DLF har kun et halvt år efter formandsvalget foretaget et politisk kursskifte, som ikke er set magen i foreningens historie. Uden nogen forudgående diskussion hverken i kongressen eller i hovedstyrelsen (for slet ikke at tale om en diskussion blandt medlemmerne) er foreningen nu tilsluttet tidens fagopposition »Fagligt Ansvar«.

Heldigvis har grupperinger som Fagligt Ansvar, Tillidsmandsringen, Formandsinitiativet og Fagoppositionen altid eksisteret i den danske fagbevægelse. Det har alt andet lige givet diskussion, dynamik og politisk udvikling. De oppositionelle grupperinger i fagbevægelsen har altid taget deres afsæt direkte fra medlemmerne, i enkelte afdelinger, på store arbejdspladser eller i bestemte områder af landet, og virksomheden har altid knyttet an til politiske opfattelser, der lå et godt stykke til venstre for Socialdemokraterne.

I DLF er tilknytningen til Fagligt Ansvar imidlertid ganske ufolkelig. Der har aldrig eksisteret et medlemskrav om, at DLF skulle engagere sig i landspolitisk virksomhed, der har til formål at »bidrage til aktiviteter på arbejdspladser og i fagforeninger, der kan føre frem til et samlet alternativ til den borgerlige politik«.

Vi er bange for, at DLF gennem dette engagement vil miste både respekt og indflydelse der hvor indflydelsen batter noget. For naturligvis vil foreningen få indflydelse på, hvornår og hvordan man skal sætte aktiviteter mod den borgerlige politik i gang som for eksempel aktiviteterne den 15. maj, der blandt andet skulle »afvise regeringens ideologiske angreb på velfærden«.

Den manglende aktivitet og det ligegyldige skuldertræk, som både kredsenes flertal og medlemmerne mødte den fælles aktionsdag den 15. maj med, taler sit tydelige sprog. Der er simpelthen ikke mange, som mener, at DLF tjener medlemmernes interesser ved at sætte sig selv uden for døren sammen med BUPL og nogle få andre aktivistiske fagfor­eninger i kamp mod borgerlig politik og skattestop. Vi håber, at formanden for DLF forstår medlemmernes svar på opfordringen til aktion.

Svar

DLF har på ingen måde tilsluttet sig Fagligt Ansvar.

DLF har derimod i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi ønsket at understrege, at det er nødvendigt, at kommunerne får økonomisk mulighed for at sikre et fornuftigt kommunalt serviceniveau, herunder en god folkeskole. Den nye folkeskolelov udløser formentlig omkring 300 millioner ekstra i bloktilskud, men hvad hjælper det, når finansministeren med begrundelse i skattestop og skattelettelser hævder, at kommunerne skal spare 500 millioner på folkeskolen, fordi væksten skal holdes på et håbløst lavt niveau. Strammes den kommunale økonomi, bliver det endvidere endnu vanskeligere at få et ordentligt resultat i de lokale lønforhandlinger, og overenskomstforhandlingerne i 2005 vil blive uhyre vanskelige.

Vi har på forskellig måde markeret disse perspektiver sammen med andre faglige organisationer i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, elevorganisationen og Skole og Samfund, og vi har valgt at opfordre til at bakke op bag græsrodsinitiativet fra Fagligt Ansvar. Det betyder ikke, at vi har tilsluttet os de andre faglige organisationer, elevorganisationen eller Skole og Samfund og altså heller ikke Fagligt Ansvar.

Jeg synes ærligt talt ikke, at jeg kan beskyldes for at have sat Danmarks Lærerforening uden for døren i de måneder, hvor jeg har været formand for foreningen.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF