Kommunerne har hurtigt taget skoleudspillene fra regeringens rejsehold og KL til sig.

Flere steder er forslag til ny skolestruktur i høring med direkte reference til netop de to udspil.

I for eksempel Odense og Svendborg er det mundet ud i forslag om lukning af en række skoler og forslag om opdeling af flere af de resterende i børneskoler for 0.-6.klasse og ungeskoler for 7.-9. klasse.

I Svendborg vil forslaget til ny struktur betyde en ændret skolehverdag for 60 procent af eleverne i folkeskolen. Enten fordi de skal flytte til en anden skole eller have elever ind fra andre skoler.

»Man er i gang med at ødelægge vores folkeskoler, for der er ingen faglig evidens for, at en skolestruktur med baggrund i anbefalingerne vil give en bedre skole. Tværtimod viser forskning, at sammenhængende enhedsskoler med skoleforløb fra 1. til 9. klasse giver det bedste resultat«, siger Lone Clemmensen, formand for Øhavets Lærerkreds.

Grunden til, at man har så travlt, mener Lone Clemmensen primært handler om kommunens dårlige økonomi og så det faktum, at mange politikere op til kommunalvalget gik til valg på, at der ikke skulle lukkes skoler i Svendborg.

»Så kan man pakke besparelser og valgløfter ind i fine formuleringer fra rejseholdet og KL«, mener hun.

Helle Hansen, skolechef i Svendborg Kommune, erkender, at det primære formål med forslaget til ny skolestruktur er økonomisk bæredygtighed.

»Men vi var allerede begyndt at tænke i de her baner, inden KL og rejseholdet kom med deres anbefalinger, fordi vi i vores årlige kvalitetsrapporter fra skolerne så et ønske om større fokus på udskolingen, og så er KL og rejseholdet ikke helt ligegyldige. Så der er god logik i at læne sig op ad dem«, siger Helle Hansen.

Samtidig understreger hun, at Svendborg Kommune ikke følger KL og rejseholdet 100 procent.

»Men vi mener, at en opdeling i børneskoler og ungeskoler vil danne basis for en højere kvalitet, fordi jo flere der har det samme fokus, jo større er muligheden for at højne kvaliteten«, siger Helle Hansen.

Chok i Odense

Også i Odense er forslaget til ny skolestruktur kraftigt begrundet i anbefalingerne fra de to skoleudspil. Man vil lukke syv skoler, omlægge seks til børneskoler og tre til ungeskoler.

»Man vil kaste titusinder af elever og ansatte rundt uden noget som helst forskningsmæssigt belæg for, at skolen bliver bedre«, siger Anne-Mette Kæseler Jensen, formand for Odense Lærerforening.

Kommunens skolechef Jørgen Schaldemose siger:

»Vi har ikke brugt det hele, men vi har brugt det, vi synes giver mening, blandt andet omkring ungemiljøer og børnemiljøer«.

Via ungeskoler målrettet særligt de ældste elever mener Jørgen Schaldemose, at man i højere grad vil kunne bevare motivationen hos de unge og få endnu flere til at tage en ungdomsuddannelse.

»På samme måde vil vi også gerne gøre noget godt for de små ved at skabe et trygt miljø, hvor de ikke er tvunget til at være elever i et ungemiljø«.

Men Anne-Mette Kæseler Jensen er ikke enig i skolechefens visioner.

»Embedsmænd og politikere har brug for at vise handlekraft i en tid, hvor de ingen penge har, og derfor pakker de besparelser og effektiviseringer ind i en vision om en bedre skole. Men hvis man virkelig vil gøre noget for de 20 procent unge, der mister motivationen, hvorfor tager man så ikke målrettet fat i dem?«

Baglæns-regning

I andre kommuner er inspirationen fra oplæggene noget mindre end i Odense og Svendborg, men for eksempel i Hjørring bliver et forslag om en udskolingsskole for 7.-9. klasse blandt andet begrundet i KL's udspil.

»Når man bruger det som begrundelse for overbygningsskoler, er det vel i virkeligheden det, jeg kalder baglæns-regning. Man skal spare nogle penge, og så finder man en grund til det, men jeg håber, politikerne dropper tanken om udskolingsskolen. For jeg tror ikke, de sparer penge på det, og rent pædagogisk er det en rigtig dårlig idé«, siger Lars Busk Hansen, kredsformand i Lærerkreds Nord.

Alle steder bunder forslagene i ny skolestruktur i faldende elevtal og store problemer med at få kommunernes økonomi til at hænge sammen. I Svendborg er der et forventet fald i elevtallet på 211 elever fra i dag og frem til 2023/2024. I Odense venter man et fald i elevtal på 800 fra i dag og frem til 2016/2017. I Hjørring fortæller prognoserne om et fald i elevtal på knap 1.200 elever fra nu og frem til år 2023.

I ingen af de nævnte kommuner er der taget endelig beslutning om ny skolestruktur. I Hjørring sluttede høringsperioden den 27. september, i Odense slutter høringsperioden den 21. oktober og i Svendborg den 28. oktober. Først derefter skal politikerne tage endelig stilling.