Gauerslund Skole blev sidste år kendt, da Tv2-serien »Skolen - Verdensklasse på 100 dage« rullede over skærmen.

Groft sagt viste serien, at skolen ved Vejle var nummer 1.197 af cirka 1.600 skoler i Danmark på Cepos' skolerangliste baseret på afgangskarakterer. Så indførte man læringsstile, gennemførte et trivselsprojekt og arbejdede meget hårdt i 100 dage. Derefter var skolen blevet et sjovere sted at være, og det faglige niveau var blevet højere.

Nu er der gået et års tid, siden Tv2 slukkede kameraerne. Både lærerne og skolelederen mener, at skolen er bedre end før. Flere elementer af læringsstilene bliver stadig brugt, men de dominerer ikke undervisningen.

»Vi har taget, hvad vi kunne bruge fra læringsstilene. Metoden er god til faktaindlæring og svært nyt stof, og vi tester stadig børnene for deres læringsstil. Men vi er rykket videre og har nye projekter. Vi arbejder blandt andet med konflikthåndtering, classroom management og cooperative learning«, forklarer Irene Meyer Jakobsen, der er lærer for en 7. klasse.

Hun bruger blandt andet resultatet af elevernes læringsstilstest, når grupper skal inddeles. Det er dog langtfra hver dag, menuen står på undervisning med læringsstile.

»Det er måske en gang om måneden. Jeg har 26 børn i klassen på knap 40 kvadratmeter. Læringsstile kræver noget råderum, og de fysiske rammer er ikke til, at vi arbejder med metoden hele tiden«, siger hun.

Lars Peter Sørensen er lærer for 7. og 8. klasse. Ligesom kollegerne bruger han læringsstilene, når det passer ind. Han ser flere gode elementer i læringsstile, men kalder det samtidig gammel vin på nye flasker.

»Meget af det, man kalder læringsstile, har vi gjort i lang tid. Når eleverne reciterer tyske digte, mens de står på ét ben i skolegården, gør jeg det, fordi de glemmer, at deres udtale måske er dårlig. Man kunne godt kalde det læringsstile, men det har jeg gjort med elever i lang tid«, fortæller han.

Rum med læringsstile

Læringsstilene er ikke på vej ud af lærernes tanker. To lærere får stadig ekstra timer til at udvikle materialer og inspirere de andre lærere på skolen. Samtidig har skolen et helt rum fyldt med diverse undervisningsmidler, som lærerne har udviklet det seneste års tid. Det er sat i et system, så man kan finde de materialer, som en kollega har udviklet.

Skoleleder Magnus Te Pas er stadig glad for projektet.

»Det er ikke en fejlinvestering. Vi arbejder med læringsstile, men er ikke så tro mod metoden, som vi kunne være. Vi planker det, vi kan bruge, ligesom vi gør med alle andre teorier. Vi er ikke en læringsstilsskole, men det er en af flere teorier, vi benytter os af«, siger han.

Cepos har ikke siden Tv2's udsendelser udarbejdet en ny rangliste, så man kan ikke fastslå, om skolen er rykket op i hierarkiet. Det er da heller ikke afgørende, fastslår Magnus Te Pas.

»Tv2 sagde, vi skulle være verdensklasse, men verdensklasse er et underligt ord. Vi har rykket os som skole, og jeg håber, vi kan inspirere andre. På tv blev læringsstilene fremstillet nærmest som trylleri, men i virkeligheden har trivselsprojektet haft større effekt på skolen«, siger han.

Det hvide brød røg ud

For sammen med læringsstile blev der gennemført et trivselsprojekt på skolen. Det er i højsædet, når lærerne skal pege på gevinster.

Som en del af trivslen blev toast og andet hvidt brød skiftet ud med grovbrød og sund mad.

»Vi har fået gladere unge mennesker, fordi de ikke fylder sig med sukker og hvidt brød. Nu kan de koncentrere sig længere, og de rører sig mere i frikvartererne«, siger Irene Meyer Jakobsen.

Samtidig er det en forbedring, at eleverne evaluerer sig selv via programmet God Skole.

»Jeg får et meget reelt billede, når de evaluerer sig selv på computeren. De fortæller på en anden måde, end hvis vi snakkede sammen. Her får jeg for eksempel at vide, om de ved, hvad målet er - om de ved, hvad de skal lære. Det er et godt værktøj«, siger hun.

Lars Peter Sørensen peger på, at det har været en gevinst for lærerkollegiet.

»Det er fedt, at alle lærere på skolen kan slå sig sammen. Så er det i princippet ligegyldigt, hvad det handler om. Når 50 mennesker trækker i samme retning og får resurser til det, så rykker det«, siger han.

Magnus Te Pas er enig.

»Gauerslund Skole har rykket sig meget i forhold til at se børnene som individuelle mennesker. Samtidig er God Skole en stor gevinst. Vi ved nu, hvordan vi forbedrer trivslen med små midler«, siger han.

Det har dog været hårdt.

»Vi ville gerne have mere tid til det end de 100 dage. Det var hårdt. De 100 dage var tv-sprog, men i vores planer har det hele tiden være et forløb på to år. Men det har givet os utrolig meget. Lærerne siger til mig, at det har været givende at få så meget inspiration og arbejde med kort deadline«, siger Magnus Te Pas.