Der er både nytænkning og perspektiv i de forslag til overenskomstkrav, som hovedstyrelsen nu udsender til medlemsdebat. Ikke mindst hvad angår lærer-arbejdstidsaftalen, hvor en enig hovedstyrelse foreslår, at der skal fokuseres på sikring af undervisningstiden, tid til samarbejde og en fleksibel og enkel arbejdstilrettelæggelse.

I den offentlige debat bliver det ofte fremhævet, at eleverne skal sikres mere undervisning. Desværre ses mange eksempler på, at den tid, der afsættes, ikke bliver udmøntet som undervisning. Derfor foreslår hovedstyrelsen nu et krav, der arbejdstidsmæssigt sikrer dette.

Samtidig er tendensen, at den traditionelle klasseundervisning erstattes med tværfaglig undervisning, projektundervisning med videre. Altså undervisningsforløb, hvor der ikke arbejdes lektionsopdelt, og hvor elevernes pauser ikke afgrænses konkret. Blandt andet derfor må det overvejes at ændre aftalen, så alle aktiviteter, hvor lærere er sammen med elever opgøres som undervisning.

Det vil som konsekvens medføre, at F-faktoren ændres. Men det er en klar forudsætning for hovedstyrelsen, at den samlede tid til forberedelse bevares, og at mulighederne for pauser i undervisningen ikke indskrænkes.

Tid til samarbejde

Ændringerne i tilrettelæggelsen af undervisningen betyder, at lærerne i langt højere grad samarbejder om tilrettelæggelsen af undervisningen. Men ofte i nye og andre sammenhænge, hvor nogle samarbejdsopgaver afregnes i de centrale akkorder, mens der for andre skal afsættes særskilt tid lokalt.

Hovedstyrelsen foreslår, at det samlede behov for tid til samarbejde fremover skal vurderes som helhed. Det vil sige, at det er opgaven og ikke arbejdstidens tekniske afregning, der skal bestemme tiden. Her ud fra kan lokalaftaler indgås indenfor grænser, den centrale aftale fastlægger.

Et krav om, at der kan indgås lokalaftale om samarbejdstid skal være med til at understøtte kvalitetsudviklingen af folkeskolen, ligesom kravet skal ses i sammenhæng med evalueringen af rådgivningen om psykiske arbejdsmiljøproblemer. Den viste blandt andet, at når undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering i højere grad bliver et fælles ansvar, vil det medvirke til et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Helhedsaftaler

Det er vigtigt, at resultatet af forsøgsordninger med arbejdstidsaftalen indgår i overvejelserne om ændringer. I øjeblikket afvikles forsøg med fast arbejdstid og i 1996/97 blev der afviklet forsøg med helhedsaftaler, hvor alle arbejdsopgaver akkordlægges - herunder undervisningstimerne.

Forsøgsresultaterne viste, at en tilrettelæggelsesform, hvor der ikke løbende er behov for drøftelser af afregningen af tid, fremmer gode samarbejdsrelationer mellem ledelse og lærere. Hertil kommer en administrativ forenkling. Derfor bør den centrale aftale i højere grad lægge op til helhedsaftaler.

Hvis kongressen i september - på baggrund af medlemsdebatten - følger hovedstyrelsens anbefalinger, burde der være et godt grundlag for at nå et forhandlingsresultat i forhold til en række af de problemstillinger om arbejdstid og organisering af undervisningen, som også er blevet påpeget af Kommunernes Landsforening.

Beklageligvis ser vi også KL-repræsentanter komme med andre udmeldinger. Allerede nu - mere end et halvt år før overenskomstforhandlingerne - gives der udtryk for, at det er lærerne, der via overenskomstforhandlingerne skal være med til at finansiere, at der kommer flere elever i folkeskolen - og der trues med konflikt. Det tyder på, at arbejdsgivernes udmeldinger om nytænkninger blot dækker over ren økonom i tænkning.

Danmarks Lærerforening vil arbejde for at indgå aftale med sigte på at fas t holde og udvikle mulighederne for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og tilpasning i overensstemmelse med den pædagogiske udvikling. Hvis Kommunernes Landsforening på forhånd har bestemt sig for ikke at indgå i reelle overenskomstforhandli n ger er der tale om et uhørt og uansvarligt opspil til OK-forhandlingerne.

Det er en klar forudsætning for hovedstyrelsen, at den samlede tid til forberedelse bevares, og at mulighederne for pauser i undervisningen ikke indskrænkes