Om mandagen kunne de føle, at de havde styr på det hele. Tirsdag forstod de ingenting, onsdag vendte overblikket tilbage - og sådan kunne det fortsætte.

"Men heldigvis var det oftest sådan, at når Josefine ikke forstod noget, så forstod jeg det - og omvendt", beretter bachelor og nybagt lærer Aviaja Stjernstrøm.

Sammen med Josefine Rask Dam har hun skrevet bachelorprojekt om den tyske filosof Hannah Arendts relevans i kristendomskundskabsfaget, som fredag den 26. november blev hædret med en særpris om skolens dannelsesbidrag på Lærerprofession.dk.

Den så de ikke ligefrem komme, da de befandt sig midt i arbejdsprocessen. De ved godt, at emnet "kan være lidt langhåret", og selve udfordringen med at omsætte den tyske filosofs tænkning fra 1950'erne til kristendomsfaget i den danske folkeskole anno 2021 viste sig nogle gange lettere sagt end gjort - alene af den årsag at Hannah Arendts tænkning heller ikke fokuserede på skolen.

"Men så prøver vi netop at sige noget om skolen - på baggrund af det, hun sagde. Og vores erfaring med hende viste os, at hun var klarsynet", pointerer Josefine Rask Dam.

"Hver gang vi var til vejledning, fik vi at vide, at hun jo var en politisk teoretiker, så hvordan får vi hende ind i folkeskolen og undervisningen? Det var nok lidt som at putte en firkant ind i en cirkel. Vi måtte også tænke sådan … lidt frit", tilføjer Aviaja Stjernstrøm.

Derfor endte det med følgende problemformulering fra de to bachelorer, der begge har haft kristendomskundskab som linjefag på Københavns Professionshøjskole: "Hvordan kan Hannah Ahrendts tænkning om natalitet, pluralitet og dømmekraft have relevans for kristendomskundskabsfaget, og hvilke potentialer kan hendes tænkning udfolde inden for kompetenceområdet livsfilosofi og etik?"

Begrebet natalitet er ifølge Arendt forbundet med handling, da det at være født og kunne begynde på noget nyt er et grundvilkår for mennesket. Pluralitet understreger, at individet er forskelligt fra alle andre mennesker, men mødes i fællesskabet, hvor tale og handling bliver bindeleddet. Mens begrebet dømmekraft ifølge de to bachelorer er "den proces, hvor vi på den ene side afprøver vores meninger for en forestillet pluralitet, men samtidig er i færd med at danne vores eget selv".

Mere end normative mål

Josefine Rask Dam og Aviaja Stjernstrøm kendte på forhånd kun lidt til den tyske filosof, der døde i 1975. Men da de læste hendes essay "The crisis in education" fra 1954, var de ikke i tvivl. Det skulle deres bachelorprojekt handle om.

"Vi var simpelthen grundlæggende nysgerrige. Vi ville gerne vide mere. Og så tænkte vi, at hendes tænkning kunne lægges over skolen som helhed og kristendomskundskab. Også fordi der er så mange politiske bestemmelser og beslutninger på et område, der interesserer politikerne. Der er også et lille oprør i det her mod alle de mål og forudbestemte planer, vi har for eleverne. For hvis vi vil forudbestemme det hele - tager vi så ikke dannelsen ud af det?" lyder det fra Josefine Rask Dam.

Som led i bachelorprojektet gennemførte Josefine Rask Dam og Aviaja Stjernstrøm fokusgruppeinterview med elever for at undersøge, hvordan de forstår faget, og hvordan der arbejdes med kompetenceområdet livsfilosofi og etik i undervisningen. Interviewene viste de to bachelorer, at eleverne ser kristendomskundskab som et fag, der fokuserer meget på fortiden og på viden om religioner, men ikke så meget skaber et rum, hvor eleverne får mulighed for at finde ud af, hvem de er i dag.

Men det er vigtigt, at faget ikke kun lever op til de normative mål, argumenterer de to nyuddannede lærere. Undervisningen i kristendomskundskab skal også hjælpe eleverne til at udvikle sig til selvstændige individer med mulighed for at handle, sætte sig i andres sted og diskutere i fællesskaber - sagt med Arendts begreber: udvikle deres dømmekraft og identitet. Og sådan et potentiale har kompetenceområdet livsfilosofi og etik, for eksempel ved at inddrage etiske dilemmaer i undervisningen, hvor elever indtager forskellige roller og øver sig i at sætte sig i andres sted, argumentere og diskutere, skriver de to i projektet. 

"Vi planlægger anderledes"

"Vi blev advaret mod at blive alt for teoretiske. Det skulle gerne munde ud i noget med noget handlingsperspektiv om, hvordan det her gør os til bedre lærere. Det var svært, for det er jo lidt langhåret, så vi gjorde os mange tanker om, hvordan vi skulle få det ned i konkret undervisning, og om hvordan den her proces har gjort os til bedre lærere", siger Aviaja Stjernstrøm.

Derfor spurgte de også sig selv undervejs, hvordan en almindelig lærer nu skulle kunne bruge deres konklusioner i undervisningen.

"Vi kom frem til, at der nok ikke var nogen konklusion. Vi har ikke det konkrete handlingsperspektiv med, men det tog vi så med til den mundtlige del. Det er mere nogle nye tanker, der kan lægges ind over den måde, vi underviser i kristendomskundskab på og holder skole på i det hele taget", siger Josefine Rask Dam.

I det mundtlige forsvar for opgaven inddrog de den såkaldte bromodel fra bogen "Broen til fagsproget" af Helene Thise og Katja Vilien.

"Vi prøvede at lægge den ned over vores tanker, så vi kunne se, hvordan begreberne natalitet, pluralitet og dømmekraft kunne komme ind i det didaktiske værktøj, så det måske kunne bruges i undervisningssammenhæng", siger Josefine Rask Dam.

Aviaja Stjernstrøm supplerer: "Vi er blevet inspireret af Hannah Arendts måde at tænke på, og vi har lært hendes begreber at kende. Det var det, vi viste til den mundtlige del. Og hvis vi har hendes tanker med i baghovedet, så planlægger vi anderledes".