Folkeskolen har så mange skoleledere, at der næsten er garanti for, at der kommer tilmeldinger nok, når Lederforeningen tilbyder et kursus. Sådan er det ikke hos lederne i Frie Grundskolers Lærerforening, FGL. Til gengæld ved de meget om, hvordan man støtter en kollega, som er ved at blive fyret.

I løbet af efteråret finder lederne i de to foreninger sammen i et uformelt forum, som også får plads til lederne fra produktionsskoler, efterskoler, specialskoler og skoler for ungdoms- og voksenundervisning. Til gengæld er udbryderne fra Danmarks Skolelederforening ikke inviteret med.

'Vi er ikke i gang med at danne en selvstændig lederforening, men vi vil hjælpe hinanden for eksempel med kurser. Måske kan vi lave flere regionale tilbud til vores medlemmer, hvis vi åbner kurserne for ledere fra andre skoleformer', siger Jens Færk, der er formand for Lederforeningen.

Hans kollega i FGL, Mogens Lorentzen, er enig i, at uddannelse er et godt område at samarbejde om.

'Vi kommer fra to skoleformer, som skal blive ved med at være forskellige. Men vi har en fælles interesse i at styrke lederne', siger Mogens Lorentzen, der har et ganske særligt problem. Det er næsten umuligt at lave en førlederuddannelse for lærere på de frie grundskoler.

'Det kan være svært at overbevise en skolebestyrelse om, at den skal ofre penge på en lærer, som sandsynligvis vil blive leder på en anden skole. Derfor arbejder vi på at få staten til at sætte penge af til, at vores lærere kan købe sig ind på de førlederkurser, hvor folkeskolens lærere bliver uddannet', siger Mogens Lorentzen.

Mange bliver fyret

En sådan ordning vil Jens Færk fint kunne leve med.

'Vi hjælper naturligvis vores venner', siger han og henviser til, at både DLF og FGL er medlemmer af Lærernes Centralorganisation.

'Vi kommer til at se en større mobilitet blandt både lærere og ledere. Derfor kan vi kun være interesseret i, at lærere fra de frie grundskoler kan komme på førlederkurser', siger Jens Færk.

Det kan de også få god brug for, for i gennemsnit holder en leder af en fri grundskole kun i fem et halvt år, og det er langtfra alle, der forlader jobbet frivilligt. Hvert år bliver cirka otte procent af skolelederne fyret. Det går ofte ud over forholdsvis nye skoleledere.

'Alt for mange skolebestyrelser gør ikke deres arbejde ordentligt, når de skal finde en ny leder, så vi har stor erfaring med at hjælpe kolleger, som er truet af fyring', siger Mogens Lorentzen.

Løn og arbejdsvilkår kan også blive et emne, hvor lederne kan få inspiration af at udveksle synspunkter og erfaringer; mens DLF forhandler med Kommunernes Landsforening, har FGL Finansministeriet som modpart.

'Vi har forskellige lønmodeller, men derfor kan vi godt sammenligne vores løn og vores krav til kommende overenskomster', siger Mogens Lorentzen.

Organisationerne kan også stå sammen om at markere, at man skal have en baggrund som lærer for at blive leder af en skole, mener Jens Færk.

'Det er vigtigt, at vi melder ens ud. Ikke mindst fordi FGL kan tages til indtægt for at have en mere liberalistisk holdning til, hvem der kan blive skoleleder', siger Jens Færk.

Det skyldes, at der ikke er noget krav om, at en leder af en fri grundskole skal være uddannet lærer. Et krav, der i øvrigt heller ikke er til lærerne.

'Vi har ikke et uddannelseskriterium som i folkeskolen. Men lederne bliver altid rekrutteret blandt lærerne, for man skal have praktisk erfaring med at undervise for at kunne lede en skole. Det signal vil vi gerne være med til at sende', siger Mogens Lorentzen.-Henrik Stanek er freelancejournalist