For nogle år siden oplevede jeg en dreng i 1. klasse, som hver dag efter skole udfyldte et skema sammen med sin mor, hvor han gav lærerne smileys og begrundede sine valg. Klasselæreren havde været skrap, så hun fik en sur smiley, musiklæreren havde lavet en sjov sangleg, så hun fik en glad smiley, matematik kunne drengen ikke rigtig huske, så den lærer fik en mellem-smiley. Gud ved, om moren endda havde købt små klistermærker til formålet. Hun mente, at det var en god måde at evaluere skoledagen på og et godt udgangspunkt for at tale med lærerne om deres indsats i forhold til hendes søns trivsel. Siden har jeg oplevet flere variationer over temaet »Har du haft det godt i skolen i dag?« De sidste par år også med succeskriterier inden for felterne: Har læreren mødt mit barn med en rosende og anerkendende tilgang? Er mit barn blevet udfordret fagligt i forhold til sin læringsstil? Hvis mit barn har følt sig udenfor i en leg, hvad har læreren så gjort ved det?

Anekdoterne om forældres engagement i deres børns skoletrivsel er talrige og farvestrålende rundt omkring på lærerværelserne. Og når man i gode kollegers lag er færdig med at tørre lattertårerne væk, kan man faktisk ikke blive andet end imponeret over den energi, der lægges for dagen i de små hjem. Og man må sige, at skole-hjem-samtalerne har fået flere facetter, når forældrene kommer lige så velforberedte og med lige så meget dokumentation som lærerne. For slet ikke at tale om de daglige forældre-mail på skoleintra med bekymrede og opklarende spørgsmål til hverdagens udfordringer. Sikke vi samarbejder!

Evalueringsbølgen fejede ind over skolen og videre ind i de små hjem. Og man kunne ønske sig, at den snart ville feje videre ud i verden og efterlade skole og hjem til et mere rent og meningsfuldt samarbejde - fri for skolens systematiske skriftlige dokumentation af eleverne og fri for forældrenes hjemmebryggede evalueringer af læreren/undervisningen/de andres børn.

Målet for skole-hjem-samarbejdet må være frie, kreative og selvstændige elever, der opfører sig ansvarligt, lærer efter bedste evne, og som ikke er bange for udfordringer og modstand. Ved at fokusere på disse værdier kunne forældrene bakke op om skolens arbejde på et dybere og langt vigtigere plan.

Så i stedet for at sidde der på sengekanten og rode rundt i detaljerne omkring skoledagen og efterfølgende forsøge at fjerne hver en sten på deres vej via læreren kunne man for eksempel bruge den kostbare forældretid på at læse noget ordentlig børnelitteratur med sine børn! Give dem nærhed, værdier og inspiration ved at lade dem spejle sig i andre. Se ud, se frem. Hvilket barn bliver ikke inspireret af Brødrene Løvehjertes sammenhold, Harry Potters mod, Ronja Røverdatters integritet og Pippis kreativitet?

Skole og forældre burde hæve sig over forbrugersamfundets værdisæt med dets krav om evaluering, optimering og kundetilfredshed. Skolen er ikke en burgerkæde, og hverken voksne eller børn burde finde sig i at blive vurderet og få en smiley.