Peter Birkemose, Nina Andersen, Sisse Bech og Rasmus Bunch fra 9.c på Sjørring Skole arbejder her koncentreret på hver deres mobilnovelle. De er alle glade for den anderledes måde at arbejde på.Ajs Smed Nielsen
Stilen skrives på mobilen
Elever i 9.c på Sjørring Skole tager mobilen til hjælp i danskundervisningen. De skal skrive en novelle på telefonen og deltager i en konkurrence om den bedste.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nina Andersen fra 9.c på Sjørring Skole i Thy sidder dybt koncentreret og skriver på sin mobiltelefon i dansktimen. Overfor sidder Peter Birkemose og er lige så travlt optaget af noget på sin iPhone.
Annonce:
De har sat sig i mellemgangen, som forbinder overbygningsfløjen med det fri.
Med et stort smil og »Hvordan går det?« stiller klasse- og dansklærer Lone Christiansen sig foran Nina og Peter, mens de arbejder med en opgave på mobilen. En opgave, som Lone Christiansen selv har opfordret dem til at vælge.
»Undervisningsportalen Emu annoncerede en konkurrence om at skrive den bedste sms-novelle, der skulle handle om misforståelser på nettet og mobilen. Det syntes jeg lød spændende og bestemte mig til, at min 9. klasse skulle have buddet«.
Annonce:
Maksimum 500 ord
Lone Christiansen havde ikke kalkuleret med mobilnoveller i sin årsplan, så hun lod det være frivilligt for eleverne. Fem af Lones 23 elever valgte at gå med i konkurrencen.
Alle er nu godt i gang med en novelle, som skal være færdigredigeret senest den 13. oktober, og som indbringer vinderen en iPod Touch.
Novellerne bliver publiceret på www.movellas.com og må kun være på 500 ord.
Annonce:
Denne begrænsning har været en udfordring for eleverne.
Louise Vandet fortæller:
»Jeg synes, det har været svært kun at have 500 ord. Når man tænker på en traditionel novelle, så er der jo både flashbacks og point-of-no-return med. Men det har du jo ikke plads til med kun 500 ord«.
Rasmus Bunch har også haft besvær med at ramme de 500 ord:
Annonce:
»Det er ekstremt svært at skrive en god historie med så få ord. Jeg er startet forfra tre gange«.
Men samtidig synes Rasmus, at det er meget rart, at han ikke har en masse genrekrav at tænke på, når han skriver novellen på mobilen.
Her er Peter Birkemose helt på bølgelængde. Han har følt det som en befrielse, at han ikke først skal til at forklare en hel masse om hovedpersonerne:
»Jeg synes, det er nemmere. Du skal ikke til at forklare alt muligt, men springer bare lige ud i aktion. Det kan jeg godt lide«.
Annonce:
Peter fortæller også, at han ofte fravælger en bog på grund af en lang indledning.
»Jeg går kun efter handlingen. Det skal være lige på«, siger han.
Mobilen motiverer
Generelt har de været begejstrede for opgaven.
De lægger alle vægt på, at den er nemmere at gå til, fordi de ikke først skal have fat i en computer, men altid har mobilen ved hånden.
Det giver også flere af dem mulighed for at bruge transporttiden i bussen til noget fornuftigt.
Og så har det også betydet noget, at det er en ny, spændende og anderledes måde at arbejde på.
Nina Andersen fremhæver desuden, at hun ikke har følt denne opgave som en traditionel skoleopgave, fordi hun har skullet bruge sin mobiltelefon, og fordi hun hele tiden har haft mulighed for at redigere i novellen.
Endelig slår Sisse Bech fast, at det er en meget afslappende måde at arbejde på:
»Der er ikke hele tiden en lærer, som kigger dig over skulderen, og så er det godt, at novellen skal bruges i en konkurrence. Den bliver brugt til noget«.
Her er de første 150 ord af Peter Birkemoses mobilnovelle:
1. 1. Det kan du da ikke tillade dig, det der, sagde jeg til Mathias. Du kan da ikke bare gå der ind, sagde jeg til ham, da han var ved at kravle over hegnet ind til sin knallert. Jamen, jeg har fået en SMS fra politiet, at jeg ikke måtte hente min knallert, men jeg mangler den. Jeg skal have den, sagde han, idet han kravlede over hegnet ind til politigården. Holder du vagt så finder jeg den lige,? spurgte han. Ja, det skal jeg nok, svarede jeg. Da han havde fundet knallerten råbte han til mig, at jeg lige skulle åbne porten ud til vejen. Da jeg havde åbnet porten, kom han trækkende med sin knallert, hvorefter han siger: »Ha, ha de idioter havde ikke engang låst den,« hvorefter vi grinede og trak af sted med knallerten.