En positiv udvikling af landets folkeskoler forudsætter, at der kommer mere fokus på skoleledelse og på ledernes kvalificering. Det kræver en bred debat landet over.

Sådan lyder hovedbudskaberne i et oplæg, der sendes på gaden i denne uge.

Den udgives af Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet, Den kommunale Højskole, Danmarks Forvaltningshøjskole, Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Skolelederforening, Danmarks Lærerforening, Skoledirektørforeningen og Kommunaldirektørforeningen. Dermed sendes et klart signal om, at både myndigheder og organisationer mener, at skoleledelse er et centralt emne, som man bliver nødt til at tage fat på her og nu.

Oplægget, der har fået titlen 'Kompetenceudvikling for skoleledere - et debatoplæg', er på 74 sider, og om ikke andet så fortæller omfanget, at problemstillingerne er komplicerede.

Udgiverne håber, at oplægget vil få opmærksomhed fra både lærere, pædagoger, politikere, forældre, forvaltningschefer og ganske almindelige læsere. Der findes dog næppe ret mange skolebestyrelser eller lærerforsamlinger, der vil have fornøjelse af at sætte det på dagsordenen i ubearbejdet form, da indholdet er orienteret mod folk med professionel indsigt.

Vanskeligt at bruge

- Oplægget rejser mange spørgsmål, og de er ikke alle lige godt strukturerede. Det gør det vanskeligt at bruge. Jeg havde gerne ønsket mig større enkelhed og klarhed, siger hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening Astrid Schjødt Pedersen, der har været med til at udarbejde oplægget.

Ifølge hende giver det gode forudsætninger for fremtidens skoleledelse, at arbejdsgivernes og de ansattes organisationer er enige om udgangspunktet.

- Det at få udarbejdet oplægget har været utrolig vigtigt. Det har også været vigtigt at få slået fast, at alle parter har en rolle at spille, hvis man skal skabe en udvikling på området, men der er ikke skabt nogen afklaring af, hvad skoleledelse er, siger Astrid Schjødt Pedersen.

Et af de uafklarede områder drejer sig om, hvad der adskiller ledelse inden for folkeskolen fra alle andre former for ledelse.

Flere af deltagerne i arbejdet med oplægget har i modsætning til Astrid Schjødt Pedersen den holdning, at det er ligegyldigt, hvilken kommunal institution en leder befinder sig på.

- For 95 procents vedkommende skal ledere have de samme egenskaber overalt, siger afdelingschef Niels Bertelsen, Kommunernes Landsforening, KL, og fortsætter:

- Det er man bare ikke klar over inden for skoleområdet. Derfor har vi gennem arbejdet med oplægget valgt at sætte fokus på en enkelt sektor, men den samme debat skal tages andre steder.

Rekrutteringsproblem

En af årsagerne til, at KL ønsker debat, er problemerne med at rekruttere nye skoleledere. Debatoplægget kommer med nogle bud på, hvorfor søgningen er så beskeden, at man kan tale om en krise. Løsningerne kan være bedre arbejdsvilkår, udviklingsmiljøer, førlederuddannelse, praktik, karrieremuligheder, netværk og mere information og debat.

- Et af problemerne er, at lærere kalder på ledelse, men de vil ikke ledes.

Det håber jeg, at debatoplægget kan være med til at ændre på. Lærere bør for eksempel afklare, hvordan de kan være med til at skabe ordentlige vilkår for ledelse, siger formanden for Skoledirektørforeningen Bjarne Pedersen.

Når man er endt med et forholdsvist vanskeligt tilgængeligt oplæg, hænger det sammen med, at der ikke findes nemme analyser. Skoleledere bliver mødt med forskellige forventninger, og de samfundsøkonomiske forhold med den begrænsede vækst gør det vanskeligt at gøre alle tilfredse.

- Det er blevet sværere at være leder. Kommuner, forældre og lærere kræver hver deres, og skolelederen kan nemt ende som prygelknabe, hvis ikke man giver hende en ordentlig baggrund for at udøve lederskab. På uddannelsesområdet er der næppe en ledergruppe, der er gjort så meget for som skolelederne, men derfor skal der både her og andre steder tages nye initiativer, siger udviklingskonsulent Hans Jesper Højlund, Den kommunale Højskole.

Jan Kaare er freelancejournalist

Kompetenceudvikling for skoleledere - et debatoplæg. 74 sider, 59 kroner plus moms samt 35 kroner i ekspeditionsgebyr. Udgivet af Kommunernes Landsforening. Ekspedition: Kommuneinformation, telefon 3311 3800