»For os har det været vigtigt med en øget professionalisme inden for kunstområderne. Det har tilført skolen et nyt syn på, hvordan man kan arbejde med børn«, siger Bine Knudsen, viceskoleinspektør på Dueholmskolen i Morsø Kom­mune, en af de 16 kommuner, som har fået to år med støtte fra Kulturrådet for Børn til at undersøge, hvordan man bygger bro mellem skolernes dagligdag og lokalsamfundets mange kultur- og fritidstilbud.

Da Nyrup-regeringen, med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen som hovedkraft, 1. januar 2000 søsatte Kulturrådet for Børn, var en af tankerne netop, at kulturen skulle ud, der hvor børnene er. Og i løbet af sine 3,5 års levetid har rådet stået bag en række projekter, blandt andet Den kulturorienterede skole, som Dueholm­skolen er en del af.

Her har man grebet det meget praktisk an. Kulturlæseplanen hedder det nye redskab, som i al sin enkelhed går ud på, at børnene i løbet af deres skoletid får mødt et bredt udsnit af de mange kulturtilbud, som lokalområdet byder på.

»Og hvem kan synes, at det er en dårlig idé?«, spørger Bine Knudsen.

Forvaltningen har i hvert fald støttet op. Det samme har de lokale politikere, og nu arbejdes der på, at Kulturlæseplanen skal gøres permanent.

»For det er faktisk først, når et barn har været gennem et tiårsforløb, at vi kan sige, om det har givet børnene noget«, fortæller Bine Knudsen.

Kulturlæseplanen er et eksempel på et projekt, som er vokset frem dels af et helhedssyn på kulturen, dels af en stærk lokal motivation og forankring. Principper, som har været to hjørnestene i det afgående Kulturrådet for Børn.

Solidt på to skuldre

Kulturrådet for Børn var planlagt til at løbe over fire år, men allerede 31. juli, et halvt år før tiden, afløses rådet af den nuværende ministers opfindelse »Børnekulturens Netværk«, som består af Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Kunst­rådet og Det Danske Filminstitut. Fire store institutioner. Og spørgsmålet er, hvordan de fra deres placering bag store tunge skriveborde i København formår at sikre, at kulturen ude i folkeskolen fortsat får optimale betingelser for vækst.

»Vi står jo med fødderne plantet solidt på to skuldre«, fortæller Jens Thorhauge, direktør for Biblioteksstyrelsen.

»Den ene skulder er de bevillinger, der i årevis er givet til statslige institutioner til børnekultur. Den anden skulder er det meget flotte arbejde, som Kulturrådet for Børn har udført i de sidste 3,5 år. Blandt andet har der været en række tværgående projekter i hele landet. Og de har vist, at det har været en god måde at arbejde på. Rådet har lagt nogle skinner ud. Og dem fortsætter vi ad«, forsikrer Thorhauge.

Og Jens Thorhauge mener ikke, at Børnekulturens Netværk skal stille sig tilfreds med blot at fortsætte forgængernes arbejde:

»Vi skal udfolde debatten om børnekulturen, sådan at den også inddrager skolen. I sidste instans er det et spørgsmål om læseplaner. Man kunne for eksempel ønske sig en udvikling, hvor der er større fokus også på læreruddannelserne på kunstforståelse«.

folkeskolen@dlf.org