Krop, bevægelse, læring og selvværd hænger uløseligt sammen for lærerne på Bryrup Skole i Midtjylland. Ungerne skal røre sig, være aktive og glade, og er der børn, der har bevægelsesproblemer eller har svært ved at lære, så bliver de tilbudt ekstra motorik eller pædagogisk kinesiologi - jo tidligere jo bedre.

Idrætslærerne taler om idræt som et dannelsesfag, og et begreb som kropslig intelligens indgår i hverdagen. Derfor har skolen også gennem nogle år opprioriteret faget idræt, ligesom man altid sørger for at det er en faglærer, der underviser i idræt - også i de yngste klasser.

- En del børn har bevægelsesproblemer i dag. De sidder meget ned, og deres hverdag er så struktureret. Det er sjældent, de bare løber og leger og klatrer i træer, siger Joan Bak, der underviser i idræt.

- Vi arbejder meget med musik og rytme på de yngste klassetrin, og med at være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Børn savner ofte at skulle gøre noget bestemt. De får at vide at alt, hvad de gør, er godt. Forældrene roser alt. Der bliver ikke stillet reelle krav til børnene, men jeg tror, børn har et behov for at opleve krav, ligesom de har et behov for at se noget, der fungerer, når vi gør det sammen.

Derfor taler hun om idræt som dannelsesfag.

- Der er mange opdragende elementer i idræt, og der er organisation i det, siger Joan Bak.

Ekstra idrætstimer

Eleverne på Bryrup Skole har to timers idræt om ugen på alle klassetrin bortset fra 4. klasse, hvor eleverne foruden idræt har to timers svømning og 6. klasse, der har fire timers idræt. De to ældste klasser har samlæsning med fire lærere og ekstra valgmuligheder. Desuden har eleverne i 6. og 7. klasse mulighed for yderligere to timers idræt som valgfag.

- De to ekstra timer på 6. årgang begyndte som et forsøg for tre år siden. Vi synes, det er vigtigt med en indsats lige før puberteten. Idræt er en god form for social aktivitet, siger Joan Bak.

Bryrup Skole ligger lige ved siden af idrætshallen, som skolen benytter. Der er et stort samarbejde mellem den lokale idrætsforening og skolen, hvilket også omfatter samarbejde om nye indkøb. Det betyder, at skolen råder over de nyeste redskaber, der ellers er meget dyre at købe.

Højt aktivitetsniveau

Et par og tredive 1. klasses elever drøner rundt i gymnastiksalen og varmer op sammen med to lærere. Nogle gange er der kun én lærer. Denne situation er mange læreres mareridt, for hvordan holder man så mange børn i gang uden at de keder sig?

- Et højt aktivitetsniveau hele tiden er min grundtanke, fortæller Martin Stenhøj, der netop har sat børnene i gang med 'boldbutik', og nu har stillet sig et sted, hvor han har overblik over hele salen.

Børnene spiller tennis, badminton, hockey, fodbold, basket og håndbold påén gang. De mange boldspil har hver en lille del af salen, ligesom der er plads til, at en gruppe sjipper, og en anden vrider sig i tøndebånd. Når Martin fløjter, løber børnene hen til næste spil.

- Alle skal være i gang hele tiden. Hvis vi bare delte børnene i to grupper, en ved hvert mål, ville de begynde at slås i rækken, fordi ventetiden blev for lang. Og de ville ikke få rørt sig nær så meget. Vi gør det samme, når vi arbejder med redskaber, siger Martin Stenhøj.

'Boldbutikken' har yderligere den fordel, at de små elever ikke behøver at kunne klare spillereglerne endnu. De skal skyde på mål eller til hinanden, og dermed bruge elementer fra spillet, men de skal ikke spille kamp.

- Vi skal ikke uddanne små håndboldspillere i seks til syv års alderen, siger Martin Stenhøj.

Både han og Joan Bak underviser lærere på amtscentralkurser om, hvordan man får 20 til 30 elever sat i gang og holder aktivitetsniveauet hele undervisningsforløbet. Desuden er Martin Stenhøj ved at skrive et hæfte om springgymnastik i skolen.

Sjov grundtræning

- Den gammeldags grundtræning, hvor man arbejder hele kroppen igennem, er vigtig, mener Joan Bak.

- Den har mange steder været sjoflet i nogle år, fordi det hele skulle være sjovt. Men man kan sagtens sørge for, at grundtræningen og den strukturerede idræt er sjov at lave for børnene. Men det kræver også af læreren, at man bryder ind og siger til, hvis ikke børnene gør det rigtigt.

De to lærere fortæller, at forældrene i dag godt ved, at det er vigtigt at arbejde med kroppen.

- Mange forældre har en sund indstilling til bevægelse, men vi ser desværre også stadig forældre, der melder børnene fra en cykeltur, fordi de synes, den er for lang, eller fordi det regner.

Ingen kropsfornemmelse

Børn, der ikke kan hoppe eller er bange for at kravle blot et trin op på ribben, møder lærerne oftere i dag end tidligere. Derfor har Bryrup Skole indført motorik som et ekstra tilbud. Det blev indført i 1984 og er en del af specialundervisningen.

Motoriklærerne kommer allerede i børnehaveklassen for at træne med børnene og observere dem. Desuden har lærerne mindre hold af børn med bevægelsesproblemer.

Ofte er der tale om børn, der ikke tør hoppe, eller som går langs væggen i stedet for at gå tværs over rummet.

- Måske er det, fordi deres sanser ikke er udviklet alderssvarende. Nogle har også andre problemer, men det er meget vigtigt, at børnene får sat deres krop på plads. At de finder ud af, hvad deres krop kan, og hvor langt deres krop går. Nogle børn kan slet ikke finde ud af, hvor deres krop afgrænses, siger Doris Lynggaard, motoriklærer.

Der kommer flest drenge til ekstra motorik.

Hinkemand

Børnene, der kommer til motorik, får små opgaver hver gang. De konkurrerer med sig selv. Pigen, der ikke tør hoppe, begynder med at gå over et liggende sjippetov, og så går det langsomt fremad, indtil hun tør slippe jorden med begge ben påén gang.

Joan Bak fortæller om en dreng, der var meget forsigtig og sjældent deltog i fælleslege.

- Han vidste ikke, hvad han kunne med sin krop. Jeg tog ham med udenfor, hvor han skulle hoppe en 'hinkemand' igennem. Han svedte, så det løb af ham. Det var så hans opgave, hver gang han kom her, indtil han kunne hinke den igennem påét ben. Og det var en stor sejr for ham.

- Hvis et barn er tryg ved at være et sted, og ved at det kan noget, så er der ikke mange grænser for, hvad det barn kan lære, siger Joan Bak.

Børnene er selv med til at opstille mål for motorikundervisningen, det kan for eksempel være at lære at løbe på rulleskøjter eller at kunne cykle.

Øvelserne kan være balanceøvelser, gribe-kaste øvelser, at hoppe eller at stå på et ben.

Lærerne 'tegner' også ofte inde i barnets hånd eller på dets ryg.

- Nogle børn har ingen fornemmelse af deres ryg, siger Doris Lynggaard.

- Men det gælder om at få fat i børnene så tidligt som muligt. Når børnene først går i 6. klasse, er de så langt i deres motoriske udvikling, at det ikke lige er til at rette op, hvis der er noget galt.