Den vil jeg gerne ønske ham tillykke med,

www.hkhkronprinsen.dk

Et historisk øjeblik, som jeg er så heldig at kunne kommentere så tæt på premieren.

Det er om ikke et kvantespring så alligevel en skelsættende begivenhed af historisk interesse.

Den kommende monark må nødvendigvis følge med informationsteknologiens muligheder for moderne promotion. Det er jo ikke overraskende, at kronprinsen vælger at følge med tiden sådan lidt forsinket, men det ville vel heller ikke være klædeligt, om han storkede med i udviklingens førerfelt. Det hører ligesom ikke med til den royale tradition her som i udlandet.

Men det indvarsler helt klart den nye tid, hvad kommunikation fra den kant angår, og det er jeg ganske enkelt nødt til at skrive lidt om.

Nu er det sådan, at kongehuset allerede har en hjemmeside www.kongehuset.dk, men den er opbygget som det, den er, nemlig en hjemmeside om en institution som alle andre af statsinstitutionernes hjemmesider.

Man kan vel ikke sige, at kronprinsen er en institution. Kronprinsen er en person med en offentlighedssfære og en privatsfære, og det skaber noget flimmer over hjemmesidens budskab på flere måder.

Sidens design

Designet af siderne er stramt, smagfuldt og med samme »kropsbygning« hele vejen igennem:

Et rektangulært liggende felt svævende på en lys baggrund, så feltet ikke går ud til computerens skærmkant (det gør det på visse computere, men ikke på min). Feltet er delt i to lige store dele, hvor det venstre er billedfeltet, og det højre er tekstfeltet. Samtlige fotos er klare, enkle og rammende i deres budskab.

Tekstfeltet er holdt i samme stil, og der er ro og stilfuldhed over hjemmesiden, som jeg synes er klædelig for en royal person. Og så røber den familiens gode smag, og har mor ikke været involveret i det, så kan det være bevis på, at den kunstneriske udtryksevne er gået i arv til sønnen.

Mediemæssigt er det alle tiders eksempel på professionelt arbejde. Fotografierne er begået af en fotograf, der ved noget om emne, mediet, afsender/modtager. Det er ikke billeder af personer. Det er billeder af kongelige personer. Det fornægter sig ikke.

Tekstsiden er også enkel i sin layout og douce i farvevalget.

Hjemmesiden glimrer ved sin gode smag.

Så er der tekstsiden, altså den sproglige form og indholdet udsigelsen, kunne man sige. Her er det, som om siden mister sin harmoni. Den sproglige stil passer på en eller anden måde ikke til en personlig hjemmeside. Jeg forventer, at det er Kronprinsen, der er afsenderen, men det er det bare ikke. Og hvem det er, er uklart. Det synes jeg efterlader et flimret indtryk af en ellers smuk hjemmeside.

Det er nok noget, man kan løse, men jeg tror også, at det kræver, at Kronprinsen i højere grad træder i figur, og det vil nok kræve afgivelse af noget privatsfære. Det kunne være interessant at se, hvordan man kunne dreje sprogtonen, så den på en overbevisende måde blev Kronprinsens personlige hjemmeside.

Og dertil kommer, at det kunne blive en kanal, som kom på forkant med sladrebladene?

Men held og lykke med det.

For mig lagde siden op til at undersøge, hvilke sider der findes om kongerne i Danmark. Kronprinsens slægtstavle går tilbage til Christian den Niende af slægten Glüksborg, men vil man vide noget om de oldenborgske konger dem, der var før ja, så kan man som jeg søge på »danske konger« på Google.dk, og her gives en masse henvisninger.

Min favorit er selvfølgelig det første hit www.danske konger.dk, fordi siden indeholder oplysninger om andre historiske personer og begivenheder i perioden fra 1448 til Frederik den Syvendes død i 1863. Dertil kommer en quiz, hvor man kan teste sin viden om danske konger.

Om pædagogisk brug af it

Så er der kommet et lille nyt hæfte fra Bent B. Andresen og Hans Henrik Knoop med titlen »Pædagogisk brug af it i folkeskolen« på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Det fremgår ikke helt tydeligt, hvor megen forskning der ligger bag bogen, og det synes jeg er en mangel sammenholdt med bogens konklusioner. På omslagets bagside kan man læse, at den er blevet til på bestilling fra Undervisningsministeriet med henblik på at afdække fordele, utilsigtede konsekvenser og forudsætninger ved it-integration i undervisningen og omstilling til e-læring.

Jeg synes, at man skal læse den. Det er hurtigt gjort. Den er på 30 sider. Jeg skal ikke stille mig bedrevidende an over for Bent B. Andresen. Jeg har lært meget af ham, men jeg vil nødig være den minister, som skal tage beslutninger på baggrund af det hæfte. Jeg savner et videnskabeligt fundament for de mange udsagn. De findes sikkert, men de er ikke med i hæftet.

Bent B. Andresen siger det samme som Carlo Grevy i en kronik i Politiken og Tor Nørretranders i TDC Magasinet:

Der er for mange »gallop-ord« og for lidt bevisførelse.

Denne uges NETopNU er skrevet af Morten Boel