Eleverne i 2.b har været til morgensang, og deres lærer møder dem til første time med karton i forskellige farver.

”I går talte vi om skolesprog. Hvad er det nu, det går ud på”, spørger Maja Tybirk Chrisander.

”Vi snakker pænt og er søde over for hinanden. For eksempel hvis nogen har brug for hjælp”, forklarer Katrine. Andre elever følger trop med lignende forklaringer.

Eleverne i 2.b på Øster Jølby Skole på Mors skal klippe luftballoner ud og skrive flere eksempler på, hvad de kan sige af rare ting til hinanden. Inden de går i gang, løfter Maja Tybirk Chrisander skolesproget op i et større perspektiv med en stor og to mindre cirkler, som hun tegner på tavlen. Hun skriver Danmark i den store og henholdsvis skole og 2.b i de små.

”Vi taler om at sprede det gode sprog i 2.b ud på skolen. Jeg kunne ønske mig, at vi smitter dem, der står ved siden af, foran og bag ved os, så det spreder sig ud i hele Danmark. Ja, at det breder sig til hele verden,” siger læreren.

”Men dem fra Tyskland taler ikke dansk”, indvender Isabella.

Det har hun ret i, medgiver Maja Tybirk Chrisander.

”Men vi kan hilse, smile og bruge kropssprog. Ingen har lyst til at tale med en, som ser sur ud”, siger hun og viser forskellen på en åben og glad krop og en lukket og sur.

Inden læreren deler karton og skabeloner til luftballoner ud, taler hun med eleverne om, hvad de kan skrive af positive ord og udsagn. Luftballonerne skal hænge på ydersiden af klassens dør, så skolens andre elever kan få ideer til, hvad de kan sige til hinanden, når de går forbi.

”Du er …”, skriver Maja Tybirk Chrisander på tavlen og føjer elevernes forslag til, så der former sig udsagn som: Du er en god klassekammerat, du er en god ven, du er sød, og du har en pæn trøje på.

”Det behøver ikke at begynde med ’Du er’. Det kan også være noget virkelig dejligt, vi gør for hinanden”, siger læreren.

”Tro på dig selv”, foreslår Aksel, mens Katrine udvider budskabet til ”Tro på hinanden”.

Tilsyn bekræftede følelse

Alle 180 elever på Øster Jølby Skole, som går fra 0. til 6. klasse, har i et år arbejdet med skolesprog, og overalt på skolen hænger der skilte, vimpler og blomster i karton med ”gode” ord.

Indsatsen blev sat i værk efter et rutinebesøg af Arbejdstilsynet.

”Konsulenterne fra Arbejdstilsynet lagde mærke til, at børnene talte hårdt til hinanden og til os, og det gjorde dem bekymrede for vores arbejdsmiljø. Vi kunne sagtens blive kaldt lede kælling og luder. Det var næsten hverdag. Det var også almindeligt, at eleverne sagde ’Hej, fede ko’ til hinanden, og de var negative om hinandens udseende og tøj, og hvordan de er som mennesker”, fortæller lærernes arbejdsmiljørepræsentant, Lærke Bendsgaard.

Lærere og ledelse havde drøftet elevernes sprog på et møde inden Arbejdstilsynets besøg, men det betyder noget, at der kommer en vurdering udefra, mener hun.

”Der bliver lyttet til mig, når jeg taler om vores psykiske arbejdsmiljø, men man bliver let lullet ind i den måde, eleverne taler på. Arbejdstilsynet åbnede vores øjne for, at vi ikke skal acceptere, at de taler grimt. Det var ikke bare noget, vi selv følte”.

Coronapandemien kan være en faktor bag forråelsen i sproget, fordi eleverne havde været adskilt et stykke tid, vurderer Lærke Bendsgaard.

”Vi begyndte at lægge mærke til deres sprogbrug, da de kom tilbage for fuld kraft efter nedlukningen. Måden at være sammen på digitalt er andeledes end fysisk samvær. Der er et digitalt og et fysisk sprog, og vi vil skabe en professionel kultur omkring det fysiske sprog blandt eleverne, for de har også ret til et godt arbejdsmiljø”, siger arbejdsmiljørepræsentanten.

Det var ikke så meget de enkelte ord, men omgangstonen, pointerer lærer Sarah Dormann.

”Vi talte om, hvordan det påvirker eleverne at være i et miljø, hvor de ikke giver plads til hinanden, fordi der ikke er en følelse af fællesskab. Nu har eleverne fået et fælles udgangspunkt, fordi vi taler skolesprog, uanset hvordan de taler hjemme i familien eller på nettet”, siger hun.

Ordet skolesprog blev netop til ud fra, at der er forskellige sprog til forskellige sfærer.

