Politikere over en bred kam er enige om, at fagligheden i folkeskolen skal styrkes, og at der skal sættes massivt ind allerede i indskolingen. Der skal være plads både til mere undervisning og til leg og bevægelse, så det bliver lettere og sjovere at lære. Der skal oprettes lektiecaféer i skoletiden, og samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal styrkes. Både S-SF i rød blok og V og K i blå blok lægger op til øget brug af undervisningsassistenter, for eksempel i forbindelse med undervisning af elever med særlige behov, men der findes ingen nærmere beskrivelse af ønsker/krav til undervisningsassistenternes faglige baggrund og kompetencer i de udspil, de er kommet med.

For alle eller kun for nogle

V og K's udspil indebærer en udvidelse af skoledagen for alle elever i folkeskolens indskoling, mens S og SF lægger op til en forsøgsordning med 100 helhedsskoler. I helhedsskolen bliver skoledagen også forlænget, fordi skellet mellem skole og skolefritidsordning bliver fjernet, så hverdagen bliver mere fleksibel med plads til både fag og fritidsaktiviteter. Helhedsskolen er derimod ikke begrænset til indskolingen, men kan i princippet gælde alle klassetrin. Den tidligere regerings forslag om en seks-timersskoledag vil mange steder kræve, at skolefritidsordningen opretholdes i nogle timer om eftermiddagen, mens helhedsskolen vil betyde en afskaffelse af skolefritidsordningen, som den ser ud i dag.

Ikke flere timer, men færre elever

Ifølge S og SF's »En ny start for folkeskolen« er det kun eleverne på de 100 helhedsskoler, der vil få udvidede dage i indskolingen. For resten af landets elever i 0.-3. klasse er det andre initiativer, der skal øge fagligheden. Partierne vil sænke loftet for, hvor mange elever der må være i en klasse, til 24 og indføre tolærerordning eller undervisningsassistenter i dansk og matematik. Derudover opfordres skolerne til at bruge holddeling i langt større omfang, end det er tilfældet nu. V og K vil efteruddanne alle børnehaveklasseledere, så eleverne kan få »rigtig fagopdelt undervisning« allerede i 0. klasse. Og så skal den udvidede skoledag give plads til nogle længere pauser, så der er god tid til frokosten.

Hvor kommer pengene fra?

Den udvidede skoledag i indskolingen finansierer den tidligere regering ved at afskaffe Statens Uddannelsesstøtte (SU) for en del af de hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelserne. Det giver 701 millioner kroner i kassen, når besparelsen på SU'en er fuldt indfaset. S og SF vil først og fremmest udnytte de eksisterende resurser bedre. Derudover vil de tilføre folkeskolen to milliarder kroner ekstra, som finansieres ved en ny lønsumsafgift for bankerne. Hvor stor en del af disse midler der skal afsættes til indskolingen og forsøgsordningen med helhedsskoler, fremgår ikke af udspillet. På de følgende sider kigger Folkeskolen nærmere på nogle af de udvidede indskolingsordninger, som allerede findes.

Kilder: »Faglighed og frihed«, regeringen december 2010. »En ny start for folkeskolen«, S og SF december 2010.

. 100 helhedsskoler med vekslen mellem undervisning og fritidsaktiviteter

. Maksimum 24 elever i en klasse

. Tolærerordning i dansk og matematik

. Styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger

. Øge brugen af undervisningsassistenter

. Oprette lektiecaféer og læsekurser

. Mere holddeling

. Seks timers skoledag for alle elever i indskolingen

. Skoledagen skal veksle mellem undervisning, leg, kreativ udfoldelse og bevægelse

. Danskundervisning allerede fra 0. klasse

. Styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger

. Øge brugen af undervisningsassistenter

. Oprette lektiecaféer

. Længere pauser

S og SF:

V og K: