har været en lang proces, men vi har fået rigtig godt styr på det nu. Vi har også fået flere resursestærke forældre, så der er flere til at løfte opgaven«, siger Charlotte Abildgaard.

Christina Hagbo er lærer og sikkerhedsrepræsentant på skolen. Hun mener, at sidste skoleår var meget udfordrende.

»Der har virkelig været run på. Der har været trusler mod lærerne. Der er sket mere voldsomme ting, end vi har set i lang tid. Vi blev nødt til at aflyse karameldagen, fordi elevgruppen var utilregnelig. Vi turde ikke gennemføre det, hvis ikke politiet var adviseret og hurtigt kunne rykke ud«, siger hun og glæder sig over, at der er kommet mere ro på elevgruppen i år.

Svær sammenlægning

Christina Hagbo fortæller, at lærerne var meget imod, at skolerne blev slået sammen, fordi de ikke ønskede en mastodontskole. Men fordi mange forældre fravalgte skolen, er den ikke blevet så stor, som lærerne frygtede.

»Nu er den nærmest bare på størrelse med Grundtvigskolen«.

Lærerne blev usikre i sammenlægningen, fordi alt pludselig skulle gøres på nye måder, mener hun.

»Vi fik at vide, at der ikke længere var noget, der hed plejer. Men hvis vi ikke har plejer, så ved vi ikke, hvad vi skal forholde os til«, siger Christina Hagbo.

»Når man sætter to kulturer sammen, så tager det lang tid at få det til at smelte sammen«, siger Charlotte Abildgaard.

»Når man slår to skoler sammen, er det et opgør med, hvordan man har haft det. Noget af det, man havde, bliver man simpelthen nødt til at opgive«, siger Jens Husum.

Situationen gav anledning til yderligere uro blandt personalet, fordi det dalende antal elever betød, at man blev nødt til at forflytte lærere fra skolen.

»De prikkerunder har været hårde. Både for dem, det gik ud over, og for os andre«, siger Christina Hagbo.

En lang proces

Både lærerne og ledelsen er enige om, at man er kommet længere, end da Danmarks Radio filmede i foråret. De er også enige om, at det er mange forskellige initiativer, der tilsammen gør forskellen.

»Det er en lang proces. Vi har fået strikket nogle fornuftige team sammen. Vi har fokus på turbodansk. Vi er gået fra at være almindelige klasselærere til kontaktlærere og et fælles ansvar. Vi er begyndt at servere morgenmad klokken halv otte til de elever, der ikke har nået at spise hjemme«, siger Jens Husum.

Han nævner også, at skolen har fået langt mere selvstyrende lærerteam, og at man har modtaget integrationsstøtte.

Charlotte Abildgaard mener, at det har haft stor betydning, at alle elever nu begynder dagen med tyve minutters læsning.

»Det er tænkt som et læseløft, og det har giver en enorm ro«, siger hun.

Christina Hagbo er enig i, at der er sket forandringer, men der er stadig et stykke vej.

»Der er meget, der har forandret sig. Ledelsen kommer mere på lærerværelset. Er mere lydhør. Men vi er ikke kommet af med alle problemerne omkring vores børn, selv om der er noget, der er lettet«, siger Christina Hagbo.

Hun tror, presset bliver mindre, når skolens afdelingsopdeling bliver mere synlig.

»Men det går op og ned. Jeg er meget glad for at være på skolen, selv om jeg nogle gange kan blive træt af den grænseløse opførsel, nogle af eleverne har«, siger Christina Hagbo.

Sammenlægning kræver forberedelse

Jens Husum mener, at andre, der skal lægge skoler sammen, kan lære af processen omkring Grundtvigskolen og Bispebjerg Skole. Han blev selv hentet ind som skoleleder, fordi han tidligere har rettet op på skoler.

»Hvis man gennemfører en fusion, så skal man have rigtig meget tid. Man bør samle personalet på en weekend før sammenlægningen. Man skal gøre et grundigt forarbejde og afsætte midler til at betale folk for at gøre det. Det er simpelthen nødvendigt«, siger han og ærgrer sig lidt over, at det kun var muligt at samle de to skolers lærere en enkelt eftermiddag, før sammenlægningen blev en realitet. Desuden synes han, at der ikke bør følge en gæld med en sammenlægning af skoler, sådan som det var tilfældet på Tagensbo Skole.

Charlotte Abildgaard understreger, at det er vigtigt, at ledelsen giver sig tid til at lytte til personalet.

»Det er dem, der kører processen. Man er nødt til at tale med dem og udforme spilleregler med dem«.

»Vi er ikke nået til 2400 happiness endnu, men vi er på vej«, siger Jens Husum.

Mission Ledelse er en udsendelsesrække på DR2, hvor fem ledelsesrådgivere hjælper offentlige ledere med at udvikle arbejdspladser. Programmet om Tagensbo Skole blev sendt i sidste uge og kan genses på dr.dk

19. november udkommer bogen »Mission Ledelse« som på baggrund af eksemplerne i udsendelserne giver inspiration og værktøjer til ledere i det offentlige.

Eleverne på skolen har mange nationaliteter, og 80 procent kommer fra andre kulturer.

Nogle af eleverne er vokset op i flygtningelejre og har et anstrengt forhold til autoriteter. Skolen er sammenlagt af Grundtvigskolen og Bispebjerg Skole. Man er i gang med en stor ombygning og renovering til 120 millioner kroner. Efter planen skal ombygningen være klar næste skoleår, og al undervisning samles på én adresse i nye tidssvarende lokaler.