”Min datter begyndte at tale grimt, da hun kom i børnehave. Jeg sagde til hende, at jeg ikke ville høre det børnehavesprog i vores hjem”, fortæller Lærke Bendsgaard.

Det blev så vendt om, så det er i skolen i Øster Jølby, der skal tales pænt.

Hvad vil du gerne høre?

På et skolemøde for lærere og ledelse blev det lagt ud til koordinatorerne for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udviklingssporet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder at forme en indsats.

”Vi planlagde et forløb på 14 dage, hvor elevrådet fik til opgave at forklare til morgensang, hvad skolesprog er, hvad vi vil have fokus på, og hvordan vi sammen kan forbedre sproget. Det kan være lettere at få eleverne i tale, når det kommer fra nogle af deres egne, fordi de har en anden måde at sige tingene på end os voksne. Elevrådet såede et frø hos alle elever”, fortæller Gitte Bisgaard, som er koordinator for udviklingssporet.

For at få børnenes stemmer ind og få et stærkere fællesskab på sigt satte alle klasser fokus på sproget hver eneste dag i to uger. De klippede blomster og vimpler og forsynede dem med positive udsagn ud fra spørgsmålet: ”Hvad vil du gerne høre fra andre?”

”De måtte mærke efter, hvordan det føles at få at vide, at man er sød. Samtidig satte vi klasserne sammen, så de store hjalp de små med vimplerne. Når eleverne hjælper hinanden, kan de stå inde for det, der står på blomster, vimpler og plakater”, siger Sarah Dormann, koordinator for indskolingen.

Arbejdsgruppen kontaktede den lokale avis for at få budskabet ud til forældrene, SSP (skole, socialforvaltning, politi) besøgte alle klasser til en snak om elevernes brug af sociale medier, og i skolens greenscreen-værksted producerede elever små videoer, som blev vist til morgensang.

Morgensang spiller stadig en central rolle. Med jævne mellemrum synger eleverne sange med tekster som ”Det er rart at være alene, men det er bedst at ha’ en ven” og ”Gi’ tolerancen et nyt folkeslag”.

”Vi arbejder benhårdt med at holde fast i det gode sprog, og børnene hjælper os. Hvis en kollega kommer til at sige ’Nej, for fanden’, så spørger eleverne: ’Hørte du det? Det er ikke skolesprog, og hun er endda voksen’. Jeg har selv oplevet det: ’Gitte, det der er ikke skolesprog’. Så svarer jeg: ’Godt, du siger det til mig’. Vi hører også børnene sige det til hinanden i frikvartererne, når noget ikke er skolesprog, så de kan klare sig uden os voksne”, siger Gitte Bisgaard.

Lærerne arbejder ikke kun med elevernes sprog. De har også talt om, at de selv let kan komme til at skabe negative narrativer om elever, som de så smitter hinanden med.

”Det har vi forsøgt at vende, så nu fortæller vi solstrålehistorier om eleverne. Det er et fast punkt på vores afdelingsmøder. Det er solstråler, som får os til at gå på arbejde, så dem skal vi huske at få frem”, siger Lærke Bendsgaard.

Sarah Dormann giver et eksempel:

”En af vores kolleger kom gående med en stak bøger, da en elev tilbød at holde døren for hende. Hun sagde: ’Tak, du kunne se, at jeg havde brug for en hånd’. Hjælpsomhed er en paraply for skolesprog, adfærd og omgangstone. Nogle vil måske kalde det for pli”.

F-ordet er bandlyst

I 2.b tegner eleverne luftballoner, klipper dem ud og skriver på dem med blyant. Bagefter gør de teksten tydeligere med tusch. Katrine kan godt lide at arbejde med skolesprog.

”Vi lærer at være søde ved hinanden. Før havde vi tit slåskampe, men så lærte vi skolesprog, så nu kommer vi i tanke om, hvordan vi skal opføre os. Nu har vi ikke så mange slåskampe. Det er blevet bedre”.

Katrine kan ikke komme i tanke om, hvad det værste er, hun selv har sagt.

”Jeg er ikke typen, som siger grimme ting. Men i vores klasse siger vi, at vi skal lade være med at bruge f-ordet. Jeg har aldrig sagt det. Det har jeg ikke lyst til”, fortæller hun og afviser af samme grund at løfte sløret for, hvad f-ordet står for.

”Skal jeg sige det for dig?” spørger sidekammeraten. Hun tør godt sige fuck. Når nu hun næsten bliver bedt om det.

På forreste række tænker Aksel sig godt om for at finde frem til det værste, han har sagt til nogen. Han når frem til, at det må være idiot. Men han forsikrer, at skolesprog har gjort ham bedre til at tale pænt til andre. Hans lærer lægger da også stor vægt på omgangstonen i 2.b.

