Presset kommer fra internationaliseringen, fra medierne, fra Stats- og Finansministeriet og fra brugerne, og med stigende styrke: Man vil have mere kvalitet i de danske folkeskoler. Det er en del af vilkårene, og Kommunernes Landsforening (KL), Danmarks Lærerforening (DLF) og Undervisningsministeriet har svaret igen med hver sit projekt: 'Kvalitetsudvikling i folkeskolen - et lokalt ansvar' (KL), 'Kvalitetsudvikling i dialog' (DLF) og 'Kvalitet der kan ses' (Undervisningsministeriet).

Sådan ridser formanden for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, det skolepolitiske landskab op lige nu. Det pres har medvirket til, at KL, DLF og Undervisningsministeriet er gået sammen i projekt 'Folkeskolen år 2000' om kvalitetsudvikling af otte såkaldte fokusområder inden for skolens virksomhed.

'Folkeskolen år 2000' går officielt i gang ude på skolerne efter sommerferien, 'men har allerede længe været med til at sætte dagsorden for debatten', siger Jørgen Stampe.

- 'Folkeskolen år 2000' kan beskrives som fællesmængden for de kvalitetsprojekter, som de tre parter hver for sig er i gang med, tilføjer han.

- Det er meget vigtigt, at vi holder fast i vores egne vinkler fra projekt 'Kvalitetsudvikling i dialog'. Det handler ud over fælles skoleudvikling om fælles professionsudvikling, om nødvendigt professionelt råderum, om psykisk arbejdsmiljø og om lønformer, der støtter- og ikke modvirker - kvalitetsudviklingen.

- Og jeg forudser, at det bliver os, der må holde mest fast i formuleringen om, at man ikke kan vælge at fremme de mere snævre faglige kvalifikationer på bekostning af de bredere personlige kompetencer, som erhvervslivet jo også efterspørger. De er, som der står i indledningen til fælleserklæringen, hinandens forudsætninger.

- Tilsvarende har KL med deres kvalitetsprojekt selvfølgelig også noget i ærmet, som de gerne vil have igennem.

- Vi kan derfor ikke, som nogen har foreslået, bare droppe vores eget kvalitetsprojekt og lade det være med 'F 2000'.

Politisk forståelse

Med kongresvedtagelsen af DLF's kvalitetsprojekt har foreningens ledelse på medlemmernes vegne tilkendegivet, at danske lærere er indstillet på at yde en tidssvarende professionel indsats.

- Men satsningen står og falder med, at skolens øvrige parter også er indstillet på at yde deres - ikke bare i ord, men også i handling. Og så er medlemmernes opslutning selvfølgelig altafgørende, fastslår Jørgen Stampe.

DLF-hovedstyrelsen har derfor - ud over afholdelse af en række dialogmøder, kurser og konferencer - udsendt pjecen 'Kvalitetsudvikling i dialog' til hvert enkelt medlem.

- Medlemmerne bliver nødt til at have en politisk forståelse for, hvad det er for en tid, vi lever i, og hvorfor alle kommer brasende med krav om kvalitetsudvikling.

- Indtil for fem år siden forsøgte vi at klare den med at sige, at bare man viste os lærere tillid, og vi foretog vores egen interne evaluering, så skulle vi nok klare det her.

- Siden har vi dristet os til at gå videre fra de gode erfaringer med kollegial supervision til at indse, at mere konkret dokumentation og ekstern evaluering ikke bare kan bidrage til at højne kvaliteten, men også bidrage til mere seriøse diskussioner om de svære kvalitetskriterier.

- Større åbenhed kan blive en styrke. Det er et af hovedbudskaberne i pjecen.

- Men som sagt gør ord og holdninger det ikke alene. Derfor har vi også udarbejdet en mere kontant skrivelse, som vi har sendt ud til tillidsrepræsentanterne og skolelederne.

- Her siger vi, at vel kan man ikke lave en færdig opskrift på, hvordan man laver skoleudvikling, men der er faktisk nogle faser, alle går igennem, når man laver skoleudvikling.

- Den er ment som en mere konkret værktøjsmæssig hjælp til skoleudviklingsprojekter, hvor pjecen er et forsøg på at diskutere den politiske begrundelse for, at vi kaster os ud i det her.

- Set i bakspejlet skulle vi nok have sendt begge dele direkte til alle medlemmerne.

1.750 skoler i gang

En vigtig del af Lærerforeningens kvalitetsprojekt er en stort anlagt registrering af de udviklingsprojekter, skolerne er i gang med.

- På den måde får vi akkumuleret meget af den erfaring, der allerede er ude på skolerne om kvalitetsudvikling, som så kan udveksles, siger Jørgen Stampe.

Og dermed får vi også muligheder for, at hovedforeningen - og ikke mindst kredsene - kan dokumentere, hvad skolerne er i gang med.

- Når foreningen på trods af de noget hårde tider står bag kvalitetsudviklingsprojekterne, så er det netop, fordi vi som de professionelle ønsker at sige højt, at vi godt vil tage vores del af ansvaret.

- Vi vil godt sætte som mål, at samtlige skolevæsener og samtlige 1.750 skoler inden år 2000 er i gang med skoleudviklingsprojekter med klare mål og handle- og evalueringsplaner. Og vi vil godt sætte mere gang i en fælles professionsudvikling.

- Men når vi kalder det kvalitetsudvikling i dialog, så må vi selvfølgelig også spørge de andre skoleholdere om - regeringen, KL og forældrene - hvad de vil bidrage med i de her kvalitetsprojekter.

Elitediskussion

Jørgen Stampe påpeger, at urealistisk økonomi, højere klassekvotienter og mere kontrol ikke just bidrager til højere kvalitet i skolen, tværtimod.

- Hvis man skal lave kvalitetsarbejde, så skal der også være kvalitet i arbejdsvilkårene, siger han.

- Og hvis vi ikke passer på, så kan kvalitetsdiskussionen gå hen og blive en elitediskussion mellem organisationsledere, ministeriefolk og KL-ledere, der idealistisk, men urealistisk sidder og drømmer og lægger planer om, hvordan det bør være.

- Men hvis politikere og administratorer så samtidig gennem deres konkrete handlinger kommunikerer, at de ikke tager arbejdvilkårssiden særlig alvorligt, så risikerer de, at lærerne bliver demotiverede, og at projekterne derfor bryder sammen.

- Vi har jo den politiske situation, at vi står over for en stigning på 100.000 elever. Det kan øge tendenserne til burhønseforhold med 26-28 børn på ned til 42 kvadratmeter og støjende børn i stimer i uegnede skolefritidsordningslokaler. De problemer kan man altså ikke hverken besværge eller trylle væk.

- Det er utrolig væsentligt, at vi, når vi går ud og opfordrer vores medlemmer til at give den en skalle, samtidig kan dokumentere, at der er tale om et sammenskudsgilde, og at det ikke er os, der skal yde det hele, understreger Jørgen Stampe.