Elever er børnearbejdere for en dag
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Børnearbejdere i Bangladesh er fokusområde for Red Barnets landsindsamling 2011. Derfor har organisationen netop lanceret det gratis, netbaserede undervisningsmateriale »Barndom eller børnearbejde?« til folkeskolens 7.-9.-klasser med dugfriske film, videoer og foto fra Bangladesh. Der følger en udførlig lærervejledning med materialet, der kan bruges uafhængigt af landsindsamlingen. I uge 35 prøvede grupper af elever fra folkeskoler over hele landet kræfter med livet som børnearbejdere, mens resten af klassen fik lov til at gå i skole og leve et almindeligt børneliv. Du kan finde materialet og idéer til et lignende forløb for din klasse på www.megafonen.redbarnet.dk