”Det er vigtigt, at vi hilser på hinanden om morgenen, at eleverne spørger om lov til at låne sidemandens tusch frem for bare at tage den, og at vi siger tak for i dag. Vi spiller også brætspil, så de øver sig i at blive enige om reglerne, vente på tur og blive glade på andres vegne over en sejr. Sprog styrker fællesskabet, og når jeg siger skolesprog, ved alle, hvad det handler om. Det giver forhåbentlig eleverne en oplevelse af, at vi har plads til alle, når vi tager hensyn til hinanden og spørger hinanden på en god måde”, siger Maja Tybirk Chrisander.

Eleverne taler pænere

Det er svært at måle, præcis hvad arbejdet med skolesprog har ført til af forandringer, men flere ting tyder på, at indsatsen har givet resultat. Det kan lærerne blandt andet høre, når de færdes på gangene og hører eleverne tale sammen, og når nye elever kommer til, fortæller de, at der ikke blev talt så pænt på deres gamle skole som på Øster Jølby Skole.

Som arbejdsmiljørepræsentant kan Lærke Bendsgaard supplere med en kontant ændring.

”Vi registrerer udbrud fra elever til lærere som psykisk vold, og vi har færre registreringer nu, end da jeg begyndte på skolen for fire år siden”, siger hun.

Frederik fra 5.a sad i elevrådet, da skolesproget blev introduceret for et år siden, mens hans navnebror fra 4.a har en plads nu. De er ikke i tvivl om, at sproget har ændret sig til det bedre.

”Der er ikke så mange diskussioner, hvor vi taler grimt. Nu er det ’Vil du være med?’ Det er megadejligt”, siger Frederik fra 4.a.

Fremgangen betyder dog ikke, at det er helt slut med grimt sprog på skolen.

”Det er tit venner, som taler grimt til hinanden. Nogle gange går jeg hen til dem og spørger, om de laver sjov”, siger Frederik fra 5.a.

Den ene ven ved godt, hvad den anden kan holde til, mener Frederik fra 4.a.

”Det kan være ’Let røven, vi skal skynde os’. Men jeg kan godt spørge, om de ikke kan rette op på det, de siger, for vi har et skolesprog. Det er ikke som derhjemme. Der kan jeg godt sige ’Fuck dig, lillebror’, men på skolen er det ’Kom, lillebror’”.

Skolen er ikke i mål med skolesproget, så indsatsen fortsætter. Nu inddrages også forældrene.

”Skolesprog var et punkt på opstartsmøderne i alle klasser i august, hvor vi forklarede, at det er et pædagogisk værktøj. Der vil også være forældre, som hører om det til skole-hjem-samtalerne, fordi vi har brug for hjælp til at guide deres barn i den rigtige retning. Eleverne ved godt, at vi vil have dem til at tale pænt, men for nogle kan det være svært at leve op til”, siger Lærke Bendsgaard.

Skolesprog styrker trivslen

Lærerne på Øster Jølby Skole mener, at de med skolesproget har fundet et af de helt store kim til at styrke trivslen i skolen.

”Mange børn synes, det er svært at gå i skole, og dem kan vi måske hjælpe, hvis vi taler pænt med hinanden, så det ikke bliver tryk mod tryk, men et sted, hvor man løfter hinanden. Vi læser i medierne, hvordan der bliver talt grimt rundtom på skoler, og vi tror, at de kan ændre det med vores model”, siger Lærke Bendsgaard.

Spørgsmålet er, hvad det er for et fællesskab, man vil have, tilføjer Gitte Bisgaard:

”Vi vil have et trygt rum, hvor eleverne kan stå ved, hvem de er, så de mærker, at de har ret til at være her og har en stemme ind i fællesskabet. Men indsatsen skal tilrettelægges, og vi skal være vedholdende”.

Lærerne har et stærkt sammenhold, betoner Lærke Bendsgaard.

”Vi er enige om at påtale det over for eleverne, hvis de taler grimt. Rengøringspersonalet og pedellerne ved det også. Vi minder os selv om det ved at tage skolesproget op på vores skolemøder og på møder i vores afdelinger og team”, siger arbejdsmiljørepræsentanten.

I 2.b forklarer Maja Tybirk Chrisander eleverne, at de skal lægge skabelonen ud i siden af arket, så der bliver plads til at klippe flere luftballoner af det samme stykke karton. Det er en måde at udnytte resurserne på, og det lægger op til et nyt perspektiv på arbejdet med skolesprog.

”Vi vil brede indsatsen ud til også at handle om skoleadfærd. At vi skal passe på både hinanden og vores ting. Jeg bliver glad af at gå på arbejde, når vi taler pænt til hinanden, og når der ser godt ud på skolen, fordi der er ryddet op, og eleverne har sat stolene op efter sig. Det tror jeg også, eleverne gør”, siger Lærke Bendsgaard.